Luk

Rygtetid: Barca-stopper kan erstatte Kjær

| International | 16 kommentarer

Infoboks

AC Milan - Spezia
Serie A (17/01)
Oddset 1,28 5,60 10,00
bet365 1,30 5,25 11,00

Her er ugens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Barca-stopperen Umtiti kan erstatte Kjær

AC Milan må klare sig uden den danske landsholdsanfører Simon Kjær i resten af sæsonen, da Kjær har pådraget sig en knæskade, som han siden er blevet opereret for.

Derfor er AC Milan på udkig efter en spiller til midterforsvaret, og her kan Barcelonas franske midtstopper Samuel Umtiti være på vej til Milano.

Umtiti, der ikke har spillet indtil videre i sæsonen, er ikke en del af planerne i Barcelona, og han skulle således være på vej videre i det kommende transfervindue.

I sommer var der dialog mellem Barcelona og AC Milan om netop Umtiti, som Milan viste interesse for, men det blev aldrig mere end overfladisk dialog, men nu skaber Kjærs skade altså grobund for en aftale - selv om AC Milan angiveligt blev skræmt væk af Umtitis løn senest.

28-årige Umtiti har været i Barcelona siden 2016, men han er altså over de seneste sæsoner gledet ud i kulden i den spanske storklub.

Arsenal og Tottenham jagter Dejan Kulusevski i Juventus

Juventus-svenskeren Dejan Kulusevski er angiveligt ikke en del af fremtidsplanerne i Serie A-klubben.

Derfor skulle Juventus være åben for at sælge Kulusevski for omkring 260 millioner, skriver Football Italia, der dog også melder, at Juventus kan tåle at sænke prisen yderligere.

Den situation skulle Premier League-rivalerne Arsenal og Tottenham have noteret sig, men ifølge Calciomercato er klubberne mere interesseret i leje den 21-årige kantspiller med en købsopton.

Begge klubber skulle ifølge mediet have åbnet indledende snakke med spillerens agent, men endnu er det altså ikke konkret.

Han har kontrakt til 2025 med Juventus.

Newcastle vil forgylde Lingard

Jesse Lingard har ikke formået at bide sig fast i Manchester United, og det peger mod et exit for offensivspilleren, der har udløb til sommer.

The Times skriver, at Newcastle har gjort Lingard til klubbens topprioritet i transfervinduet til januar, og klubben er klar til at forgylde ham.

Newcastle vil ifølge avisen gøre Lingard til den bedst betalte i klubbens historie med en løn væsentligt over de 100.000 pund om ugen, som den nuværende topbetalte i klubben, Miguel Almiron, tjener.

Newcastle har angiveligt tilbudt Lingard en aftale på fire et halvt år, og klubben skulle også være klar til at tilbyde United en transfersum trods udløb til sommer.

FC Barcelona har fulgt Andreas Christensen siden Gladbach-tiden

Transferjournalisten Gerard Romero har tidligere fortalt, at FC Barcelonas træner Xavi skulle være interesseret i at hente Andreas Christensen. 

De rygter bidrager den store spanske avis Mundo Deportivo til fredag, hvor de skriver, at katalanerne også fulgte den danske stopper længe før Xavi kom til. 

Faktisk har Chelsea-danskeren været på FC Barcelonas radar, siden han var udlejet til Borussia Mönchengladbach fra 2015 til 2017. 

Christensens kontrakt udløber til sommer med Chelsea, hvilket for nyligt fik cheftræner Thomas Tuchel til at bænke ham i tre kampe for at lægge pres på, at danskeren forlængede. 

Barcelona, Bayern, Ajax og Chelsea lurer på Roony

FC Københavns Roony Bardghji er efter sin 16 års fødselsdag blevet den vel nok mest omtalte spiller i 3F Superligaen.

Først debuterede han mod AGF, inden han i søndags scorede i 3-1-sejren over AaB, hvor han blev Superligaens yngste målscorer nogensinde, og han lader ikke megen tvivl være tilbage om, at han er et ekstraordinært talent.

Det har flere europæiske storklubber angiveligt også bemærket, hvis man skal tro spanske El Fichajes.

Mediet beretter, at klubber som Barcelona, Bayern München, Ajax og Chelsea følger den 16-årige FC København-svensker med stor interesse.

Angiveligt skulle Roony Bardghjis navn allerede have været på agendaen i Barcelona i februar, lyder det.

Mens interessen fra Barcelona, Bayern München og Ajax har været relativt ubeskrevet, så har danske B.T. for nylig berettet, at Chelseas chef for rekruttering til akademiet har fulgt Roony ved to kampe på danske grund. En U19-kamp i begyndelsen af november og senest hans debut mod AGF.

Chelsea skulle også have været med i kampen om Roonys underskrift, da han skiftede til FCK i 2020.

Sidste uges rygter: 

Santander står foran Bologna-exit

Federico Santander har efter sigende ingen fremtid i Bologna, som forsøger at komme af med den tidligere FCK-profil til januar.

I sommeren 2018 solgte FC København Federico Santander til Bologna for godt 45 millioner kroner, og frontløberen fik en ganske fint start i Serie A-klubben.

