Brøndby har over sommeren sagt farvel til en række profiler, der fik tilbud på hånden efter den flotte mesterskabssæson.
Det var også tilfældet for Sigurd Rosted, men tilbuddene var ikke gode nok til at lokke ham væk fra den københavnske vestegn.
- Ja, der var lidt interesse, men det var ikke noget, jeg ville. Jeg har det godt her. Det var ikke interessant for mig, siger den norske stopper til bold.dk.
Han kom til Brøndby i 2019 efter halvandet år hos belgiske Gent, og Rosted lægger da ikke skjul på, at han gerne ville prøve en tur udenfor Skandinavien igen.
Det er dog ikke noget, han har travlt. I første omgang har han nemlig kontrakt til 2023 med de blå-gule, hvor han får mulighed for at vise sig frem i Europa League.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Selvfølgelig er det målet at komme ud fra Skandinavien igen. Nu har vi et godt udstillingsvindue med Europa League, hvor vi vil gøre det så godt som muligt der.
- Jeg stresser ikke over det, for jeg elsker at være i klubben og København, hvor jeg også har fået en dansk kæreste. Jeg har ikke travlt med at skulle videre, men målet er selvfølgelig at komme ud fra Skandinavien igen.
- Om det så bliver ved kontraktudløb, til sommer eller et tredje tidspunkt må vi se på. Jeg tænker ikke så meget på det, for jeg har fuldt fokus på Brøndby, lyder det fra Sigurd Rosted.
Han har spillet 62 kampe for Brøndby, hvor han fem gange er kommet på tavlen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga
































