Luk

Rygtetid: Ajax fastsætter Ziyech-prisskilt

| International | 16 kommentarer
'He was a freak. An unbelieveable goalkeeper' - se den smukke hyldest til Peter Schmeichel
28 mål i 45 kampe: Se målkavalkade fra Zlatan Ibrahimovics tid i Manchester United
'Det er så vigtigt for Liverpool at have sådan en ledertype' - sådan sagde Mølby og Carragher om Jürgen Klopp i januar 2018
Schmeichels rivalisering med Arsenal-stjerne: 'Vi hadede hinanden'
Når fodbold er magi - se de tre lækreste detaljer i årets Champions League
Rygtetid: Ajax fastsætter Ziyech-prisskilt
Foto: Getty Images

Infoboks

Barcelona - Chelsea
Træningskamp (23/07)
bet365 2,05 3,60 3,30
Oddset 2,00 3,70 3,00
Følg Liverpool FC på Musen & Elefanten i Vestergade 21
Masser af fan-stemning - også bag baren
Fadøl kr. 29,- før/under/en time efter kampen (normal 45,-)
Liverpool FC
LÆS MERE!

Her er dagens udgave af Rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter, indtil transfervinduerne lukker.

Ajax vil have 250 millioner for Ziyech

Ajax-profilen Hakim Ziyech er blevet et varmt navn i Europa efter en strålende sæson hos de hollandske mestre, og det har nu fået klubben til at fastsætte den pris, det kræver at vriste ham væk fra Amsterdam.

Det kommer til at koste interesserede omkring 250 millioner kroner, skriver engelske Mirror.

Marokkanske Ziyech scorede 21 mål og lavede 24 oplæg i 49 kampe for Ajax i den forgangne sæson, og det har eftersigende fået Premier League-klubberne Liverpool og Arsenal til at rette sigtekornet på Ajax-spilleren.

Ziyech har to år tilbage af den femårige kontrakt, som han skrev med Ajax i 2016, da han skiftede fra Æresdivision-holdet Twente.

Marcos Llorente på vej fra Real til Atletico

24-årige Marcos Llorente er ifølge Deportes Cope på vej til det forbudte skifte i Madrid, da midtbanespilleren er på vej fra Real Madrid til Atletico Madrid.

Avisen oplyser, ifølge Sport, at de to klubber har forhandlet de sidste par uger, og handlen forventes at gå igennem i de kommende dage.

Llorente skulle have gjort Atletico-træner Diego Simeone opmærksom på sig under et lejeophold i Alaves for to sæsoner siden, og Atletico skulle have bydt, men da ønskede Real Madrid at få Llorente ind omkring førsteholdet.

I den netop overståede sæson nåede Llorente dog blot 16 optrædener for Real Madrid. 

Hos Atletico mener Deportes Cope, at Llorente skal erstatte Rodri, som er på vej til Manchester City.

Derby kræver 34 millioner for Lampard

I disse dage rygtes Chelsea-manageren Maurizio Sarri til Juventus, og som afløser for Sarri ventes Chelsea at hente klublegenden Frank Lampard.

Men det bliver ikke uden problemer, for Lampards klub Derby County kræver nemlig 34 millioner kroner i kompensation for at lade træneren skifte til Chelsea, før kontrakten udløber.

Det skriver The Telegraph, der mener at vide, at Derby forholder sig roligt til situationen og fortsat planlægger efter, at Lampard er træner for Championship-klubben næste sæson.

Avisen skriver også, at Derby endnu ikke er blevet kontaktet af Chelsea.

Juve klar til stjerne-bytte for Pogba

Juventus’ sportsdirektør Fabio Paratici befinder sig i disse dage i London, hvor han har møder med Manchester United angående Paul Pogba i klubbens kontorer i den britiske hovedstad. Det beretter Sky Sport Italia.

Juventus har længe været rygtet interesseret i deres tidligere franske stjerne, og nu de første forhandlinger mellem storklubberne angiveligt begyndt.

En af de løsninger, der ifølge Sky Sport Italia drøftes, er at gøre den eftertragtede portugiser Joao Cancelo til en del af handlen.

Manchester United betalte omkring 800 millioner kroner for 26-årige Paul Pogba i 2016, hvilket selvsagt gør ham til en noget dyr fornøjelse for Juventus.

Derfor giver det god mening, at de vil forsøge at bløde beløbet op ved at lave en byttehandel med Joao Cancelo, der angiveligt har et prisskilt på 370 millioner kroner.

