LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Ronaldo på rov: Vil leje Real Madrid-stjernefrø

| La Liga | 17 kommentarer
Highlights: Real Madrid - Real Betis (La Liga)
Highlights: Rayo Vallecano - Valladolid (La Liga)
Highlights: Real Sociedad - Real Madrid (La Liga)
Highlights: Valladolid - AthleticBilbao (La Liga)
Ronaldo på rov: Vil leje Real Madrid-stjernefrø
Foto: Getty Images

Infoboks

Valladolids klubejer Ronaldo har forhørt sig hos Real Madrid om at leje det brasilianske stortalent Vinicius Junior i næste sæson.

Det brasilianske stjernefrø Vinicius Junior var et af sæsonens få lyspunkter i Real Madrid, og nu vil Ronaldo have sin landsmand til Valladolid.

Ronaldo, som ejer Valladolid, har henvendt sig til sin tidligere klub med forhåbningen om at hente stortalentet til klubben på en lejeaftale.

- Jeg har allerede henvendt mig for at lave en aftale, siger Ronaldo ifølge AS.

- Vi har ikke pengene til at købe spillere af den kaliber, men vi vil gerne have ham hertil, og jeg har talt med Real Madrid om muligheden.

- Hvis chancen opstår, vil jeg forsøge at få det til at ske, men Florentino Perez har fortalt mig, at det ikke bliver nemt.

18-årige Vinicius Junior spillede 31 kampe for Real Madrid i denne sæson og bød ind med tre scoringer og 12 assists.

Real Madrid meldes på rygtebørsen meget tæt på Eden Hazard, og tilgangen af belgieren kan betyde, at Vinicius får sværere ved at tilspille sig minutter i næste sæson.


Af Mikkel Nøhr

17 kommentarer

Emilfu 11:01          
Ronaldo har da for alvor tabt sutten hvis han tror at Real Madrid slipper Vinicius.
Mikker1990 11:33          
Ronaldo har da for alvor tabt sutten hvis han tror at Real Madrid slipper Vinicius.
Det er vel ikke fuldstændigt utænkeligt...
1) Der er tale om en lejeaftale.
2) Han har været skadet siden marts med et overrevet ledbånd.
3) Hvis Hazard eller en anden kommer til klubben, kommer Vinicius bag i køen.
Der Grüne 12:25          
Kan vi ikke lige få bold.dk til at anvende den officielle titulering ‘tykke-Ronaldo’ i overskriften/artiklen for at undgå forvirring?
Smash 12:27          
Kan vi ikke lige få bold.dk til at anvende den officielle titulering ‘tykke-Ronaldo’ i overskriften/artiklen for at undgå forvirring?
Blasfemi.
Azzurritalia 12:49          
Eller måske brasilianske Ronaldo.

Ellers må det være sådan, at Ronaldo fra Brasilien er den rigtige og første Ronaldo.

Derefter kom Ronaldo fra Portugal, som vi kan kalde Cristiano Ronaldo.

Jeg er Juventus-fan, men Ronaldo er Ronaldo og Cristiano Ronaldo er Cristiano Ronaldo.
Nandeyanen 12:50          
Nu står der jo at han vil hente sin Brasilianske landsmand, så der bør vel ikke være så meget tvivl om hvilken Ronaldo der er tale om.
ChelseaFCFan 12:50          
I mener vel den ægte Ronaldo.
Søndag 16. juni