Luk

Rygtetid: Barca sætter Dembele til salg

| International | 28 kommentarer
'He's our centre half, he's our number four' - se 50.000 Liverpool-fans i gigantisk sing-along midt i Madrid
'Han niver i maven og træder mig over tæerne ved hjørne' - Boilesen fortæller om at spille overfor Suarez
Peter Schmeichel sætter ord på en glorværdig karriere i Manchester United i smukt portræt
Boilesen i 'Sat Af': Derfor kan Eriksen blive en succes i Real Madrid
CL-bøddel kørt i stilling som Lukaku-erstatning – Se ham sende United ud af Champions League
Rygtetid: Barca sætter Dembele til salg
Foto: Getty Images

Infoboks

Arsenal - Burnley
Premier League (17/08)
bet365 1,33 5,25 9,00
NordicBet 1,37 5,50 9,05
Oddset 1,35 5,30 8,50
Se ALLE Barcelona kampe på Den Glade Gris
1 GRATIS MÅL-Øl til alle i Barca trøje eller tørklæde ved første Barca scoring
1/2 PRIS i baren (alle hverdage, i week-end til kl. 24)
LÆS MERE!

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter, indtil transfervinduerne lukker. 

Barca sætter Dembele til salg

Ifølge den normalvis ganske troværdige avis Kicker har FC Barcelona sat Ousmane Dembele til salg.

Kicker skriver, at Barcelona er tvunget af økonomiske omstændigheder, idet man gerne vil lande Neymar og Antoine Griezmann, hvilket ville sætte Barcelona på kant med FIFA i forhold til financial fairplay - hvis ikke andre spillere sælges.

Både PSG, Bayern München og Liverpool skal angiveligt være mulige destinationer for angriberen. 
 

Arsenal byder 330 millioner for Zaha

Arsenal har ifølge det normalvis troværdige medie Sky Sports lagt et bud på 330 millioner kroner på bordet foran den sportslige ledelse i Crystal Palace for at lokke klubben til at sælge angriberen Wilfried Zaha.

Sky Sports har talt med ivorianerens bror, Judicael, som afslører, at Wilfried Zaha længe har ønsket at spille for The Gunners.

- Wilfried vil altid have den største respekt for Crystal Palace og deres fans, og al deres støtte har betydet alt for ham. Men det er min brors drøm at spille for Arsenal, siger broderen til Sky Sports. 

Bournemouth jagter Billing

Premier League-klubben Bournemouth har i manager Eddie Howe en beundrer af danske Philip Billing. 

Det skriver engelske Mirror på sin transferblog og tilføjer, at Howe muligvis snart lægger et bud på den 23-årige midtbanespiller, der selv har proklameret, at han gerne vil videre efter nedrykningen til Championship. 

Arsenal forhandler med Brahimi

Arsenal forhandler lige nu med fransk-algeriske Yacine Brahimi, hvis aftale med FC Porto er udløbet mandag efter fem år i klubben.

Det fortæller kilder til Sky Sports.

Arsenal er dog et stykke fra at være enige med den 29-årige offensivsspiller om de personlige vilkår, beretter Sky Sports.

Yacine Brahimi, der spiller for det algeriske landshold, scorede 13 mål og lavede ni assist for FC Porto i 49 kampe sidste sæson.

Eriksen er Real Madrids tredjevalg

Real Madrid er interesseret i den danske midtbanekreatør Christian Eriksen, men kun hvis det ikke lykkes at få fat i Paul Pogba eller Donny van de Beek.

Det skriver den spanske avis Marca, der plejer at have en vis indsigt i arbejdsgangene hos den spanske storklub.

Marca skrev lørdag, at Tottenhams formand, Daniel Levy, har været i kontakt med Real Madrids direktør, Jose Angel Sanchez, for at tilbyde Zinedine Zidanes mandskab muligheden for at købe den danske profil denne sommer. Til tilbudte pris skulle angiveligt være 525 millioner kroner.

