LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Roma-træner: Det er vanvittigt

| Serie A | 0 kommentarer
Roma-træner: Det er vanvittigt
Foto: Getty Images

Infoboks

Cagliari - Roma 2-2
Serie A
14' 0-1 Bryan Cristante
41' 0-2 Aleksandar Kolarov
84' 1-2 Artur Ionita
90' 1-2 Darijo Srna
90' 1-2 Luca Ceppitelli
90' 2-2 Marco Sau

Roma-træner Eusebio Di Francesco er rystet over romernes kollaps mod Cagliari, som sikrede sig 2-2 med to mand i undertal.

Resultaterne er ikke gået Romas vej i denne sæson, og lørdag aften forvandledes en umiddelbart let dag på kontoret til det rene mareridt.

Roma var foran 2-0 indtil det 84. minut , hvor Artur Ionita headede værterne tilbage i opgøret.

I overtiden kammede det helt over i Cagliaris vilde jagt på udligningen, da to af hjemmeholdets spillere i samme ombæring så rødt for voldsomme protester over et Roma-frispark. Derfor måtte Cagliari spille de sidste sekunder med bare ni mand.

Alligevel lykkedes det goalgetteren Marco Sau at lure offsidefælden og sende bolden forbi Robin Olsen i Roma-buret til resultatet 2-2. For romernes træner, Eusebio Di Francesco, var det en noget uventet udvikling.

- Vi prøvede at lukke kampen ned i 70 minutter, og så bliver jeg rasende over at se os stå i sådan en absurd situation på grund af naive fejl, siger Di Francesco til Sky Sport Italia.

- Det her kan ikke bortforklares med taktik, for vi har spillere, som burde være rutinerede nok til aldrig at lade det ske. Det kan ikke passe, at vi ni mod elleve ikke kan holde bolden i egne rækker. Det er vanvittigt.

Roma parkerer på syvendepladsen i Serie A efter 15 runder. De har fire point op til Milan på den sidste Champions League-plads.


Af Casper Baunsgaard

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 23. maj
Onsdag 22. maj