LeoVegas.dk ready? betfair Bethard Casino24 Advertisement

Ryan Mason: Jeg har udlevet mine drømme

| Premier League | 7 kommentarer
Highlights: Chelsea holdte legestue på Stamford Bridge
Ryan Mason: Jeg har udlevet mine drømme
Ryan Mason er ked af sit tidligere karrierestop, men han forsikrer, at det er den rigtige beslutning, og at han er meget glad for de ting, han nåede at opleve i sin karriere.

Tirsdag meddelte engelske Ryan Mason, at han stiller støvlerne på hylden i en alder af bare 26 år. Årsagen er et kraniebrud, som han pådrog sig i en kamp mod Chelsea, og trods et hårdt arbejde for at komme tilbage på banen, fortryder han ikke sit valg.   

- Risicierne er simpelthen for høje. Det er 100 procent den rigtige beslutning, og jeg kommer ikke til at fortryde det. 

- Jeg føler mig glad over de ting, jeg har opnået. Jeg har udlevet min drømme, og jeg har så absolut opnået alt det, som jeg gerne ville, siger Mason ifølge BBC.

Den tidligere Tottenham-spiller ser nu med glæde frem til en tid, hvor fodbold formentlig stadig kommer til at spille en rolle. 

- Jeg er ret sikker på, at hvilken vej jeg vælger, vil det indeholde fodbold, fordi det er mit liv, og jeg elsker stadig spillet og har altid gjort det. 

Ryan Mason nåede i alt 69 kampe i Premier League samt en enkelt kamp for det engelske A-landshold.

Se Premier League og meget mere fodbold Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Casper Dalsten
Tirsdag 22. januar