Fyens Stiftstidende skrev fredag, at Christian Eriksen skulle have orienteret sig på det boligmarkedet i Madrid, hvilket kunne antyde et forestående skifte til den spanske hovedstad.

Christian Eriksen har også tidligere denne sommer udtalt, at det var på tide at prøve noget nyt, hvis en større klub meldte sig.

Han har et år tilbage af sin kontrakt med Tottenham og ønsker angiveligt ikke at forlænge aftalen yderligere.

United enige med La Liga-bomber

Manchester United har angiveligt forhandlet de personlige vilkår på plads med den storscorende Sevilla-angriber Wissam Ben Yedder, der i sidste sæson lavede 30 mål.

Det skriver avisen La Colina de Nervion, der følger Sevilla tæt.

Wissam Ben Yedder er udset til at skulle afløse Romelu Lukaku, der meldes på vej til Inter.

Ifølge den spanske avis er det dog langt fra sikkert, at det er Manchester United, der løber med den attraktive franskmand med de tunesiske rødder. Barcelona og PSG er således angiveligt også i dialog med Sevilla om et muligt skifte, mens Sevillas sportsdirektør Monchi kæmper for at beholde stjernen med løfter om en ledende rolle på holdet.

Sidstnævnte kan dog godt vise sig at blive en særdeles svær opgave. Sevilla-topscoreren har for nyligt udtalt, at han gerne vil prøve sig selv af i en større klub.

- Jeg drømmer om at spille på det højeste niveau i verdens største klubber og spille side om side med verdensklassespillere, lød det fra Ben Yedder ifølge ABC De Sevilla.

28-årige Wissam Ben Yedder, der har lavet 70 mål i 138 kampe for Sevilla, har angiveligt en frikøbsklausul på omkring 300 millioner kroner. Kontrakten løber til sommeren 2021.

Søndagens rygter: 

Tottenham og Lyon enige om Tanguy Ndombele

Det har i den seneste tid lignet et spørgsmål om tid, før Tanguy Ndombele kan kalde sig Tottenham-spiller. Og nu ser en handel ud til at være tættere på.

Ifølge flere franske og engelske medier - heriblandt The Guardian og L'Equipe - så er de to klubber blevet enige om en handel til en værdi af 462 millioner kroner.

Derudover er der en række klausuler, der gør, at prisen kan stige med yderligere 75 millioner kroner. Dermed bliver han Tottenhams dyreste indkøb nogensinde, hvis handlen går igennem.

Tanguy Ndombele er dog endnu ikke nået helt til enighed med Tottenham om en kontrakt endnu, men ifølge The Guardian bør det ikke blive et problem.

Den 22-årige midtbanespiller er angiveligt allerede blevet vist rundt på Tottenhams træningsanlæg, hvor han har været imponeret af det hele. 

Manchester City præsenterer Rodri på mandag

Atletico Madrid-midtbanespilleren Rodri har længe været rygtet til Manchester City, hvor Pep Guardiola angiveligt har udset sig ham som sit højeste transferønske denne sommer.

Nu kan manageren måske få sit ønske opfyldt inden længe. I hvert fald melder Daily Mail, der ikke er blandt de mest troværdige på transferrygter, at en handel er tæt på.

Ifølge det engelske medie vil Manchester City præsentere den 23-årige midtbanespiller mandag, efter hans frikøbsklausul på 524 millioner kroner er blevet udløst. 

Handlen vil ifølge mediet gøre Rodri til Manchester Citys dyreste indkøb i klubbens historie. 

Juventus lurer på 19-årig Burnley-komet

Kantspilleren Dwight McNeil etablerede sig i løbet af foråret som nogenlunde fast mand for Burnleys mandskab i Premier League.

Indtil videre står han noteret for tre mål og fem assists i 22 ligakampe for Burnley, og han er nu angiveligt på blokken hos de italienske mestre Juventus.

