Luk

Rygtetid: PL-klubber lurer på varme Junker

| Bundesliga | 20 kommentarer

Infoboks

Parma - Inter
Serie A (04/03)
Oddset 12,00 6,00 1,25
bet365 11,00 6,00 1,25

Her er ugens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Premier League-klubber holder øje med Kasper Junker

Det trækker op til et skifte for Kasper Junker, der i Bodø/Glimts norske mesterskabssæson har været i blændende form.

Junker har selv fortalt, at han drømmer om et vinterskifte, og lørdag skriver det engelske medie Team Talk så, at Junker følges af flere britiske klubber - heriblandt to Premier League-klubber.

Således  skulle West Bromwich og Crystal Palace været ganske interesserede i den 26-årige angriber, ligesom Championship-klubberne Swansea, Middlesbrough og Bristol City også har kastet blikket på Junker.

Mediet skriver desuden, at Junker allerede har tiltrukket sig interesse fra skotske Celtic og Derby.

Wolves vil have Liverpool-angriber

Ifølge The Athletic er Wolverhampton meget interesseret i at hente Liverpools Divock Origi til klubben.

Wolves normale frontangriber Raul Jimenez er ude med en hovedskade, og klubben skulle have udset sig Liverpool-reserven som en kærkommen forstærkning. 

Ifølge The Athletic er Liverpool åbne for at lytte på bud på Origi, som ikke har spillet meget i denne sæson.

Origi skulle også selv være klar på et skifte i forhåbningerne om at få spilletid nok til at beholde sin plads på det belgiske landshold til sommerens EM-slutrunde. 

AaB snakker med Sandefjord-træner

Sandefjord-træner Marti Cifuentes har været nævnt som en mulig kandidat som ny cheftræner i AaB, og dialogen er angiveligt ganske fremskreden.

I hvert fald skriver den normalt velinformerede norske journalist Jonas Giæver, at der har været hyppige og mere konkrete snakke mellem spanske Cifuentes og AaB på det seneste.

Der skulle dog ikke være nogen aftale på plads, skriver han på Twitter.

AaB's sportschef, Inge Andre Olsen, har tidligere oplyst, at man taler med to-tre kandidater til cheftrænerjobbet, og at man håber at have en løsning klar, når spillerne møder ind til januar efter juleferien.

Mikkel Kirkeskov skifter til Holstein Kiel

Ifølge de polske medier Sport og Gol24 skal Mikkel Kirkeskov fra årsskiftet tørne ud for Holstein Kiel i den næstbedste tyske række. 

Den danske backs kontrakt står til at udløbe ved udgangen af 2020, og han har da også tidligere fortalt, at det ikke er på tale at forlænge den aftale. 

Holstein Kiel indtager i øjeblikket andenpladen i 2. Bundesliga, hvilket vil betyde oprykning til Bundesligaen. 

Gol24 skriver desuden også, at Legia Warsawa har budt sig til for danskerens underskrift, men valget skulle altså være faldet på den tyske klub.

Atalanta kan bytte sig til Eriksen

Papu Gomez ser ud til at forlade Atalanta til vinter, og Inter er én af kandidaterne som afløser - og det kan sende Christian Eriksen den anden vej.

Den italienske avis Corriere della Sera skriver i hvert fald, at Inter overvejer at sende Christian Eriksen på leje i Atalanta som en del af en aftale, hvor Papu Gomez ryger den anden vej.

Forholdet mellem Papu Gomez og Atalanta-træner Gian Piero Gasperini er ikke særlig godt i øjeblikket, og derfor skal anføreren formentlig væk til januar, hvor Eriksen altså kan være en nøgle.

En byttehandel eller en lejeaftale med Eriksen virker mest sandsynlig, da det vurderes, at de færreste klubber har mulighed for at smide den pris, som Eriksen koster ved et køb.

Eriksen og PSG-midt i mulig byttehandel

Christian Eriksen ligner en mand, der er på vej væk fra Inter i januar, og nu meldes PSG som en mulig ny destination for danskeren.

Ifølge italienske Gazzetta dello Sport kigger Inter og PSG på en mulig byttehandel, som sender Eriksen til PSG og Leandro Paredes den anden vej.

Avisen skriver dog selv, at aftalen kan være tvivlsom, da Inter-træner Antonio Conte ikke skulle være begejstret over udsigten til at få Paredes til, mens man i PSG føler, at man i forvejen er godt besat på den offensive del af midtbanen.

