Luk

Rosenborg led sent nederlag til Sociedad

| International | 4 kommentarer

Tre danskere var med fra start, da Rosenborg torsdag aften led et sent nederlag hjemme mod Real Sociedad. Det endte 1-0 til det spanske hold og Rosenborg er dermed færdige i Europa League.

Rosenborg havde brug for en sejr i Europa League torsdag aften, hvis de skulle holde liv i håbet om avancement fra gruppespillet.

Rosenborg fik hjemme på Lerkendal besøg af Real Sociedad, som kunne spille sig videre med uafgjort.

Det norske mandskab havde de tre danskere Nicklas Bendtner, Mike Jensen og Jacob Rasmussen med fra start.

De spanske gæster var mest på bolden i første halvleg, men hjemmeholdet forsvarede sig godt og skabte i den anden ende et par gode muligheder. Jonathan Levi forsøgte sig fra distancen og  Samuel Adegbenro fik en god chance efter en omstilling, men stillingen var 0-0 ved pausen.

Det lignede længe 0-0 i Norge, men meget sent i kampen sikrede Real Sociedad sig sejren.
Mikel Oyarzabal blev den store helt for gæsterne, da han fulgte op på en retur og sendte bolden i kassen.

Nicklas Bendtner havde bolden i kassen for Rosenborg inden den sene scoring, men målet blev underkendt og derfor endte det 1-0 til Real Sociedad, som følger Zenit videre fra gruppespillet. Rosenborg er færdige.

Andetsteds snuppede Zenit endnu en sejr i gruppespillet, da de hjemme i Rusland besejrede bundproppen Vardar med 2-1. De er dermed videre fra gruppen.

Der blev også spillet to kampe i gruppe G, hvor Steaua Bukarest er sikre på avancement fra gruppen. Torsdag aften spillede både Lugano og Viktoria Plzen deres chance, da de begge hentede sejre.

Lugano slog Hapoel Beer Sheva med 1-0 og Plzen besejrede Steaua med 2-0. Det bliver dermed ikke afgjort før sidste spillerunde, hvem der skal med Steaua videre.


Af Nanna Møller Karlsen
Søndag 20. oktober
Lørdag 19. oktober