Ifølge The Sun – der har blandet hitrate med sine rygte – scoutede Juventus i starten af juni den unge kantspiller til en U20-turnering i Toulon.

Milan er tæt på at hente Ceballos

AC Milan vil meget gerne have fingre i Real Madrids Dani Ceballos, og et skifte skulle efter sigende være tæt på.

Ifølge det italienske medie Sportmediaset forhandler AC Milan og Real Madrid om en lejeaftale, der sender Ceballos til Milano-klubben i de kommende to sæsoner. Aftalen skulle indeholde en købsoption, mens Real Madrid samtidig får en tilbagekøbsklausul på Ceballos.

Dani Ceballos har haft svært ved at slå igennem i Real Madrid, siden han i sommeren 2017 kom til klubben fra Real Betis.

22-årige Ceballos er en stor profil på det spanske U21-landshold, der søndag aften spiller EM-finale mod Tyskland.

Real vil bytte sig til Sadio Mané

Real Madrid er angiveligt ude efter Liverpool-profilen Sadio Mané.

Ifølge det knap så troværdige engelske medie Express har den spanske storklub set sig varm på kantspilleren, og Real Madrid vil angiveligt forsøge at friste Liverpool til at sælge ved at smide en spiller oven i handlen.

Mediet skriver således, at Real Madrid vil tilbyde Liverpool offensivspilleren Marco Asensio, som har haft svært ved at slå igennem i hovedstadsklubben.

27-årige Mané har spillet en stærk sæson for Liverpool, hvor det blev til 26 kasser i 50 kampe. Senegaleseren forlængede i november 2018 sin aftale i klubben.

Derby overvejer at hyre Cocu

Championship-klubben Derby vil angiveligt gå efter Phillip Cocu som ny manager, hvis Frank Lampard forlader klubben. Det skriver The Sunday Times.

Lampard taler i øjeblikket med Chelsea om muligheden for at overtage manager-tjansen i klubben, og Derby er interesseret i at hente Cocu ind som hans afløser, hvis Lampard og Chelsea bliver enige.

Cocu har senest stået i spidsen for Fenerbahce, og før det var han cheftræner i PSV Eindhoven.

Storklubber jagter Bruun Larsen

Tre engelske storklubber er angiveligt ude efter danske Jacob Bruun Larsen.

Ifølge det meget lidt troværdige medie The Sun er både Arsenal, Manchester United og Liverpool interesseret i at hente den unge Borussia Dortmund-dansker, der netop har været med U21-landsholdet til EM.

Mediet skriver, at Bruun Larsens værdi ligger på godt 125 millioner kroner, men at der skal store tilbud til, hvis Dortmund skal overveje at sælge Bruun Larsen.

20-årige Jacob Bruun Larsen spillede 30 kampe og scorede tre mål for Borussia Dortmund i sidste sæson.

Tyskere vil leje Liverpool-serber

Liverpools midtbanespiller Marko Grujic kan være på vej til endnu en udlejning.

Serberen var i sidste sæson udlejet til Hertha Berlin med stor succes, og ifølge ESPN står flere tyske klubber klar til at leje af for den kommende sæson.

Det troværdige medie skriver, at Hertha Berlin er interesseret i endnu en låneaftale, mens også Eintracht Frankfurt og Werder Bremen skulle vise interesse.

Marko Grujic har aldrig fået sit gennembrud i Liverpool, som han dog forlængede med før udlejningen til Hertha for et år siden.

Arsenal overvejer Cahill

Arsenal skal sandsynligvis styrke defensiven denne sommer, og måske kan Gary Cahill blive en del af løsningen.

Ifølge engelske The Mirror, som har en tvivlsom troværdighed, overvejer Arsenal at hente den tidligere Chelsea-spiller til klubben.

Cahill har kontraktudløb med Chelsea denne sommer, og han spillede blot otte kampe for London-klubben i sidste sæson.