Det skulle dog være mere og mere sandsynligt, at Eriksens mulige skifte bliver i en byttehandel snarere end et decideret salg.

Gladbach-chef spøger i Dortmund

Dortmund fyrede søndag sin nu tidligere cheftræner Lucien Favre og i den forbindelse oplyste Bundesliga-klubben, at assistenttræner Edin Terzic står i spidsen for Dortmund resten af sæsonen.

Mandag er der allerede skriverier om, hvem Dortmund vil have som sin kommende træner.

Ifølge Bild er Borussia Mönchengladbach-træneren Marco Rose nemlig en ganske sandsynlig arvtager i Dortmund, og han er således en af favoritterne til at tage jobbet fra næste sommer, da han angiveligt skulle have en klausul i sin kontrakt, som gør det muligt.

44-årige Rose har været i Gladbach siden sommeren 2019, og den tyske træner har tidligere været sat i forbindelse med Dortmund.

I Gladbach har han ifølge Transfermarkt et pointsnit på 1,73 i 60 kampe.

Sidste uges rygter:

United og City lurer på Haaland

Dortmund-stortalentet Erling Haaland kan angiveligt erhverves for omkring 500 millioner kroner til sommer, hvis nogen vil betale hans frikøbsklausul, og det overvejer flere klubber angiveligt.

Daily Mail skriver således, at både Manchester City og Manchester United planlægger at lægge et bud på nordmanden til sommer.

City øjner ifølge avisen Haaland som den perfekte afløser for aldrende Sergio Aguero, mens United primært kigger efter en højrekant, men også har Haaland på ønskelisten.

Real Madrid overvejer også et bud, hvis deres økonomiske situation ellers tillader det.

PSG jagter utilfreds Tottenham-profil

Dele Alli har tidligere været en af Tottenhams største profiler, men det har langt fra været tilfældet i denne sæson, hvor englænderen har været henvist til bænken.

Jose Mourinho har fortalt, at Alli naturligvis ikke er tilfreds med situationen i øjeblikket, og Spurs-manageren er angiveligt klar til at lade Dele Alli skifte klub i vinterens transfervindue.

Det erfarer Daily Mail, som skriver, at PSG er særdeles interesseret i at hente Dele Alli på det, der i første omgang vil være en lejeaftale. Angiveligt forsøgte de franske mestre ihærdigt at få fingrene i Dele Alli allerede i sommer, hvor Tottenham dog valgte at takke nej.

London-klubben menes dog at være mere samarbejdsvillig denne vinter, hvor det står klart, at Alli ikke umiddelbart er en del af Jose Mourinhos planer for fremtiden.

24-årige Dele Alli, der har kontrakt til sommeren 2024, har i denne sæson blot fået 66 minutters Premier League-fodbold.

Haaland har frikøbsklausul efter sin anden sæson: 500 mio.

Dortmund-kometen Erling Haaland kan ifølge den spanske journalist Oriol Domenech erhverves til en ganske fornuftig pris, når han har overstået sin anden sæson i Dortmund.

Ifølge Mundo Deportivo fortæller Domenech til TV-programmet Onze nemlig, at Haaland har en frikøbsklausul på omkring 550 millioner kroner i sin kontrakt, der træder i kraft ved enden af Haalands anden sæson.

Det er angiveligt agenten Mino Raiola, der har sørget for at sikre klausulen.

Ifølge Domenech skal en købende klub dog også lægge agenthonorar til Raiola og muligvis et honorar til Haalands far. Det skete angiveligt også i forbindelse med Haalands skifte fra RB Salzburg til Dortmund og skulle have endt med at hæve prisen til det dobbelte for Dortmund.

Liverpool jagter Leipzig-duo

Liverpool jagter ifølge tyske Bild og britiske The Sun en profileret duo i RB Leipzig.

Nærmere bestemt skulle Jürgen Klopp og co. være interesseret i at hente Ibrahima Konate og Dayot Upamecano, der begge har kontrakt med Leipzig til 2023.

Upamecano har tidligere været sat i forbindelse med Liverpool, men Konate er altså et nyt navn på Liverpools blok.

Begge spillere er midtstoppere, men Konate spiller ikke fast for Leipzig. Han anses dog som et stort talent.

Om Rygtetid: 
Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Tegn et sæsonkortabonnement og se alle AaB?s hjemmekampe her


Af Jonas Dalgård
Torsdag 4. marts
Onsdag 3. marts