Luk

Ronaldo køber Real Valladolid

| La Liga | 9 kommentarer
Ronaldo køber Real Valladolid
Foto: Getty Images

Infoboks

Den tidligere brasilianske fodboldstjerne Ronaldo har erhvervet sig 51 procent af aktierne i La Liga-klubben Real Valladolid, og han kan dermed kalde sig klubejer.

Brasilianske Ronaldo har spillet en stor del af sin karriere i Spanien - og nu indtager han igen scenen i spansk fodbold.

Real Valladolid har mandag præsenteret Ronaldo som ny ejer af klubben. 

På et pressemøde i Valladolid har den hidtidige indehaver af aktiemajoriteten i klubben, Carlos Suarez, meddelt, at Ronaldo har købt 51 procent af aktierne i Real Valladolid.

- Ronaldos ankomst sætter Valladolid på landkortet, og det vil give klubben mulighed for at tage et stort kvalitetsmæssigt skridt, siger Carlos Suarez.

Ronaldo spillede i sin aktive karriere hos både Barcelona og Real Madrid. Han er i forvejen medejer af den amerikanske fodboldklub Fort Lauderdale Strikers.


Af Martin Schmidt
Onsdag 17. juli
Tirsdag 16. juli