Luk

Russisk topbrag aflyst grundet coronavirus

| Premier League | 1 kommentar

Infoboks

Søndagens topbrag mellem Zenit og CSKA Moskva i den bedste russiske række aflyses grundet frygt for coronavirus. Tre andre kampe i rækken aflyses ligeledes.

Det er meget få steder i Europa, at der stadig spilles fodbold, men i Rusland og Tyrkiet har man indtil videre fortsat de nationale ligaer ufortrødent.

Det ser imidlertid ud til, at Tyrkiet snart er alene om den beslutning, for ifølge presseagenturet Reuters bliver en række kampe i den bedste russiske række nu aflyst.

Det drejer sig blandt andet om søndagens topbrag mellem liga-førerholdet Zenit og tredjeplacerede CSKA Moskva.

Kampen skulle være spillet søndag klokken 14.30 i Moskva, men byens borgmester Sergei Sobyanin har forbudt udendørs sportsarrangementer grundet frygt for spredning af coronavirussen.

Udover topbraget aflyses angiveligt også kampene mellem Lokomotiv Moskva og FC Orenburg, Spartak Moskva og FC Ufa, samt næste rundes kamp mellem Dynamo Moskva og CSKA Moskva.

Det forventes, at det russiske fodboldforbund i morgen suspenderer sæsonen fuldstændigt, men dette er endnu ikke officielt bekræftet.


Af Benjamin Alexander Helbo
Søndag 24. januar