Manchester City har tidligere været nævnt som favorit til portugiseren, men her afskrækker angiveligt både pris samt det faktum, at Danilo ikke lykkedes at skifte til Inter.

Pogbas agent, Mino Raiola, fik først sin karantæne suspenderet af CAS - pånær i Italien - indtil sagen færdiggøres, og han kunne dermed arbejde minimum frem til juli.

Torsdag behandlede en italiensk appealdomstol så sagen og afsagde dom i Raiolas favør, hvorfor han igen kan arbejde helt frit i og uden for Italien og altså forhandle med Juventus og andre italienske klubber.

Brescia vil have Joronen

Jesse Joronen har i Sten Grytebust fået hård konkurrence i FC København, men det er ikke sikkert, at de to overhovedet når at konkurrere om pladsen i de danske mestres mål.

I hvert fald skriver den italienske transferjournalist Gianluca di Marzio, at det kommende Serie A-hold Brescia er interesseret i at hente Jesse Joronen.

Rygtet har ikke mange detaljer på sig, men Gianluca di Marzio har flere gange ramt rigtigt, når han har forudset handler i italienske klubber.

Brescia vandt Serie B og rykkede dermed direkte op i Serie A.

Juventus og Chelsea endelig enige om Sarri-pris

Maurizio Sarri har efterhånden længe været sat i forbindelse med et skifte til Juventus, som dog hidtil ikke har været villig til at betale den pris, Chelsea vil have for manageren.

Nu er de to klubber dog blevet enige, hvis man skal tro Sky Sport Italia.

Juventus kommer ifølge mediet til at slippe 26 millioner kroner for Sarri – prisen kan stige til omtrent 30 millioner kroner.

Sky Sport Italia skriver, at pengene er nok til, at Chelsea kan købe Frank Lampard fri af Derby.

Lukaku er enig med Inter

Romelu Lukaku ligner en færdig mand i Manchester United, og Inter er lige nu det bedste bud på en kommende arbejdsgiver for den belgiske angriber.

La Gazzetta dello Sport skriver således, at Lukaku er nået til enighed med den italienske traditionsklub.

Mediet mener at vide, at aftalen kommer til at løbe til sommeren 2024, og at den kan indbringe Lukaku op mod 55 millioner kroner.

Inter mangler dog fortsat at blive enig med Manchester United om en pris, skriver La Gazzetta dello Sport.

Rygterne om Inter har svirret længe, og Lukaku var så sent som torsdag ude og rose klubbens nye træner, Antonio Conte.

Liverpool dropper Fekir

Nabil Fekir var sidste år meget tæt på at skrive under på en kontrakt i Liverpool, men et dårlig lægetjek kostede ham angiveligt klubskiftet fra Lyon.

I franske medier har det igen denne sommer været fremme, at Liverpool vil forsøge nok en gang, men det er der uenighed om.

Engelske The Independent skriver således, at Liverpool ikke har i sinde at forsøge sig med Nabil Fekir igen.

Det skyldes både det dårlige lægetjek sidste år, hvor en tilbagevendende knæskade ødelagde det for Fekir, og så vil Lyon angiveligt have alt for mange penge for offensivspilleren.

Torsdagens rygter:

Manchester United vil forhandle om Maguire

Leicester har angiveligt sat et prisskilt på hele 670 millioner kroner for stopperen Harry Maguire, men det skræmmer tilsyneladende ikke Manchester United væk. 

Ifølge ESPN er United ikke villige til at betale den pris, men manager Ole Gunnar Solskjær er insisterende på, at han gerne vil have englænderen, og derfor vil klubbens indlede forhandlinger. 

Ifølge ESPN er Napolis Kalidou Koulibaly et muligt alternativ til Leicester-profilen. 

FCK jagter ghanesisk angriber

Ifølge mediet Football Ghana overvejer FC København at byde ind på den 25-årige Alaves-angriber Patrick Twumasi, der fik 13 kampe uden at score i den forgangne sæson.

Tidligere har Twumasi dog imponeret for Astana, og de skotske mestre Celtic er angiveligt også ude efter ghaneseren. 

Arsenal vil hente keeper i 2. Bundesliga

Arsenal har sagt farvel til Petr Cech, som har indstillet karrieren, og derfor er klubben på jagt efter en keeper, der kan give Bernd Leno kamp til stregen.

Angiveligt arbejder London-klubben lige nu på at købe Dynamo Dresdens 21-årige keeper Markus Schubert. Det skriver The Independent.

Mediet skriver, at handlen er tæt på at gå igennem, og at Arsenal i første omgang planlægger at udleje den unge tysker til en klub i Championship.

