Luk

Rygtetid: Ajax og PSV følger Lyngby-stopper

| Championship | 10 kommentarer
Officielt: Philip Billing skifter til ny Premier League-klub - se deres velkomstvideo her
Se hele ONSIDE her: Skovs afløser i FCK, BIF-sejr over OB og Lieders vilde kamp
Sønderjyske-sportschef udelukker ikke flere handler i travl sommer: Vi er også en klub, som ved, at vi skal sælge engang imellem
Riddersholm langer ud efter dommer: Det er mangel på situationsfornemmelse
Kunne I høre det? Riddersholm i vildt brøl udover Lyngby Stadion - fans og kommentator flade af grin
Rygtetid: Ajax og PSV følger Lyngby-stopper
Foto: Getty Images

Infoboks

PSV Eindhoven - Apollon Limassol
Europa League Kvalifikation (22/08)
bet365 1,36 4,75 8,00
NordicBet 1,39 5,20 7,55
Oddset 1,35 5,00 7,20
Se ALLE Barcelona kampe på Den Glade Gris
1 GRATIS MÅL-Øl til alle i Barca trøje eller tørklæde ved første Barca scoring
1/2 PRIS i baren (alle hverdage, i week-end til kl. 24)
LÆS MERE!

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter, indtil transfervinduerne lukker.

Ajax, PSV og flere andre følger talentfuld Lyngby-stopper

Trods en alder af bare 18 år er Frederik Winther fast mand i Lyngbys forsvar, og det har angiveligt fået en række storklubber til at følge midtstopperen.

Ifølge nordicbet.dk holder klubber som Ajax, PSV, New York Red Bulls og en række italienske klubber nemlig øje med den talentfulde forsvarsspiller.

Mediet skriver, at markedsprisen for Frederik Winther i øjeblikket er omkring to millioner euro – 15 millioner kroner – men den kan som bekendt stige markant i takt med mere spilletid og flere gode præstationer.

Frederik Winther har spillet i alt 12 førsteholdskampe for Lyngby.

Phillip Billing har fået stor bøde for trænerkritik

Danske Philip Billing er angiveligt på blokken i Premier League-klubben Bournemouth, men endnu er skiftet ikke blevet til noget. 

Under alle omstændigheder er forholdet mellem Billing og Huddersfield dog tilsynelande helt dødt. 

Billing har ligesom Mathias Zanka Jørgensen ikke fået noget trøjenummer til den nye sæson, og ifølge Daily Mail er danskeren også blevet straffet.

I maj udtalte Billing sig over for bold.dk kritisk om cheftræner Jan Siewert, og han har ifølge Daily Mail fået en bøde svarende til tre ugers løn for udtalelserne. 

Læs Billings udtalelser via dette link

Barca-talent vil ikke til Qatar

Stortalentet Riqui Puig banker på til førsteholdet i Barcelona, men med en masse midtbaneprofiler på holdet er der ikke udsigt til den helt store rolle i denne sæson.

Den tidligere Barcelona-stjerne Xavi, som nu er cheftræner i Qatar-klubben Al Sadd, har forsøgt at hente Puig til klubben, men det gik ikke.

Barcelona-avisen Mundo Deportivo skriver, at Xavi ville leje Puig, så han kunne få godt med spilletid, men at Puig, som var smigret af tilbuddet, ifølge avisen selv valgte at takke nej til muligheden.

19-årige Puig udtalte for nyligt, at han ønsker at blive i Barcelona og forventer at spille videre på klubbens B-hold. Han spillede i sidste sæson tre kampe for førsteholdet.

Besiktas vil overtale Durmisi

Den tyrkiske storklub Besiktas menes at være meget interesseret i Riza Durmisi, og nu vil klubben forsøge at overtale Durmisi om et skifte.

Ifølge Lazio-mediet La Lazio Siamo Noi er Lazio og Besiktas enige om en aftale, hvor Besiktas lejer Durmisi for den kommende sæson og efterfølgende henter backen på en permanent aftale, som i alt vil koste Besiktas godt 50 millioner kroner.

