Luk

Rygtetid: Ben Yedder til lægetjek i Monaco

| International | 22 kommentarer
Tilfreds David Nielsen: Vi var rigtig stærke fra start til slut
Bo H: Vi mister troen efter AGF's mål i tillægstiden
Helenius og Bundu sikrer AGF sæsonens første sejr: Se målene og højdepunkterne her
Bundu bomber: Sender AGF på sejrskurs med herligt langskud
I sin første kamp fra start: Nicklas Helenius sender AGF i front lige inden pausen
Rygtetid: Ben Yedder til lægetjek i Monaco
Foto: Getty Images

Infoboks

Granada - Sevilla
La Liga (23/08)
bet365 3,60 3,60 1,95
NordicBet 3,75 3,65 1,99
Oddset 3,65 3,55 1,95
Se ALLE Barcelona kampe på Den Glade Gris
1 GRATIS MÅL-Øl til alle i Barca trøje eller tørklæde ved første Barca scoring
1/2 PRIS i baren (alle hverdage, i week-end til kl. 24)
LÆS MERE!

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter, indtil transfervinduerne lukker.

Wissam Ben Yedder til lægetjek i Monaco

Flere spanske og italienske medier skriver mandag, at Sevillas 29-årige franskmand Wissam Ben Yedder tirsdag skal til lægetjek hos Monaco, som han forventes at skrive en femårig kontrakt med.

Den franske målsluger har ellers været sat i forbindelse med klubber som Napoli og Roma, men nu ser han altså ud til at ende i Frankrig.

Det er dog ikke det eneste emne, som de to klubber drøfter, da Monacos Rony Lopes meldes på vej den anden vej, og således også skal gennemgå et lægetjek i Sevilla tirsdag.

Han skulle angiveligt skrive under på fem år, og Sevilla skulle betale 150 millioner kroner for ham.

Skifter han, så bliver portugiseren Sevillas tolvte indkøb i dette vindue.

Græske OFI er i snak med AGF om Whalley

Spanske Oscar Whalley er røget ud i kulden i AGF efter købet af William Eskelinin, og ifølge det græske medie Sportime, så er der nu interesse for den 24-årige keeper fra Grækenland.

Nærmere bestemt skulle den kretensiske klub OFI være interesserede i Whalley, og der skulle være forhandlinger med AGF om et muligt skifte.

OFI gør sig i den bedste græske liga, som begynder sidst i august.

Oscar Whalley udtalte i juni, at han ville kæmpe for at blive førstemålmand i AGF.

Juventus vil have gratis Eriksen

Christian Eriksen har kontraktudløb med Tottenham næste sommer, og umiddelbart ligner det lige nu ikke en forlængelse. 

Endnu har ingen af danskerens bejlere slået til, men ifølge Daily Mail - der har en blandet troværdighed - har Juventus danskeren på sin blok. 

De italienske mestre har hentet adskillige transferfrie spillere - blandt andre Aaron Ramsey og Adrien Rabiot denne sommer - og nu overvejer man at gøre det samme med 27-årige Eriksen næste sommer. 

Juventus må først snakke med Eriksen og hans repræsentanter til januar, når han har seks måneder tilbage af sin aftale, men ifølge Daily Mail været i kontakt med Eriksen-lejren. 

PSG og Barca nærmer sig hinanden

Ifølge franske RMC Sport, som typisk ved, hvad der sker i især fransk fodbold, nærmer PSG og Barcelona sig at nå til enighed om en Neymar-handel. 

RMC Sport meddeler, at PSG har accepteret, at Philippe Coutinho indgår i handlen og altså skal til PSG.

Ifølge spanske medier er det Barcelonas præsident, Josep Maria Bartomeu, som styrer forhandlingerne på klubbens vegne, og Bartomeu vil angiveligt gøre alt for at få handlen lukket i denne uge.

Samtidig meddeler Madrid-pressen, at Florentino Perez gør klar til et sidste forsøg i forhåbningerne om at få Neymar til klubben. Cheftræner Zinedine Zidane skulle dog fortsat ikke være interesseret i brasilianeren.

Søndagens rygter

Napoli trækker sig fra James-ræs

Napoli har åbent erkendt deres interesse i James Rodriguez, men nu skulle Serie A-klubben have fået kolde fødder.

Den italienske avis Gazzetta dello Sport skriver i hvert fald, at Napoli har opgivet at få en aftale i hus med Real Madrid omkring colombianeren.

28-årige Rodriguez har kun et år tilbage af sin kontrakt, men Napoli har ifølge avisen ikke kunne blive enige med Real Madrid om en købspris. Real skulle angiveligt kræve 40 millioner euro for James.

