Wayne Rooney er klar til at lægge støvlerne på hylden, hvis han bliver tilbudt et permanent job som Derby-manager.
Wayne Rooney har overtaget tøjlerne som træner i Derby på midlertidig basis efter fyringen af Phillip Cocu, men Manchester United-ikonet vil gerne have jobbet permanent.
I så fald er han dog helt med på, at han er nødt til at stoppe sin aktive karriere.
- Hvis jeg skal træne holdet på den lange bane, tror jeg ikke, det er muligt at spille ved siden af, så det er selvfølgelig en mulighed, siger Rooney til Sky Sports.
- Hvis jeg ikke skal stå i spidsen for holdet, men blot være en del af trænerstaben, vil jeg fortsætte med at spille. Men det vil være bedre at slutte min aktive karriere, hvis jeg skal træne på fuldtid.
Derby ligger sidst i Championship med seks point for 13 kampe. Lørdag møder klubben Wycombe i et bundbrag.
4 kommentarer
Håber Rooney finder ud af at fortsætte som spillende træner, for han er også vigtig på banen med sin rutine.
Wycombe SKAL bare besejres i næste kamp - come on The Rams!