Ifølge La Lazio Siamo Noi er Durmisi dog tøvende. Han er ikke overbevist om, at Besiktas er det rette skifte, og han håber på, at Marseille, som også er meldt interesseret, kommer med et bud.

Durmisi menes desuden at være klar på at spille sin chance i Lazio.

Onsdagens rygter:

Leganes præsenterer Braithwaite torsdag

Spanske AS er trods bortforklaringer fra Middlesbrough-manager Jonathan Woodgate ikke længere i tvivl. 

Ifølge det spanske medie har Leganes torsdag tænkt sig at præsentere den danske landsholdsspiller Martin Braithwaite på en kontrakt, der løber tre eller fire år frem. 

AS hævder desuden, at Leganes med held har fået forhandlet Boro ned i pris. De slipper således med at betale omkring 37 millioner kroner for 28-årige Braithwaite. 

Aston Villa forhandler med Juventus

Efter Gianluigi Buffons tilbagevenden til Juventus er 26-årige Mattia Perin kommet i overskud, og efter at have dumpet et lægetjek i Benfica kan han nu være på vej til Premier League. 

Ifølge Sky Sport Italia forhandler Aston Villa således med Juventus om keeperen, der har to italienske A-landskampe på sit CV. 

Perin genoptræner efter en skade og forventes først tilbage på banen i november. 

PSG henter Idrissa Gueye i Everton

Tilbage i vinterens transfervindue jagtede PSG Idrissa Gueye forgæves, men nu ser det endelig ud til at lykkes for de franske mestre.

Normalt troværdige Sky Sports erfarer nemlig, at PSG og Everton er nået til enighed om en pris på 28 milloner pund – knap 235 millioner kroner.

Everton har angiveligt ikke ønsket at sælge, før de havde afløseren på plads, og i sidste uge hentede Merseyside-klubben Fabian Delph i Manchester City. Derfor skulle Everton nu være indstillet på at lade Idrissa Gueye smutte til den franske hovedstad.

Sky Sports skriver, at Gueye blot mangler at forhandle de personlige detaljer på plads, før et skifte kan blive annonceret.

United holder øje med Eriksen

Christian Eriksen har været meldt på vej til flere europæiske storklubber, men ingen har endnu slået til og købt den danske landsholdsstjerne.

Heller ikke Tottenham er lykkedes med at få Eriksen til at sætte sin underskrift på en ny kontrakt, og nu melder en ny klub sig på banen i jagten på fynboen.

Daily Mail skriver således, at Manchester United har bedt om at blive holdt opdateret på, hvad der sker med Christian Eriksen i løbet af sommeren.

Avisen er ikke kendt som det mest troværdige medie, og derfor skal rygtet tages med et gran salt.

Indtil videre har Barcelona, Real Madrid og Atletico Madrid været sat i forbindelse med Eriksen.

André Silva misser Monaco-skifte

Monaco har været meldt tæt på AC Milan-angriber André Silva, men det skifte er angiveligt gået i vasken.

Den store franske avis L'Equipe skriver således, at den portugisiske angriber ikke har bestået lægetjekket i den franske klub.

Angiveligt bøvler angriberen med knæet, og derfor tør Monaco altså ikke bruge millioner på 23-årige AC Milan-spiller.

André Silva var i den seneste sæson udlejet til Sevilla, hvor han da også sad ude med en skade i en længere periode på grund af knæproblemer.

United tror stadig på Maguire

Manchester United har allerede fået flere bud på Leicester Harry Maguire afvist, men klubben har angiveligt ikke givet op.

Evening Standard skriver således, at bossen Ed Woodward bliver i England i stedet for at tage til Shanghai, hvor resten af United-lejren er, fordi han vil forsøge lande en aftale med Leicester.

Leicester vil angiveligt have 750 millioner kroner for Maguire, mens United hidtil har budt 580 millioner kroner.

Ed Woodward skal desuden arbejde på en handel, der sender unge Sean Longstaff fra Newcastle til Manchester United.

Om Rygtetid:

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.


Af Mikkel Nøhr
Torsdag 22. august
Onsdag 21. august