På den lange bane skal han så tilbage og konkurrere med Bernd Leno.

Markus Schubert har kontraktudløb denne sommer, så Arsenal kan få ham kvit og fri. Schubert er i øjeblikket en del af det tyske U21-landshold.

Dortmund klar til at slippe Philipp

Maximilian Philipp startede sæsonen som fast mand i Dortmund, men er siden dumpet ned i hierarkiet, og nu er han angiveligt på vej væk fra klubben.

Bild skriver således, at den 25-årige offensivspiller er et emne hos både RB Leipzig og Wolfsburg.

Ifølge mediet skal Dortmund være klar til at slippe Philipp, hvis en af de ovenstående klubber kommer med omtrent 150 millioner kroner.

Borussia Mönchengladbach har tidligere været interesseret, men er det angiveligt ikke længere.

Leverkusen vil hente Ajax-back

Leverkusen er ifølge Bild gået på rov hos Ajax, hvor klubben gerne vil forsøge at få fingre i 23-årige Daley Sinkgraven.

Forsvarsspilleren indledte den forgangne sæson plaget af en knæskade og fik siden svært ved at komme på holdet i Holland.

Daley Sinkgraven spillede i sæsonen 2016/17 fast for Ajax på venstre back. Dengang var Peter Bosz træner. Han er nu træner i Leverkusen.

Den tidligere Ajax-træner har tidligere været sat i forbindelse med en anden Ajax-spiller, danske Kasper Dolberg.

Sheffield United vil have Franck Ribery

Sheffield United er rykket op i Premier League, og i jagten på forstærkninger kigger klubben angiveligt mod Tyskland.

Kicker skriver i hvert fald, at oprykkerne undersøger muligheden for at tilknytte Franck Ribery, hvis kontrakt med Bayern München udløber ved udgangen af juni.

36-årige Ribery foretrækker dog ifølge mediet et skifte til europæisk topklub, hvis muligheden ellers byder sig. 

Ribery har tidligere været været interessant i Qatar og Australien, men de to destinationer virker ifølge Kicker til at være ude af billedet for ham.

Bayer Leverkusen byder på Martin Ødegaard

Martin Ødegaard er tilbage i Real Madrid efter endt lejeophold i Vitesse, men nordmanden ser ikke ud til at have en fremtid under Zinedine Zidane.

Det har fået Bayer Leverkusen op af stolen, og ifølge den spanske radiostation Cadena SER har den tyske klub lagt 'et meget seriøst bud' på den 20-årige.

Marca skrev for nyligt, at Leverkusen var interesserede, og nu skulle der altså angiveligt ligge et konkret bud for Ødegaard.

Ødegaard har tidligere ytret, at han enten vil sælges eller ud på en lang lejeaftale for at få stabilitet. 

I Bayer Leverkusen vil han i så fald erstatte Julian Brandt, som rykker til Dortmund.

Om Rygtetid:

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

16 kommentarer

steena 08:08          
Lampard/Terry ville være en drøm i CFC.
haraltidret 15:09          
Det ville være noget af et sats af Chelsea at ansætte Lampard som manager. I min optik har Lampard sket ikke erfaring nok som træner, til allerede nu at skulle besidde et af de største og mest udfordrende manager jobs i England.
Kastrup 15:33          
Nej han har ikke erfaringen, men til gengæld er Lampard et af de største legender i Chelseas historie, har spillet på topniveau hele karrieren inkl. 106 landskampe, og der er en vanvittig respekt omkring hans person.
Det er svært at sige om timingen er rigtig, men ingen tvivl om at han kan få jobbet en dag...
Lacroix 16:32          
Ja fedt med Lampard.
I juve ved jeg ikke helt.
Kan jo godt lide Pogba, men vil ikke slippe Cancelo
TR1986 16:37          
Guardiola havde heller ikke den vilde trænererfaring da han blev cheftræner i Barcelona i 2008. Men det gik temmelig godt. Faren for Lampard er selvfølgelig hvis Hazard ikke i tilstrækkelig grad bliver erstattet.
Zacha 19:11          
Ellers kan han da bare spørge onklen til råds om flot sprudlende spil...
Pindhunden 19:19          
Det er mærkeligt, at trænere er så billige at købe. Man kunne argumentere for, at de er vigtigere for klubben end langt de fleste spillere og derfor burde koste minimum det samme.
Hvorfor følger trænermarkedet ikke markedet for spillere?
Tirsdag 23. juli
Mandag 22. juli