Lørdagens rygter: 

PSG ændrer fokus efter forfejlet de Ligt-jagt

Det spanske medie Sport, der ikke har det mest troværdige ry, skriver lørdag, at PSG skulle have et godt øje til Juventus' centrale forsvarsspiller Leonardo Bonucci.

PSG har tidligere været meldt interesseret i det hollandske kæmpetalent Matthijs de Ligt, men meget tyder på, at hans fremtid ligger hos Juventus, og derfor har de franske mestre nu ændret fokus.

Med de Ligt på vej ind i Torino-klubben håber PSG, at man kan lokke 32-årige Leonardo Bonucci til Paris.

Ifølge Sport har den franske storklub endnu ikke kontaktet Juventus med et konkret tilbud, og avisen spekulerer i, om den erfarne forsvarsspiller vil være interesseret i et skifte væk fra de italienske mestre efter et mislykket ophold hos rivalerne fra AC Milan.

Celta Vigo henter profileret konkurrent til Mathias Jensen

Catalanske medier skriver lørdag, at danskerklubben Celta Vigo er meget tæt på at sikre sig tilgang af en betydelig konkurrent til Mathias Jensen - nemlig Denis Suarez fra FC Barcelona.

Suarez var senest udlejet til Arsenal i dette forår, men nu skulle et permanent skifte væk fra den catalanske storklub være tæt på.

Football Espana skriver, at radiostationen RAC1 mener at vide, at Denis Suarez vil underskrive en femårig kontrakt med Celta Vigo i en handel til en værdi af cirka 110 millioner kroner.

Også Valencia har tidligere været sat i forbindelse med den offensivt indstillede midtbanespiller, men Barcelona-spilleren skulle nu have besluttet sig for at skifte til Celta Vigo, hvor han spillede som ungdomsspiller indtil 2011, hvor han skiftede til Manchester City.

Spurs-chef har tilbudt Eriksen til Real Madrid

Real Madrid har fået tilbudt muligheden for at erhverve sig den danske Tottenham-stjerne, Christian Eriksen.

Det skriver den spanske avis Marca, der plejer at have en vis indsigt i arbejdsgangene hos den spanske storklub, lørdag.

Ifølge det spanske medie har Tottenhams formand, Daniel Levy, været i kontakt med Real Madrids direktør, Jose Angel Sanchez, for at tilbyde Zinedine Zidanes mandskab muligheden for at købe den danske profil denne sommer.

Marca mener at vide, at Eriksen ikke vil underskrive en ny kontrakt med London-klubben, og da hans nuværende aftale udløber næste sommer, er Tottenham-chefen bange for at miste danskeren uden at få en overgangssum for ham.

Det spanske medie mener, at Daniel Levy forlanger i omegnen af 525 mio. for Champions League-finalisternes offensive kreatør.

Fyens Stiftstidende skrev fredag, at Christian Eriksen skulle have orienteret på det madrilenske boligmarked, hvilket kunne antyde et forestående skifte til den spanske hovedstad.

Juventus løber med Rabiot-underskrift

Adrien Rabiots kaotiske tid i PSG slutter officielt, når juni rinder ud efter søndag, men den franske midtbanespiller kommer ikke til at mangle arbejdsgiver.

Ifølge Sky Sport Italias Gianluca Di Marzio er det Juventus, der ser ud til at løbe med hans underskrift.

Gianluca Di Marzio skriver, at Juventus-sportsdirektør Fabio Paratici for nylig rejste til Paris for at færdiggøre forhandlingerne med Rabiots repræsentanter, og de afsluttende forhandlinger gik godt.

Mediet fortæller, at de to parter er blevet enige om en kontrakt, og blot få detaljer mangler nu, før handlen kan gøres officiel. 

Adrien Rabiot får angiveligt en fire-årig kontrakt med Juventus.

Parma har tilbudt Balotelli en kontrakt

Serie A-klubben Parma har længe været meldt interesseret i angriberen Mario Balotelli, og noget tyder på, at klubben nu har gjort noget ved sagen.

