Luk

Luk

Roma vandt efter fremragende første halvleg

| Serie A | 3 kommentarer

Infoboks

Empoli - Roma 2-4
Serie A
24' 0-1 Tammy Abraham
33' 0-2 Tammy Abraham
35' 0-3 Sérgio Oliveira
37' 0-4 Nicolo Zaniolo
55' 1-4 Andrea Pinamonti
72' 2-4 Nedim Bajrami

En fremragende første halvleg af Roma cementerede sejren mod Empoli søndag aften. Roma førte 4-0 ved pausen og endte med at vinde 4-2. De indtager dermed 6.-pladsen i Serie A. 

I den italienske Serie A tog Empoli hjemme imod Roma.

Roma lå skuffende på en 8.-plads i ligaen, men ville med en sejr kunne spille sig op på en 6.-plads. Empoli lå før kampen på 12.-pladsen i ligaen.

Gæsterne fra Rom kom bedst fra start, og de satte sig hurtigt på kampen. De spillede hurtigt, var chanceskabende og hjemmeholdet havde svært ved at følge med.

Det var et spørgsmål om tid før det skulle gå galt for Empoli, og efter 24 minutter kom Roma foran. Tammy Abraham fik en skarp aflevering af Sergio Oliveira, og englænderen kunne sparke bolden ind bag Guglielmo Vicario til 1-0.

Ti minutter senere skulle det igen gå galt for Empoli. Gianluca Mancini fik sidste fod på et hjørnespark, og han kunne derfor bringe gæsterne foran 2-0.

Og Roma var slet ikke færdige på dette tidspunkt. Blot få minutter efter var det Sergio Oliveiras tur til at komme på tavlen. Et indlæg endte for fødderne af ham, og han kunne sende bolden ind til 3-0 til Roma.

Roma var kyniske på dette tidspunkt, og de scorede på alt, de kom i nær af. To minutter efter blev det endnu værre for Empoli, der kom bagud 0-4. Et kontraangreb blev udført med elegance, og 
Henrikh Mkhitaryan kunne til slut finde Nicolo Zaniolo, der let kunne sparke bolden ind til 4-0.

Det blev resultatet ved pausen, og Roma kunne gå glade ned i omklædningsrummet.

Empoli kom bedre ud til anden halvleg, og de var opsatte på at vise lidt mere.

Ti minutter inde i anden halvleg lykkedes det Empoli at reducere, da Filippo Bandinelli fandt Andrea Pinamonti inde i feltet. Pinamonti kunne sparke bolden i det lange hjørne til en 1-4-reducering.

Empoli var overraskende gode i anden halvleg, og de spillede sig godt frem til chancer. De sad på spillet, og Roma lignede slet ikke det samme hold som i første halvleg.

Empoli kæmpede videre, og det skulle give udbytte. Efter 72 minutter kunne hjemmeholdets Nedim Bajrami afslutte fra kanten af feltet, og Rui Patricio i Roma-målet kunne ikke gøre noget ved afslutningen, der sad i det lange hjørne. En god afslutning og endnu en reducering til 2-4.

Empoli satte nu alt ind for at levere et sensationelt comeback, og de kom også frem til flere chancer. Roma-forsvaret havde dog lukket hullerne, og derfor blev det ikke til kæmpe chancer til hjemmeholdet.

Kampen endte derfor med en 4-2-sejr til Roma, efter en en fremragende første halvleg af de rødblusede. Roma indtager dermed 6.-pladsen i Serie A. 


Af Jeppe Brøgger Nielsen
Fredag 27. maj