LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Rygtetid: PSG vinder kampen om De Ligt

| International | 44 kommentarer
'He was a freak. An unbelieveable goalkeeper' - se den smukke hyldest til Peter Schmeichel
28 mål i 45 kampe: Se målkavalkade fra Zlatan Ibrahimovics tid i Manchester United
Schmeichels rivalisering med Arsenal-stjerne: 'Vi hadede hinanden'
West Ham forstærker sig – henter klubbens næstdyreste spiller
Når fodbold er magi - se de tre lækreste detaljer i årets Champions League
Rygtetid: PSG vinder kampen om De Ligt
Foto: Getty Images

Her er dagens udgave af Rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter, indtil transfervinduerne lukker.

PSG vinder kampen om De Ligt

Matthijs de Ligt er et af de varmeste navne i fodboldverdenen lige nu, hvor topklubber på stribe er blevet meldt interesserede i den 19-årige Ajax-kaptajn.

Tidligere har FC Barcelona været meldt tæt på det unge talent, men nu ser det ud til, at La Liga-klubben taber kampen om ham.

Ifølge den italienske Sky Sports-journalist Gianluca Di Marzio er PSG nemlig nu favoritter til at vinde kampen om Matthijs de Ligts underskrift. 

Spillerens agent, Mino Raiola, er angiveligt i Paris i øjeblikket, hvor han forsøger at forhandle de sidste detaljer på plads med Ligue 1-klubben, og det ligner, at det franske mandskab vinder kampen om det ombejlede stortalent.

Middlesbrough tæt på at hyre 39-årige manager

Middlesbrough ser ud til at ansætte Jonathan Woodgate som ny manager, efter de tidligere på sommeren sagde farvel til Tony Pulis.

39-årige Woodgate skulle tirsdag have været til den endelige samtale i klubben, skriver Sky Sports. Han ventes præsenteret i Middlesbrough meget snart.

Woodgate er lidt af en legende i Middlesbrough for hans spillerkarriere, og han var assistent under Pulis i den forgangne sæson.

Woodgate var som aktiv forbi klubber som Tottenham og Real Madrid, men var meget plaget af skader gennem sin karriere.

Nu ser det altså ud til, at han overtager i Middlesbrough, hvor Martin Braithwaite spiller, men som han tidligere har ytret ønske om at forlade. Måske Woodgate kan få ham på andre tanker.

Chelsea starter samtaler med Lampard

Chelsea indleder samtaler med Frank Lampard med henblik på at gøre klublegenden til ny manager hos Premier League-mandskabet, når Maurizio Sarri formentlig forlader klubben inden længe. 

Det skriver flere internationale og engelske medier - heriblandt Goal og Daily Mirror. De kan dog også fortælle, at den nuværende Derby-manager ikke er det eneste navn, der er i spil til jobbet.

Også Ajax-cheftræner Erik ten Hag og den tidligere Juventus-cheftræner Massimiliano Allegri er i overvejelserne, men begge skulle være i stor tvivl omkring jobbet på grund af den transferban, Chelsea i øjeblikket har.

Newcastle-manager Rafael Benitez har været nævnt som en kandidat i de italienske medier, men han er ifølge Goal ikke et realistisk emne. Det samme gælder Watfords Javi Garcia.

Wolverhampton-manager Nuno Espirito Santo og tidligere Paris Saint-Germain-cheftræner Laurent Blanc er angiveligt også blandt mulighederne for Chelsea.

Øverst på listen skulle der dog stå Frank Lampard, der som spiller var i klubben i 13 år. Hans Derby-mandskab tabte playoff-finalen om oprykning til Premier League, og det kan altså vise sig at være godt for Chelsea.

West Ham tæt på Villarreal-profil

West Ham vil gerne forstærke midtbanen denne sommer, og ifølge spanske Marca har klubben kigget mod Villarreal.

London-klubben er ifølge mediet blevet enige med Villarreal om et køb af Pablo Fornals for næsen af Napoli.

