Luk

Rygtetid: Real Madrid vil have Milan-veteran

| International | 13 kommentarer
Rygtetid: Real Madrid vil have Milan-veteran
Foto: Getty Images

Infoboks

Leicester - Tottenham
Premier League (21/09)
bet365 2,80 3,50 2,45
NordicBet 2,90 3,40 2,55
Oddset 2,85 3,35 2,55

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter, indtil transfervinduerne lukker.

Real Madrid vil have Milan-keeper

Real Madrids reservekeeper Keylor Navas ønsker at komme væk fra bænken i den spanske hovedstad. 

Det har tvunget Real Madrid på jagt efter en afløser, og ifølge AS har man udset sig 36-årige Pepe Reina, der står i skyggen af Gianluigi Donnarumma i Milan. 

Reina spillede som ung 49 kampe for Barcelona. 

Tottenham får 75 mio. kr. for reserve

Belgiske Club Brugge er tæt på at kunne præsentere midtbanespilleren Victor Wanyama fra Tottenham. 

Det skriver Nieuwsblad onsdag og tilføjer, at belgierne betaler 75 millioner kroner plus op til 37 millioner kroner i bonusser for kenyaneren. 

28-årige Wanyama har spillet 93 kampe og scoret syv mål i sine tre sæsoner hos Tottenham. 

PSG og Real forhandler om Neymar

Neymar har længe været meldt på vej væk fra Paris Saint-Germain, og en retur til Barcelona har umiddelbart været det mest oplagte.

Real Madrid har dog luret i kulissen, og nu skriver det spanske medie Marca, at Real Madrid-repræsentanter er i Paris for at forhandle med PSG.

Marca skriver, at der endnu ikke er sluppet flere detaljer ud om forhandlingerne.

Barcelona har indtil videre ikke været i stand til at komme med et bud, der tilfredsstiller PSG, skriver Marca.

PSG jagter Miralem Pjanic i Juventus

Den franske storklub PSG har ifølge Calciomercato.com set sig lun på Juventus-midtbanespilleren Miralem Pjanic og vil forsøge at hente bosnieren.

PSG har ifølge mediet været i kontakt med Pjanic' agent og præsenteret en plan for ham i den franske hovedstad.

Pjanic har denne sommer fået Adrien Rabiot og Aaron Ramsey ind til den centrale midtbane, og italienerne overvejer derfor at sælge Pjanic.

Juventus havde angiveligt håbet på at kunne sælge Blaise Matuidi, Mario Mandzukic og Gonzalo Higuain denne sommer, men da det ikke er lykkes, vil klubben overveje at sælge Pjanic eller Paulo Dybala i stedet.

Kasper Dolberg kan blive genforenet med Robert Skov

Franske Nice har på det seneste lignet det bedste bud på Kasper Dolbergs kommende klub, men tyske Hoffenheim, der tidligere har været meldt interesseret, har ikke opgivet den blonde dansker.

Den tyske avis Kicker skriver nemlig, at Hoffenheim fortsat er med i kampen om Dolberg, og at klubben i øjeblikket overvejer situationen.

Ajax har angiveligt mistet troen på Dolberg og vil derfor foretrække at sælge danskeren i stedet for at udleje, og her har Nice ifølge Kicker en fordel.

Franskmændene har nemlig luft i transferbudgettet til at købe danskeren, mens Hoffenheim vil blive udfordret mere, hvis det kommer til et køb, og tyskerne skulle derfor være mere lune på en lejeaftale.

Ifølge det franske lokalmedie Nice-Matin ender Dolberg i det franske. Læs den historie her.

Onsdagens rygter

Everton-midt er på vej til Brøndby

Den 20-årige Everton-spiller Beni Baningime kan være på vej til Brøndby.

Den tidligere Sky Sports-journalist Pete O'Rourke skriver onsdag for Football Insider, at Brøndby skulle være favoritter til at sikre sig det unge Everton-talents underskrift.

Ifølge O'Rourke forventes aftalen i første omgang at omfatte en lejeaftale.

Everton-træner Marco Silva skulle have givet grønt lys til handlen, idet han ønsker at se spilleren få regelmæssig spilletid på seniorniveau.

Baningime var i sidste sæson lejet ud til Wigan i Championship og har tidligere spillet 12 kampe for Everton.

Atletico accepterer Milan-bud

Forhandlingerne har efterhånden stået på i flere uger, og nu ser det ud til, at der kan være en løsning på vej.

Atletico Madrid har ifølge Sportmediaset accepteret AC Milans seneste bud på angriberen Angel Correa.

Buddet lyder angiveligt på 313 millioner kroner, og i aftalen får Atletico en videresalgsklausul, så klubben får 30 procent af indtægten, hvis AC Milan sælger Correa videre.

Der er dog et par ting, der skal gå i orden, før en handel kan blive en realitet. AC Milan skal af med Andre Silva, og Atletico skal have fingre i Valencias Rodrigo Moreno.

Robin Olsen har russisk interesse

Robin Olsen kædes sammen med den russiske klub Dynamo Moskva af det russiske medie Sportbox.

Målmanden var længe sat i forbindelse med et skifte til franske Montpellier, men det gik som bekendt i vasken. Ifølge Olsen agent fordi Roma ikke var villige til at gå håndører ned i pris.

Roma er ifølge mediet klar til at sælge Robin Olsen, før transfervinduet lukker den 2. september.

Liverpool-stopper har fået tysk bejler

Roma har arbejdet på at hente en kroatiske stopper Dejan Lovren i Liverpool denne sommer, men parterne er enige ikke blevet enige. 

Nu har Leverkusen så meldt sig på banen som bejler, skriver Bild. 

Leverkusen vil gerne låne Lovren, der blot spillede 11 Premier League-kampe fra start i sidste sæson. 

Schalke jagter Valentin-konkurrent og Barca-back

Schalke er ifølge Sport Bild på udkig efter en ny venstreback, og der er primært to navne på klubbens ønskeliste. 

Det er Augsburgs ombejlede Philipp Max, der skal konkurrere med danske Mads Valentin, hvis ikke han bliver solgt denne sommer.

Derudover også Barcelonas 19-årige Juan Miranda, der har fået fire kampe på klubbens førstehold. 

Inter arbejder på Barcelona-motor

Barcelonas chilenske midtbanespiller Arturo Vidal havde en blandet første sæson i klubben, og han kan nu være på vej til Inter. 

Ifølge Sport Mediaset er Inter således ude efter den 32-årige midtbanemotor, men ønsker dog ikke at betale de omkring 150 millioner kroner, som Barcelona kræver. 

Inter arbejder i stedet på en lejeaftale, der vil genforene Vidal med hans træner fra Juventus-tiden Antonio Conte samt landsmanden Alexis Sanchez, som er på vej fra Manchester United.

Om Rygtetid:

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.


Af Martin Schmidt
Fredag 20. september