Luk

Ronnie Schwartz takkede nej til tre år i Charlton

| International | 38 kommentarer

Infoboks

Vejle Boldklub - FC Midtjylland
Superligaen Grundspil (05/12)
Bet25 4,70 4,10 1,71
Oddset 4,90 4,10 1,67
bet365 4,75 4,00 1,65

Plaffeministeren kunne til sidst ikke se sig selv i Charlton, der stod klar med en stor kontrakt over tre år, erfarer bold.dk.

Sidste sæsons topscorer i 3F Superligaen, Ronnie Schwartz, har ikke spillet et eneste minut for FC Midtjylland i denne sæson, og den 31-årige angriber har længe lignet en ny mand i League 1-klubben Charlton.

Men få timer før transfervinduet lukkede mandag fik Plaffeministeren kolde fødder og takkede nej til et skifte. Det fortæller flere kilder til bold.dk.

FC Midtjylland og Charlton, der er blevet overtaget af den danske rigmand Thomas Sandgaard, var ellers enige om en overgangssum på 2,5 millioner kroner, og papirerne var underskrevet mellem klubberne.

Ronnie Schwartz havde forhandlet sig frem til en lukrativ treårig aftale, der ifølge bold.dk's oplysninger ville sikre ham et markant lønhop sammenlignet med hans nuværende aftale i det midtjyske.

Men da han mandag aften skulle sætte den berømte underskrift på aftalen, sprang han fra.

Ronnie Schwartz havde ellers set forholdene an i Charlton og besøgt klubben, der over de seneste uger har været varme på at hente den danske bomber.

Men et udlandseventyr var ikke det rette, og så faldt handlen til jorden.

Nu venter der så den rutinerede angriber en stor opgave i at forsøge at komme tilbage på holdkortet hos de forsvarende mestre, der mandag forstærkede sig yderligere på angrebspositionen.

Her hentede FC Midtjylland den tyske angriber Luca Pfeiffer i Würzburger Kickers på en fireårig aftale.

Ronnie Schwartz har kontrakt med FC Midtjylland til sommeren 2022.


Af Mikkel Nøhr og Anders Borup

38 kommentarer

TR1986 11:33          
Det virker mystisk at springe fra når aftalen var så tæt på. En tre-årig attraktiv kontrakt og bo i London fremfor Herning. Det kan så også være noget familiært der har gjort at han føler sig bundet til Danmark. Men afstanden fra England til Danmark er ikke alverden.
Vilfort Park 11:37          
Enig - udsigten til spilletid for fcm er vel ikke særlig stor. Ganske vist er Charlton kun i League One, men de har ambitioner om meget mere og London er jo en fed by, som samtidig er ret tæt på Danmark, så forstår ham umiddelbart ikke, men der kan jo ligge nogle personlige grunde bag, som vi ikke kender.
Werner Preben 11:37          
Nu er det hans personlige valg, men Charlton må være nederen hvis bænken i Herning er at foretrække......
Jasperthesjasper 11:42          
En tre-årig attraktiv kontrakt og bo i London fremfor Herning.
Nu har jeg, gud ske tak og lov, aldrig boet i Herning, men jeg har boet i London, og jeg forestiller mig at en markant del af det ´attraktive lønhop´ han har fået alligevel ville blive ædt op af de øgede leveomkostninger ved at bo i London. Nu er SE London ikke kendt for at være hverken specielt hyggeligt eller dyrt at bo i, og Charlton er vel et af de billigere steder i SE, men det er stadig nok en hel del dyrere end at bo og leve midt i ingenmandsland.
Istanbul05 11:43          
Han må jo have penge nok.....
Arnemanden 11:44          
Måske familien gerne ville blive i Danmark. Børn i skole, bedsteforældre osv. Who knows
Eiskalt 11:45          
Virker som om han fik kolde fødder over at skulle til udlandet igen og så tog det trygge valg om at blive i Danmark - selvom han trods alt ville få en god kontrakt og en, forhåbentligt, fed oplevelse ved at skulle spille og bo i London.

Tryghed betyder jo mere for nogle end for andre, og måske var det alligevel mere værd for ham end penge og spilletid.
Det valg tror jeg dog til gengæld har gjort, at vi har set det sidste til ham i FCM som bare ikke er interesseret i ham længere.
Så mon ikke han bliver fritstillet og så flytter til en klub i nærheden i stedet.
Fredag 4. december
Torsdag 3. december