Luk

Roskilde KFUM vil overleve: Fyrer træneren

| 2. Division | 2 kommentarer

Infoboks

Roskilde KFUM har fyret cheftræner Stefan Håkonsson i et forsøg på at sikre overlevelse i 2. division.

Roskilde KFUM kæmper for tiden for overlevelse i 2. division, men de sidste tre kampe bliver med en ny træner ved roret.

Klubbens ledelse har nemlig valgt at fyre cheftræner Stefan Håkonsson i et forsøg på at overleve i rækken, oplyser klubben på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at Keld Hansen overtager holdet efter at have været ungdomstræner i klubben.

- Vi har været meget glade for Stefan og vil gerne takke ham for hans indsats. Når det er lykkes os at redde livet i rækken, har han en stor del af æren for det, og til Stefans ros vil jeg sige, at han har taget vores beslutning meget professionelt, siger klubbens sportschef Pierre Overgaard og fortsætter:

- Vi mener, at truppen som helhed har kvalitet til 2. division, og vi tror på, at vi også spiller i rækken efter sommerferien.

Roskilde KFUM og Keld Hansen skal forsøge at forbedre den nuværende 12.-plads i de tre sidste runder, hvor Vanløse, Avarta og FA 2000 venter. Der er et point op til nedrykningsstregen.


Af Jonas Dalgård
Torsdag 17. juni
Onsdag 16. juni