Den kontroversielle angribers kontrakt i Marseille udløber om et par dage, og nu har Parma givet ham et kontraktilbud, han kan overveje. Det skriver Gazzetta di Parma.

Ifølge mediet har Parma tilbudt ham en løn på godt 15 millioner kroner, og tilbuddet skulle ikke være til forhandling.

Mario Balotelli har tidligere udtalt, at det vil være en ære at spille for Parma.

Aston Villa henter Southampton-back

Premier League-oprykkeren Aston Villa er angiveligt tæt på at hente Southampton-backen Matt Targett.

Ifølge velinformerede Sky Sports skulle klubberne være enige om en pris på knap 117 millioner kroner for den 23-årige venstreback.

Targett har været backup for Ryan Bertrand i Southampton, men det blev alligevel til 21 kampe for klubben i sidste sæson.

United har budt på Rakitic

Manchester United har angiveligt snøren ude efter FC Barcelonas Ivan Rakitic.

Ifølge det spanske medie Sport, der har en tvivlsom troværdighed, har Manchester United budt omkring 260 millioner kroner for den 31-årige kroat.

Mediet skriver dog, at FC Barcelona angiveligt vil have mere end 370 millioner kroner for midtbanespilleren.

Ivan Rakitic udtalte i maj, at han aldrig har overvejet at forlade den spanske storklub, hvor han har to år tilbage af kontrakten.

Chelsea overvejer at tilbagekalde angriber

Alvaro Morata kan vende tilbage til Chelsea denne sommer, skriver Daily Telegraph.

Det knap så troværdige medie skriver, at Chelsea har en klausul, der gør, at klubben kan hente den spanske angriber tilbage fra lejemålet i Atletico Madrid denne sommer, og det overvejer London-klubben angiveligt at gøre.

Alvaro Morata har ellers et år tilbage af lejemålet i Atletico Madrid, som han skiftede til i januar.

Arsenal vil byde på Palace-stjerne

Arsenal har været meldt interesseret i Crystal Palace-profilen Wilfried Zaha, og nu ser klubben ud til at gøre noget ved snakken.

Ifølge det troværdige medie Sky Sports vil Arsenal nu afgive et bud på spilleren, som Palace angiveligt vil have godt 666 millioner kroner for.

Det fremgår ikke, hvad Arsenal har tænkt sig at byde for Zaha, som tidligere har luftet et ønske om at komme til at spille på højeste niveau.

Om Rygtetid:

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.


Af Anders Borup

28 kommentarer

Siaya 12:30          
Glæder mig til den bliver lukket med Eriksen. Konstant så skal han afsted så skal han ikke afsted..... Han vil være en kæmpe gevinst for Real Madrid.
TheGunnerGuy 13:05          
Det vil han ikke så længe han ikke er ønsket af Zidane, desværre...
Lassenftw 13:17          
Det vil han ikke så længe han ikke er ønsket af Zidane, desværre...
Hvem siger han ikke ønsker Eriksen? Han har på intet tidspunkt udtalt om han vil have ham eller ej, så vidt jeg er bekendt.
TheGunnerGuy 13:22          
Zidane har fortalt han ønsker Pogba, sin landsmand. Det er sportsdirektøren som ønsker Eriksen, da han er det "billige" alternativ
Lassenftw 13:24          
Zidane har fortalt han ønsker Pogba, sin landsmand. Det er sportsdirektøren som ønsker Eriksen, da han er det "billige" alternativ
Har du link til disse citater? Jeg har ihvertfald ikke set andet end nogen journalister, som mener dette.
TheGunnerGuy 13:28          
Det er folk tæt på klubben der fortæller det. Det så jeg blandt andet i et program pp tv3, hvor de var nede at spørger folk i og omkrong klubben mht Eriksen.
bruger 173550 13:54          
Lad vær med at tage afsted Eriksen. Det er sjældent godt at være trænerens tredje valg fra start
Lørdag 17. august
Fredag 16. august