Den 23-årige midtbanespiller har kort arbejdet sammen med West Ham-manager Manuel Pellegrini i Malaga, og han menes at koste 27 millioner euro - lidt over 200 millioner kroner.

Sky Sports skriver desuden, at parterne er i dialog, og de melder om en pris på 25 millioner pund - knap 230 millioner kroner.

United vil have Andre Onana

Hvis David de Gea ender med at forlade Manchester United denne sommer, skal klubben ud og finde en afløser, og Atletico Madrids Jan Oblak presser angiveligt selv på for at komme til England. 

Men ifølge The Independent er sloveneren ikke Uniteds førstevalg. Det er i stedet Ajax-keeper Andre Onana, der desuden er væsentlig billigere end Oblak. 

Ifølge The Independent koster Oblak cirka 840 millioner kroner, mens Onana kan købes for cirka 335 millioner kroner. 

FCN kræver 45 mio. kr. for Skov Olsen

Spanske Real Sociedad er ivrige efter at få sikret sig FC Nordsjællands komet Andreas Skov Olsen, og ifølge Mundo Deportivo kræver FCN omkring 45 millioner kroner for sin topscorer. 

Baskerne vil gerne have handlen lukket, inden Skov Olsen spiller første kamp med det danske U21-landshold ved EM om en lille uges tid, og handlen er uafhængig af klubbens jagt på svenske Alexander Isak. 

Ifølge Mundo Deportivo er Isak allerede i hus, men Sociedad vil også have Skov Olsen. 

Arsenal-bud afvist

Sampdoria har ifølge La Gazzetta dello Sport afvist et bud fra Arsenal på den danske stopper Joachim Andersen og den belgiske midtbanespiller Dennis Praet. 

Arsenal har budt 360 millioner kroner, men italienerne vil have 420 millioner kroner for duoen. 

Roma vil have FCK-profil

Den italienske storklub Roma smed i sidste sæson et stort millionbeløb efter FC Københavns Robin Olsen, og nu lurer romerne igen på en FCK-profil.

Denne gang er der tale om forsvarsspilleren Denis Vavro, som ifølge den italienske transferjournalist Gianluca Di Marzio er på blokken i Rom.

Di Marzio skriver, at Roma og FCK allerede er i dialog omkring 23-årige Vavro, som ifølge italieneren vil koste Roma i omegnen af 90 millioner kroner.

Manchester United byder igen på Palace-profil

Ifølge Sky Sports er Manchester United klar med andet bud på Crystal Palaces stærke højreback Aaron Wan-Bissaka.

Sky Sports mener at vide, at Palace afviste Uniteds første bud på omkring 335 millioner kroner, og at klubben kræver godt 500 millioner for at slippe backen. Sky Sports skriver, at klubberne taler sammen om en handel.

Mandagens rygter

Chelsea tøver med Kovacic-køb

Chelsea er i tvivl, om klubben vil købe Mateo Kovacic fri af Real Madrid, skriver det velorienterede engelske medie Evening Standard

Cheftræner Maurizio Sarri vil gerne beholde kroaten, der i sidste sæson var på leje fra den spanske storklub, men nu hvor Sarri efter alt at dømme er på vej til Juventus, genovervejer London-klubben situationen.

Ifølge mediet har Chelsea indtil slutningen af juni til at beslutte sig for, om man vil købe midtbanespilleren eller ej.

25-årige Kovacic spillede 51 kampe uden at komme på måltavlen for Chelsea i sidste sæson.

Manchester-klubber jagter Maguire

Begge de store Manchester-klubber vil have fingre i Leicesters Harry Maguire, skriver Sky Sports, der sædvanligvis har godt styr på det engelske transfermarked.

Ifølge mediet er både City og United ude efter den centrale forsvarsspiller denne sommer, og klubberne skulle være parate til betale et stort beløb for den engelske landsholdsspiller.

Sky Sports skriver, at Leicester ikke har nogen planer om at sælge 26-årige Maguire. En kilde siger dog til mediet, at Leicester angiveligt mener, at han er knap 675 millioner kroner værd.

