Luk

Rusland-anfører: Lukaku er nok i chok over os

| EM | 3 kommentarer

Infoboks

Belgien - Rusland 3-0
EM Gruppe B
10' 1-0 Romelu Lukaku
34' 2-0 Thomas Meunier
88' 3-0 Romelu Lukaku

Ruslands anfører, Artem Dzyuba, er utilfreds med forsvarsspillet mod Belgien, hvor Romelu Lukaku nok var chokeret over at se, hvor ringe russerne forsvarede sig, siger han.

Rusland indkasserede lørdag aften et 0-3-nederlag mod Belgien i holdets åbningskamp ved EM.

Russernes anfører, Artem Dzyuba, mener, at forsvarsspillet var horribelt, hvilket Belgiens dobbelte målscorer, Romelu Lukaku nok var rystet over, siger han.

- Lukaku var nok chokeret over at se, hvordan vi forsvarede os. Vi gjorde det ikke ret godt defensivt. Hold, der er så gode som Belgien, tilgiver ikke fejl, siger Artem Dzyuba til uefa.com.

- Vi startede ganske fint og troede, vi komfortabelt kunne få en uafgjort med fra kampen.

- Men så ændrede en fjollet fejl alt, og det var ekstremt svært at komme tilbage i kampen mod så stærk en modstander.

Lørdagens kamp blev spillet i Sankt Petersborg.


Af Sara Margren
Søndag 25. juli