Luk

Ronaldo kan lægge navn til Sportings stadion

| International | 0 kommentarer

Infoboks

Sporting CP - Rosenborg
Europa League Gruppe D (24/10)
bet365 1,50 4,33 6,00
NordicBet 1,49 4,85 6,40
Oddset 1,45 4,60 6,10

Lissabon-klubben Sporting CP overvejer at opkalde det nuværende Estadio Jose Alvalade efter Cristiano Ronaldo, siger klubbens direktør til Tuttosport.

Cristiano Ronaldo rundede fredag i Portugals 3-0-sejr over Luxembourg 700 mål for klub- og landshold, og det endda på Estadio Jose Alvalade, hvor det hele startede med fem mål for Lissabon-klubben Sporting CP.

Nu overvejer den portugisiske klub at skifte navnet på stadion, så det opkaldes efter Ronaldo, fortæller direktør Frederico Varandas til Tuttosport.

- Det er en mulighed, som vi ikke vil afvise, og som vi selvfølgelig ville være stolte af, siger Sporting-direktøren.

- Cristiano er - og vil altid være - et af de største symboler i vores klubs historie. Vi er stolte over at være forbundet med Cristiano Ronaldo, og at navnet på den bedste fodboldspiller i verden forbindes med Sporting.

- Hvad vores unge angår, forsøger vi at bevare hans eksempel inden for akademiet, det sportscenter, hvor børnehavedrenge træner hver dag, siger Frederico Varandas til det italienske medie.

Ifølge Tuttosport  er fansene allerede begyndt at lege med, når det gælder det nye navn. De mest populære skal lige nu være 'CR7 Arena' og 'Cristiano Ronaldo Stadium', mens også en kombination, 'Jose Alvalade CR7', er blevet foreslået.


Af Thor Carlskov

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 19. oktober
Fredag 18. oktober