LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Ronaldo vender tilbage til Old Trafford

| International | 6 kommentarer
Ronaldo vender tilbage til Old Trafford
Foto: Getty Images
Tirsdag vender Cristiano Ronaldo tilbage til Old Trafford, når Juventus skal forsøge at snuppe de tre Champions League-point mod Manchester United.

Tirsdag aften får Manchester United besøg af en ganske velkendt herre på Old Trafford.

Her skal de røde djævle nemlig op mod Juventus og Cristiano Ronaldo i Champions League.

33-årige Ronaldo spillede i sin tid godt seks år for Manchester United, og i knap 300 kampe for klubben blev det til 118 scoringer.

Tirsdag aften skal han forsøge at score sit første Champions League-mål for Juventus, der har vundet de to første gruppekampe mod Valencia og Young Boys.

Manchester United ligger også fint til i gruppen, hvor det er blevet til fire point i de første to kampe.

Andre storhold skal også i aktion denne tirsdag. Det gælder blandt andre kriseramte Real Madrid, som hjemme mod Viktoria Plzen skal forsøge at vende en stime, hvor man har tabt fire ud af de seneste fem kampe i alle turneringer.

Også klubber som Bayern München, Manchester City og Roma skal i aktion.

Dagens højdepunkter:

18.55: AEK Athen - Bayern München
21.00: Manchester United - Juventus
21.00: Real Madrid - Viktoria Plzen
21.00: Shakhtar Donetsk - Manchester City
21.00: Ajax - Benfica

Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Anton Græsdal Maajen

6 kommentarer

Notorious 08:22          
Hvordan skal han lige gøre det bold når han fik rødt i sidste CHL kamp, og derved har karantæne?
(med mindre den er trukket tilbage, men det tvivler jeg da på)
LaPioche 08:29          
Han fik rødt kort i forrige kamp, altså i 1. runde af CL, så han har afsonet én dags karantæne. Af uransagelige årsager valgte man så bare kun at give ham én dags karantæne for forseelsen. Lidt noget pjat i min optik. Enten må de annullere den fuldstændigt eller alternativt give en ordentlig straf.
Azzurritalia 08:34          
Han har afsonet sin 1 dags karantæne.

Det var også kun til 1 dag.. Alt andet ville være til at grine af.
Tropico 14:17          
Han har afsonet sin 1 dags karantæne.

Det var også kun til 1 dag.. Alt andet ville være til at grine af.
Så at rive en anden i håret er standard på en fodboldbane, og bør kun takseres som én kamps karantæne? De fandt ham jo skyldig i forseelsen, og derfor skulle karantænen også minimum være 3 dage. Men det undrer jo ikke nogen. UEFA skal jo have sin bedst præsterende spiller med i turneringen, og især når han vender hjem til United. Hold kæft hvor går der politik i den. Det er jo helt ude i hampen.

Jeg var i øvrigt en af de første til at forsvare ham og kalde det grintagtigt med det røde kort, men efterfølgende kom der så mange vinkler på det, at man ikke kunne undgå at se, at han rev ham i håret i arrigskab.
elly_bb 15:14          
Rödt kort er jo ikke automatisk lig med minimum tre dages karantäne i UEFA-regi. Men flotte konspirationsteorier fra Trollico som sädvanligt :D
del piero 202 15:47          
Han river stadig ikke i håret i arigskab - du kan tydeligt se at det ikke engang gør ondt på forsvarsspilleren
Lørdag 23. februar
Fredag 22. februar