Luk

Rummenigge: Alaba-skifte burde ikke ske

| International | 2 kommentarer

Infoboks

Bayern München - Barcelona
Champions League gruppe E (08/12)
Oddset 1,58 4,60 4,80
bet365 1,55 5,00 4,75

David Alaba skiftede denne sommer fra Bayern München til Real Madrid, men det burde ikke være sket, mener tidligere bestyrelsesformand i klubben, Karl-Heinz Rummenigge.

Den østrigske landsholdsstjerne David Alaba har spillet for Bayern München i, hvad der næsten føles som en menneskealder.

Hans tid i klubben sluttede dog denne sommer, da han skiftede til det spanske storhold Real Madrid, der hentede den stærke forsvarsspiller på en fri transfer.

Og det skifte huer bestemt ikke Karl-Heinz Rummenigge, der stoppede som bestyrelsesformand i Bayern München denne sommer.

- Som udgangspunkt tror jeg, at alle er enige om, at det ikke burde være sket. Glem ikke, at fyren voksede op i Bayern München. Han spillede der i 13 år og har altid været en vigtig del af Bayerns DNA, fortæller Rummenigge til Sky90.

Ifølge Rummenigge var det dog desværre umuligt at finde frem til en løsning.

- Desværre kørte alting lidt fast på et tidspunkt. Enten økonomisk eller miljømæssigt. Det er svært at bedømme nu. Det vigtigste er, at han desværre ikke er der mere, slutter Rummenigge.

David Alaba ankom til Bayern München fra Austria Wien i 2009 og nåede hele 431 kampe for den bayerske storklub. Her blev det til 33 mål og 55 assists for den 29-årige østriger.


Af Peder Carlsen
Onsdag 8. december
Tirsdag 7. december