Luk

Russisk triumf sender Porto og Schalke videre

| Champions League | 0 kommentarer

Lokomotiv Moskva vandt onsdag aften 2-0 hjemme over Galatasaray, og det betyder, at FC Porto og Schalke er videre fra Champions Leagues gruppe D. 

Onsdag aften tørnede Lokomotiv Moskva og Galatasaray sammen på RZD Arena i Champions Leagues gruppe D.

Russerne havde allerede inden opgøret udspillet sin rolle i forhold til at gå videre i Champions League, men en Europa League-givende tredjeplads var fortsat inden for rækkevidde. 

Galatasaray havde inden opgøret fire point op til Schalke på andenpladsen, og tyrkerne var derfor tvunget til at vinde, hvis drømmen om Champions League-avancement skulle holdes i live. 

Tidligt i kampen var Fedor Smolov nærgående for hjemmeholdet, men det lykkedes akkurat ikke den russiske landsholdsangriber at sende bolden over stregen. 

Gæsterne kom også til en fin chance midtvejs i første halvleg, men skarpheden manglede også hos Eren Derdiyok. I halvlegens slutminutter faldt kampens første scoring dog. 

Jefferson Farfan fandt Grzegorz Krychowiak på kanten af feltet, og han bankede fladt mod mål. Bolden blev rettet af gæsternes Ryan Donk og snød Fernando Muslere i Gala-målet, og så stod der 1-0 til hjemmeholdet. 

Kort inde i anden halvleg blev det også 2-0 for russerne, da de flot kombinerede sig igennem i højre side. Bolden havnede for fødderne af Vladislav Ignatjev, der køligt lobbede bolden over Muslera og udbyggede føringen. 

Galatasaray havde ikke meget at komme med i forhold til chancer, og det var væsentligt tættere på 3-0 end en reducering. I slutminutterne fik Derdiyok en ny muligheden, men schweizeren kom ikke frem til indlægget. 

Ingen af de to hold fik scoret yderligere, så Lokomotiv Moskva vandt 2-0 og noterede sig for de første point i denne sæsons Champions League, mens Galatasaray nu blot har tredjepladsen at kæmpe for. 

FC Porto og Schalke tørner sammen senere onsdag aften, men de er altså begge sikre på at gå videre i Champions League. 


Af Martin Schmidt

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 20. oktober