Harry Maguire kom til Leicester fra Hull i sommeren 2017. I den forgangne sæson spillede han 32 kampe og scorede tre mål for klubben.

Oblak ønsker Manchester United-skifte

Stjernemålmanden Jan Oblak vil angiveligt væk fra Atletico Madrid, og hans foretrukne destination skulle være Manchester United.

Det skriver ESPN, der erfarer, at United fører kampen om Oblak, som skal erstatte David De Gea, der angiveligt jagtes af franske PSG.

Ifølge mediet vil Oblak væk fra Atletico Madrid på grund af brudte løfter fra den spanske storklub, og fordi han tvivler på holdets konkurrencedygtighed, efter flere spillere sagt farvel, og Antoine Griezmann formentlig gør det samme.

Mediet skriver, at Oblak er livslang Manchester United-fan, og at sloveneren ønsker at prøve kræfter med Premier League.

Manchester United ser på Eriksen

Manchester United vil gerne holde på Paul Pogba, men hvis det ikke lykkes, så skal der findes en afløser, og ifølge Evening Standard, så er Christian Eriksen øverste mand på listen.

Direkør Ed Woodward er angiveligt gået i gang med at udforme en liste over eventuelle erstatninger for Pogba, og efter Eriksen på den liste står Youri Tielmans.

Christian Eriksen har for nylig udtalt, at det måske er på tide med nye udfordringer, og flere klubber er blevet sat i forbindelse med danske landsholdsstjerne.

Det mest vedvarende rygte har været Real Madrid, som dog allerede har hentet Eden Hazard og forlænget aftalen med Toni Kroos.

Real Madrid er dog fortsat interesseret i en central midtbanespiller, og lige nu er klubben angiveligt mere varm på Paul Pogba, så der kan altså være en rokade undervejs.

James Rodriguez på vej til Napoli

James Rodriguez forlader Bayern München efter to års lejeaftale og skal i udgangspunktet tilbage til Real Madrid. Sandsynligheden, for at han skal spille i Madrid, er dog ikke umiddelbart særlig stor.

Flere klubber sættes i forbindelse med colombianeren, og det seneste nye er, at Napoli er klar til skyde penge af for at få offensivspilleren til Italien.

Corriere dello Sport skriver, Carlo Ancelotti, som har arbejdet med James Rodriguez i både Real Madrid og Bayern München, vil have sin tidligere spillere til Napoli.

Ifølge mediet vil Real Madrid gå med til at sælge for omtrent 313 millioner kroner, og Napoli står angiveligt klar med en femårig aftale til James Rodriguez.

Valencia vil have Barca-reserve

Ifølge flere spanske medier er Valencia interesseret i at hente Denis Suarez i Barcelona.

Midtbanespilleren indgår ifølge RAC1 ikke i Ernesto Valverdes planer for næste sæson, og Valencia og Barcelona holdt angiveligt møde hen over weekenden i håbet om at blive enige om en pris på 25-årige spanier.

Suarez var i foråret udlejet til Arsenal, men opholdet i England blev aldrig en succes, da Suarez tidligt på foråret blev skadet

Benfica henter Felix-erstatning i Real Madrid

Ifølge portugisiske O Jogo vil Benfica hente en erstatning for Joao Felix i Real Madrid.

Den portugisiske storklub ventes at sælge angrebskometen denne sommer og har udset sig Raul de Tomas som erstatning.

Real Madrid-angriberen var i denne sæson udlejet til Rayo Vallecano, hvor han scorede 14 La Liga-mål, og han menes at kunne indbringe Real Madrid omkring 135 millioner kroner.

Arsenal lurer på Viola-franskmand

Arsenal er ifølge franske L'Equipe interesseret i den franske midtbanespiller Jordan Veretout, som spiller i Fiorentina.

Ifølge mediet kan Arsenal dog se frem til kamp om Veretouts underskrift, da Napoli også meldes interesseret i Viola-profilen.

Om Rygtetid:

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.


Af Mikkel Nøhr
Søndag 16. juni