Santander spillede 32 ligakampe og scorede otte kasser i sin første sæson, men siden er spilletiden blevet mindre og mindre, og i denne sæson har angriberen blot fået fire korte indhop i Serie A.

Ifølge avisen Repubblica kan 30-årige Santander meget vel stå foran et klubskifte til januar, hvor han blot har et halvt år tilbage af sin kontrakt. Avisen nævner Benevento som en mulig ny arbejdsgiver, men det er ikke så konkret.

Fra 2015 og tre år frem scorede Federico Santander i alt 48 kasser i 112 kampe for FC København.

Ivan Perisic vil til Dortmund eller Wolfsburg

Inter-kantspilleren Ivan Perisic står i sommeren 2022 foran kontraktudløb i det italienske, og skal man tro La Gazzetta dello Sport, så kommer det ikke til at blive til en forlængelse.

I stedet øjner den 32-årige kroatiske kantspiller en retur til Bundesligaen, hvor han særligt har udset sig en retur til en af sine gamle klubber.

Således skulle Perisic håbe på at komme tilbage til enten Wolfsburg eller Dortmund, hvor han før har vist sig frem på flot vis.

Perisic er noteret for 134 Bundesliga-kampe med 31 mål og 22 oplæg til følge hidtil i karrieren, men fra sommer kan det altså meget muligt blive til flere, hvis ellers Dortmund og Wolfsburg slår til og tilknytter Perisic.

I Inter har spillet 15 kampe, scoret tre mål og lavet tre oplæg i sæsonen, og derfor skal han erstattes, hvis han forlader klubben efter sæsonen. Ifølge La Gazzetta dello Sport er Frankfurts Filip Kostic udset som afløser i Inter.

Bologna overvejer at udleje Skov Olsen til januar

Andreas Skov Olsen har ikke nydt samme succes hos Bologna, som han har gjort på landsholdet denne sæson. 

Den italienske klub har ændret formation, hvilket betyder, at den 21-årige danske offensivspiller umiddelbart skal gøre sig som wingback. 

Samtidigt er det endnu ikke blevet til scoringer for den tidligere FC Nordsjælland-spiller, der i alt har fået 11 kampe, men de fleste som indskifter. 

Det italienske medie La Republicca mener derfor at vide, at Bologna overvejer at udleje Skov Olsen til januar, så han kan få fast spilletid. 

Mediet fastholder dog, at man i det italienske stadig har tiltro til danskerens kvaliteter, men at man mangler at få det forløst helt og aldeles, hvilket en udlejning kunne hjælpe med. 

Bayern München vil hente Pedri i rekordhandel

Bayern München er forblændet i Barcelonas 18-årige midtbanespiller Pedri, der mandag er blevet hædret med Golden Boy-kåringen af Tuttosport.

Derfor vil de tyske giganter angiveligt sprænge banken og hente Pedri i en handel, der vil være klubbens største nogensinde - den største er de omkring 600 millioner kroner, som klubben betalte for Lucas Hernandez for to år siden.

Det skriver spanske AS.

Mediet beretter, at Bayern ikke lader sig skræmme af Pedris frikøbsklausul på omkring 7,5 milliarder kroner.

Pedris lejr skulle allerede være gjort opmærksom på interessen fra Bayern München, som skulle være villig til at firedoble Pedris løn fra Barcelona, hvor han altså for nylig skrev under på en ny kontrakt til 2026.

Tyskerne skulle jagte en handel denne vinter eller efter sæsonen.

Pedri har spillet 56 kampe for Barcelona, mens han er noteret for ti landskampe for Spanien.

Om Rygtetid: 

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Jonas Dalgård
Søndag 16. januar
Medie: FCK afviser Stage-bud på 26 millioner
01:06
LIVERPOOL F.C. | 0-5
01:04
Medie: Club Brugge får Skov Olsen for 45 mio.
00:50
AaB-boss jagter cheftræner: Vi kører på
00:45
AaB-boss jagter cheftræner: Vi kører på
00:31
Avis: FCM henter legenden Vagner Love på 37
00:31
Real slog Athletic og sikrede Supercopa-trofæ
00:23
23 stk: Marcelo mest vindende i Reals historie
00:21
HIK skriver kontrakt med Roni Arabaci
00:19
23 stk: Marcelo mest vindende i Reals historie
00:12
Real slog Athletic og sikrede Supercopa-trofæ
00:06
23 stk: Marcelo mest vindende i Reals historie
00:03
Italiensk topkamp endte uafgjort
00:00
LIVERPOOL F.C. | 0-5
23:57
Real slog Athletic og sikrede Supercopa-trofæ
23:56
23 stk: Marcelo mest vindende i Reals historie
23:54
Medie: Rooney i spil som Benitez-afløser
23:53
Inter-assistent: Både tilfreds og ærgerlig
23:51
Slimane-assist i sikker Tunesien-sejr i AFCON
23:41
Medie: Rooney i spil som Benitez-afløser
23:37
Tennistråden - Roger over?
23:37
Brønshøj skriver med tidligere Superliga-back
23:31
Ancelotti hylder Modric: Altid den samme
23:31
Dansk Politik
23:25
Real slog Athletic og sikrede Supercopa-trofæ
23:25