Derfor ser det nu ud til, at Atletico Madrid ligner det bedste bud på en destination for James denne sommer.

Roma og Napoli jagter Icardi

Maurco Icardi er kommet i overskud i Inter, der ikke ønsker at bruge angriberen mere, men hans fremtid kan meget vel stadig ligge i Italien.

Corriere dello Sports store historie søndag er i hvert fald, at Napoli og Roma begge er interesserede i at tilknytte Icardi.

Mediet skriver, at Icardi har en 'løs aftale' med Napoli omkring en kontrakt, men at Roma er klar til at tilbyde angriberen en højere løn.

Ingen af klubberne skulle dog være enige med Inter om en aftale endnu, skriver avisen.

Bayern og Inter enige om Perisic

Bayern München og Inter er ifølge Sky Italia enige om en pris på Ivan Perisic.

Klubberne er angiveligt enige om en lejeaftale med en købsoption på 23,5 millioner pund for den kroatiske offensivspiller.

De personlige forhandlinger med Perisic mangler dog fortsat at falde på plads.

Sociedad øjner Arsenal-back

Real Sociedad har ifølge Mundo Deportivo planer om at hente Nacho Monreal i Arsenal.

Den 33-årige venstreback har kontraktudløb med Arsenal om et år, og det er ikke utænkeligt, at han søger væk efter tilgangen af Kieran Tierney, skriver mediet.

Sociedad er ifølge Mundo Deportivo optimistiske omkring at lokke spanieren til klubben, selvom hans løn godt kan blive en udfordring for den spanske klub.

Monreal har spillet godt 200 kampe i Spanien for henholdsvis Osasuna og Malaga fra 2006 til 2013.

Real taler med PSG om Neymar-leje

Kampen om Neymar ser ud til at stå mellem Real Madrid og Barcelona, og ifølge spanske AS er PSG i konkrete forhandlinger med Real.

Lørdag skrev RAC1, at Barcelona 'førte kapløbet', men ifølge AS har PSG selv taget kontakt til Real Madrid med forslaget om en etårig lejeaftale.

En lejeaftale ville give Neymar et år til at højne sin værdi for PSG, så klubben kan sælge ham for en højere pris i 2020, samtidig med at det vil være mindre risikabelt for Real Madrid. 

Ifølge AS er forholdet mellem PSG og Barcelona ikke helt godt, da den franske klub mener, at Barcelona i høj grad er medskyldig i Neymars primadonna-adfærd, der i sidste ende har ført til, at PSG må af med brasilianeren. 

Derfor er PSG ifølge mediet ikke villige til at udleje Neymar til Barcelona - de skal i så fald betale den fulde pris. AS skriver, at Barcelona ikke har været i direkte kontakt med PSG omkring Neymar.

Om Rygtetid:

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.


Af Mikkel Nøhr

22 kommentarer

Snigskytten 08:21          
Virker det ikk fjollet af Madrid, at gå efter Neymar, når han har udtalt han vil "hjem" til Barca. ?? Eller er det bare mig ??
Kasperyolo 08:25          
Fuldstændig enig. Zidane vil ikke have ham, så hvorfor skal Perez så gå efter ham? Lad ham bare komme til Barca (hilsen en Real fan)
elly_bb 08:25          
Tror også kun det er Perez der er interesseret.
Altid sundt for en klub når præsidentens ego er vigtigere at pleje end klubbens behov.
Christo 08:37          
Mærkeligt at den mand er så eftertragtet!!!???
Zidanes Y Pavones 08:53          
Virker det ikk fjollet af Madrid, at gå efter Neymar, når han har udtalt han vil "hjem" til Barca. ?? Eller er det bare mig ??

Enten er Perez forelsket i Neymar, ellers også handler det om presse Barcelona på prisen.
no name 08:59          
Neymar og Pogba er begge eftertragtet på grund af det kommercielle del, som de kan tilfører en klub. Åbenbart har de et stjernestatus over sig, som jeg personligt ikke helt forstå.
De tilfører for meget kaos og deres egoer er alt for stor til, at retfærdig gøre deres pris og status som en verdensstjerne. Plus de aldrig har vist deres høje niveau over længere perioder som Messi og Ronaldo.
no name 09:02          
En anden spiller som tidligere har været eftertragtet for især sin stjernestatus var David Beckham, men modsat disse spiller skabte han ikke så meget kaos og han viste også et højt nivaue.
Tirsdag 20. august
Mandag 19. august