Luk

Roma videre i ECL efter Abraham-saksespark

| Conference League | 2 kommentarer

Infoboks

Roma - Zorya 4-0
Europa Conference League Gruppe C
15' 1-0 Carles Perez
33' 2-0 Nicolo Zaniolo
41' 2-0 Jordan Veretout
46' 3-0 Tammy Abraham
75' 4-0 Tammy Abraham

Roma gik torsdag videre fra Conference League, da de satte Zorya godt og grundigt på plads med en 4-0-sejr. Her scorede Tammy Abraham to mål, hvor det sidste var på et saksespark.

Roma kunne torsdag aften sikre sig videre avancement fra Conference League, da de hjemme i den italienske hovedstad tog imod gæsterne fra Zorya.

Her havde Roma inden opgøret et point ned til gæsterne på tredjepladsen, og derfor var Jose Mourinhos tropper på jagt efter den vigtige sejr.

Roma lagde dog også ud som lyn og torden og kom frem til flere store chancer, og efter 15 minutter kunne The Special One juble ude på hjemmeholdets bænk, da Carles Perez var på pletten.

Her slog Roma til på en omstilling, hvor bolden til sidst endte for fødderne af Stephan El Shaarawy, som med ydersiden sendte den ind i boksen til Perez, der bankede Roma i front.

Det blev også 2-0 til hjemmeholdet, da Nicolo Zaniolo også ville lege med på Stadio Olimpico. Her straffede de igen Zorya på en omstilling, hvor Jordan Veretout drev bolden hele vejen frem til feltet. 

Her sendte han den nemt videre til Zaniolo, som lagde bolden til rette og sparkede bolden ind i netmaskerne. Det kunne også have stået 3-0 ved pausen, men Veretout misbrugte dog et straffespark lige inden.

Tammy Abraham lukkede nærmest opgøret, inden anden halvleg var gået i gang, da han under et minut efter pausen bragte Roma foran med 3-0 i den italienske hovedstad.

Her fik englænderen serveret bolden af Zaniolo inde foran boksen, og så kunne Abraham sikkert sparke den ind i det tomme mål.

Selvsamme Abraham havde en kæmpe chance kort tid efter, da han igen blev spillet helt fri inde i feltet. Denne gang var det El Shaarawy, som leverede bolden til englænderen, der dog endte med at sende den kort forbi den ene opstander.

Abraham fik dog sin hævn 15 minutter før tid, da han endelig fik nettet til at blafre igen. Det gjorde han med stil, da bolden endte hos ham i feltet, hvor han valgte at saksesparke den ind i netmaskerne, og så var Roma på 4-0.

Det endte også med at blive kampens resultat, og dermed er Roma videre fra Conference League-gruppespillet, da de nu står noteret for ti point på andenpladsen efter fem kampe.


Af Raymund Nelausen
Tirsdag 7. december