Luk

Roma-spillers agent revser kynisk Mourinho

| Serie A | 2 kommentarer

Infoboks

Roma - Inter
Serie A (04/12)
Oddset 3,55 3,80 1,97
bet365 3,80 3,80 1,90
Roma
Serie A
José Mourinho
Amadou Diawara

Amadou Diawara er en af de spillere, der er blevet straffet med to kampe på tribunen for Roma efter 1-6 mod Bodø/Glimt. Det er Diawaras agent stærkt utilfreds med.

Amadou Diawara har indtil for nylig været med omkring samtlige af Romas kampe i denne sæson, men efter at have spillet en time i 1-6-nederlaget til Bodø/Glimt, har den defensive midtbanespiller været sendt på tribunen som straf.

Jose Mourinho fortalte for nylig, at det ikke var nemt at tilgive 1-6-kampen, fordi den altid vil være i managerens historie, og det gik altså ud over blandt andre Diawara søndag mod Napoli, og han er nu ikke udtaget til onsdagens kamp mod Cagliari.

Det er Diawaras agent slet ikke tilfreds med.

- Jeg forstår ikke, hvilket budskab han prøver at sende. Skal Diawara gøres til syndebuk? Er det en dyr straf for at have begået en fejl? Eller er det et forsøg på at tvinge klubben til at gøre noget på transfermarkedet?

- Hvis det er på grund af det i stedet for dårlig form eller manglende taktisk forståelse, så synes jeg, at Mourinho skaber en ubehagelig situation. Det er uforklarligt, men Diawara tilpasser sig. Han er en exceptionel professionel, siger agenten Daniele Piraino ifølge Football Italia.

Diawara var på vej videre fra Roma i sommer, men trods interesse fra Premier League endte det altså uden en aftale.

Diawara er ikke den eneste spiller, der straffes af Mourinho, da også Gonzalo Villar, Bryan Reynolds og Borja Mayoral står i samme situation. 

Mourinho havde også sendt Marash Kumbulla på tribunen mod Napoli, men han er nu tilbage i truppen mod Cagliari.


Af Jonas Dalgård
Fredag 3. december
Torsdag 2. december