Eliteserien -Rosenborgs ti mand fik et point hjemme
Foto: Ole Martin Wold/NTB/Ritzau Scanpix
2021-10-17 20:56:08
Foto: Ole Martin Wold/NTB/Ritzau Scanpix

Rosenborgs ti mand fik et point hjemme

Åge Hareides Rosenborg måtte spille en halvleg en mand i undertal, da de søndag aften spillede 2-2 mod Vålerenga i Eliteserien. Carlo Holse spillede fuld tid for hjemmeholdet, mens Nicolaj Thomsen fik det sidste kvarter for gæsterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 22. runde

FT

RBK

2 - 2

VÅL

20'
01
Seedy Jatta
Mål
24'
11
Stefano Holmquist Vecchia
Mål
42'
11
Markus Henriksen
To gule kort
58'
21
Emil Konradsen Ceide
Mål
68'
22
Odin Thiago Holm
Mål

Rosenborg skulle søndag aften forsøge at hægte sig på i kampen om podiepladser i Eliteserien, da Vålerenga kom på besøg på Lerkendal.

Det var derimod gæsterne fra Oslo, der bragte sig foran efter 20 minutters spil i Bergen.

Amor Layouni fandt Seedy Jatta med et veltimet indlæg, og det kvitterede den norske angriber for med at heade bolden i mål i det fjerne hjørne.

Den føring fik imidlertid kun lov at stå i små fem minutter. Her var Rosenborgs svenske Stefano Vecchia på pletten med den udlignende scoring til 1-1.

En omstilling fra hjemmeholdet havnede hos Vecchia efter en upræcis afslutning havde ramt overlæggeren, og Rosenborg-angriberen kunne skrabe bolden over stregen efter klumpspil i det lille felt.

Kort for pausen opstod endnu en kampafgørende hændelse, da Rosenborg blev reduceret til ti mand.

Markus Henriksen gik alt for hårdt ind i en tackling, og da han i forvejen løb rundt med en advarsel, fandt dommeren korrekt endnu en advarsel frem, og sendte nordmanden tidligt i bad.

Det betød at Rosenborg gik til pause ved stillingen 1-1, men en mand i undertal.

Flot Vålerenga-scoring efter pausen

Et kvarter inde i anden halvleg viste det sig at være mindre vigtigt, da Emil Konradsen Ceide kunne gøre det til 2-1 for hjemmeholdet.

Den norske U21-landsholdsspiller modtog bolden på Vålerengas sidste tredjedel af banen, og kunne med en række intelligente træk rykke ind i feltet, hvor hans afslutning blev rettet af akkurat nok til at snyde Kjetil Haug i Vålerenga-målet.

Det sendte Rosenborg på sejrskurs, men den begejstring varede kun knap ti minutter.

Her kunne Odin Holm bringe Vålerenga tilbage i opgøret med et teknisk veludført langskud, som kyssede det fjerne hjørne fra 25 meters afstand.

Vålerenga prøvede mod kampens slutning at få alle tre point med hjem, men det var, hvad det kunne blive til, og en hektisk kamp sluttede 2-2.

Resultatet betyder, at Åge Hareiedes tropper indtager Eliteseriens fjerdeplads med 38 point for 22 kampem, mens Vålerenga ligger nummer syv med 31 point.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 22. runde

FT

RBK

2 - 2

VÅL

20'
01
Seedy Jatta
Mål
24'
11
Stefano Holmquist Vecchia
Mål
42'
11
Markus Henriksen
To gule kort
58'
21
Emil Konradsen Ceide
Mål
68'
22
Odin Thiago Holm
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce