Luk

Rygtetid: Eriksen tilbydes til Premier League

| International | 6 kommentarer

Infoboks

Barcelona - Athletic Club
Super Cup (17/01)
Oddset 1,38 4,80 7,65
bet365 1,36 5,00 7,50

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Eriksen tilbydes til Premier League-klubber 

Ifølge ESPN-journalisten Pete O'Rourke bliver Christian Eriksen i dag tilbudt til forskellige Premier League-klubber på en lejeaftale. 

Her tilbyder Inter ovenikøbet at betale halvdelen af lønnen, hvis nogle vil tage danskeren ind på en lejeaftale. Det skriver samme medie. 

Christian Eriksen har ikke væltet sig i spilletid hos Inter, og det har fået rygterne til at florere om et muligt skifte, hvor Borussia Dortmund også har været nævnt. 

Bayern München har Bouna Sarr til lægetjek

Ifølge det franske medie Foot Market er Marseilles Bouna Sarr i dag til lægetjek hos Bayern München. 

Den 28-årige back kan dermed blive det indkøb, som tyskerne glippede, da Sergino Dest valgte FC Barcelona.

Handlen kan derudover sende Michael Cuisance den anden vej. Søndag aften ville Marseille-træner Andre Villas-Boas ikke udelukke et skifte. 

- Jeg kan ikke officielt bekræfte handlen. Bayern er kommet med et tilbud, og det tilbud inkluderer Cuisance. Vi må se, hvad der sker. 

Ousmane Dembélé bliver i Barcelona trods rygter

Stik imod adskillige rygter om Manchester United går meldinger fra Spanien nu på, at Ousmane Dembélé bliver i Barcelona.

Et skifte til franskmanden har ellers været en af de store transfersager mod vinduets lukning.

Men skiftet ser nu ud til at ryge i vasken ifølge flere kilder tæt på den catalanske klub, beretter RMC Sport.

Det har lignet et stort puslespil, der skulle gå op, hvis franskmanden skulle væk, blandt andet at Depay skulle til Barcelona.

Et skifte, der stadig ikke er på plads.

Sheffield Wednesday er stadig varme på Zohore

De er fortsat på udkig efter en angriber i Sheffield Wednesday, selvom det lykkedes Championship-klubben at hente Callum Paterson i Cardiff.

Og interessen skulle fortsat være på Kenneth Zohore, der har været rygtet til klubben i noget tid.

Således skriver Yorkshire Live, at Wednesday vil forsøge at hente Zohore på en et-årig lejeaftale.

For et par dage siden udtalte West Brom-manager Slaven Bilic, at han håbede, man kunne skippe Zohore og et par andre vragede spillere videre fra klubben.

Mikkel Kirkeskov forbliver Piast-spiller 

Mikkel Kirkeskov åbnede for to uger siden op for muligheden for et skifte væk fra polske Piast. 

Her var der desuden rygter om et skifte til Holstein Kiel i den tyske 2. Bundesliga. 

Det bliver dog ikke aktuelt i denne omgang i følge Piotr Kozminski, der er polsk journalist for UEFA. 

Den danske venstreback har dog kontraktudløb til januar, så et skifte kan komme i spil til den tid. 

Lasse Schöne kan blive i Genoa til januar

Det italienske lokalmedie Il Secolo XIX skriver mandag, at Lasse Schöne meget vel kan blive i Genoa, selv om han flittigt har været rygtet væk fra klubben.

Således har han været på blokken i Torino, Cagliari og i FC København, men avisen skriver, at den coronaramte danske midtbanespiller meget vel kan blive i Genoa frem til januar i hvert fald.

Forleden fortalte Schönes agent, at man havde talt med Cagliari og afventede et svar, og det lader altså til, at det svar har været negativt.

Den 34-årige midtbanespiller har kontrakt med Genoa til næste sommer.

Hertha lejer Matteo Guendouzi i Arsenal

Ifølge Evening Standard er Matteo Guendouzi tæt på en lejeaftale med Hertha Berlin for den kommende sæson.

Lejeaftalen med Bundesligaklubben skulle ikke indholde en købsoption, hvorfor han altså efter planen vender tilbage til Arsenal næste sommer. 

Guendouzi virker ikke til at være den mest populære herre under Mikel Arteta, hvor det ikke er blevet til spilletid siden juni måned, da London-klubben mødte Brighton. 

Det skulle også have fået ham til at ønske et skifte væk fra klubben. 

Juventus tæt på leje af Fiorentinas Chiesa

Juventus har af flere omgange været kædet sammen med Fiorentinas stjernefrø Federico Chiesa.

Nu skulle et skifte være særdeles tæt på, beretter Sky Sports Italia.

Således skulle der være tale om et to-årigt lejemål med købsoption, forlyder det.

Skiftet menes at være en del af en større rokade, da Juventus angiveligt sender Douglas Costa tilbage til Bayern München, mens klubløse José Callejon skulle være på vej til Fiorentina.

AC Milan lejer Kjær-konkurrent hos Chelsea

Ifølge Sky Sports er Antonio Rüdiger på tale hos AC Milan, der ønsker at tilknytte Chelsea-stopperen på en lejeaftale for resten af sæsonen. 

Det skulle passe Chelsea fint, da de ønsker at udleje tyskeren, men helst ikke til en konkurrent i Premier League. 

Samme medie skriver desuden, at Rüdiger selv har givet udtryk for, at han ønsker et skifte, da han vil have spilletid frem mod næste sommers slutrunde.

Går lejeaftalen i gennem vil han blive holdkammerat og konkurrent til Simon Kjær i AC Milans forsvar. 

Gårsdagens rygter:

AC Horsens tæt på Hlynsson med BIF-fortid

AC Horsens skulle ifølge den islandske journalist Gudmundur Benediktsson snart præsentere den 20-årige islænding Agust Hlynsson, der tidligere har gjort sig i Brøndbys ungdomsafdeling.

Således skriver Benediktsson på Twitter, at han forventer, at AC Horsens inden længe præsenterer den centrale midtbanespiller, der tidligere søndag spillede for Vikingur mod KA.

Hlynsson skiftede i april 2019 fra Brøndby til Vikingur, hvor han har spillet 45 kampe, scoret syv mål og lavet ti oplæg.

Han var i 2017 i tilknyttet Norwich' ungdomsafdeling i otte måneder.

Bayern i dialog med Choupo-Moting 

Bayern München er ifølge Telefoot i dialog med Eric Maxin Choupo-Moting omkring en aftale.

Den 31-årige angriber står uden klub, efter hans aftale med PSG er udløbet, og han kender Bundesligaen særdeles godt, da han tidligere har spillet for Schalke 04, Mainz og Hamburger SV.

Der skulle altså være konkret snak mellem parterne, og det kan derfor være, at Robert Lewandowski får konkurrence fra den rutinerede målræv.

Om Rygtetid: 
Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Af Andreas Roesen
Søndag 17. januar