Luk

Rygtetid: Vinicius Jr. skal erstatte Neymar

| International | 30 kommentarer

Infoboks

Juventus - Verona
Serie A (21/09)
bet365 1,14 8,00 19,00
NordicBet 1,14 8,20 22,00
Oddset 1,14 8,20 19,00
Se ALLE Barcelona kampe på Den Glade Gris
1 GRATIS MÅL-Øl til alle i Barca trøje eller tørklæde ved første Barca scoring
1/2 PRIS i baren (alle hverdage, i week-end til kl. 24)
LÆS MERE!

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter, indtil transfervinduerne lukker.

PSG vil have Vinicius Jr. for Neymar

Den brasilianske tekniker Neymar er for tiden på tale i både Real Madrid og Barcelona.

Skulle PSG acceptere en handel med førstnævnte, så sker det kun, hvis Real Madrid er villige til at sende Vinicius Jr. den anden vej som en del af handlen for Neymar.

Det skriver Jugones, der mener at vide, at tre forslag med 19-årige Vinicius Jr. inkluderet er blevet afvist af Real Madrid.

PSG er eftersigende meget varm på Vinicius, men vil kun skrive under, hvis det er på en permanent aftale.

Pione Sisto kan blive Serie A-spiller

Pione Sisto ligner en færdig mand i Celta, og den spanske klub har tidligere fortalt om den fortsatte interesse for den vævre danske dribler.

En af de klubber, som er interesseret i Sisto kan være Serie A-klubben Torino, som for tiden søger efter offensive forstærkninger.

Ifølge jævnt troværdige Calciomercato er Torino nemlig kommet i problemer i erhvervelsen af Napolis Simone Verdi, som står først på Torinos ønskeseddel.

Forhandlingerne er dog gået i stå, og derfor har Torino set sig nødsaget til at lede efter alternativer, og det kan ifølge det italienske medie ende med at være Sisto, som er havnet i kulden i spanske Celta Vigo.

Timo Werner har fået en beskeden frikøbsklausul

RB Leipzig var indstillet på at sælge den tyske landsholdsangriber Timo Werner denne sommer, da han kun havde et år tilbage af sin kontrakt, men søndag forlængede man i stedet med angriberen. 

23-årige Werner har således forlænget til sommeren 2023, men ifølge normalt troværdige Kicker er det langt fra sikkert, at Werner bliver så længe. 

Den nye kontrakt indeholde ifølge Kicker således en frikøbsklausul på omkring beskedne 225 millioner kroner, og det er faktisk mindre end den pris, som RB Leipzig menes at have kræver for Werner denne sommer. 

Danmark og Spanien er aktuel for Durmisi

Riza Durmisi er umiddelbart langt fra spilletid i Lazio, hvor blandt andre anfører Senad Lulic står foran den 25-årige dansker. 

Fenerbahce har længe lignet Durmisis næste destination, men Istanbul-klubben har ifølge italienske Il Tempo i stedet forsøgt at hente Aleksandar Kolarov i Roma - dog uden held. 

Fenerbahce foretrækker et større navn end Durmisi og leder videre, men det er endnu ikke udelukket, at tyrkerne alligevel henter den tidligere Brøndby-profil. 

Il Tempo tilføjer, at Spanien og Danmark er alternative destinationer for Durmisi, men sætter ikke navn på nogen specifikke klubber.

Barcelona vil have Juventus-tysker

Emre Can har med Juventus mange midtbanesignings ikke umiddelbart udsigt til fast spilletid hos de italienske mestre. 

Ifølge Calciomercato har det fået flere bejlere til at melde sig på banen, og Barcelona skal ifølge mediet forhandle med Juventus i de kommende dage. 

Også Monaco, PSG og Bayern München er interesserede i 25-årige Can, der ankom transferfrit fra Liverpool sidste sommer. 

Mourinho lurer på Real Madrid-retur

Jose Mourinho har ifølge den spanske avis AS afvist adskillige tilbud denne sommer, da han afventer situationen i ex-klubben Real Madrid.

Real skuffede lørdag med kun 1-1 hjemme mod Valladolid, og hvis klubben beslutter sig for at skifte Zinedine Zidane ud, er Mourinho klar på at vende tilbage til klubben, skriver AS.

Mourinho, der blev fyret i Manchester United i december, stod fra 2010 til 2013 i spidsen for Real Madrid. Han vandt i 2011/12 mesterskabet, inden han efter en skuffende 2012/13-sæson forlod klubben efter 'gensidig aftale'.

Søndagens rygter: 

Sociedad snupper Arsenal-back

Nacho Monreal ser ud til at være på vej hjem til Spanien. Det spanske medie Marca skriver nemlig, at Arsenal-spilleren inden længe smutter til Real Sociedad.

Mediet skriver, at backen kommer til at underskrive en toårig kontrakt, som indeholder en option om yderligere et år.

Nacho Monreal har ellers spillet i alle Arsenals tre kampe i den nye sæson – han har sågar båret anførerbindet i opgøret mod Burnley.

Spanieren, som har kontraktudløb næste år, har været i Arsenal siden 2013.

PSG vil give kassen for Zaha

Wilfried Zaha lægger ikke skjul på, at han er interesseret i at prøve sig af i en større klub end Crystal Palace, og nu har en stor klub angiveligt meldt sig som interesseret.

Den engelske avis Mirror skriver således, at Paris Saint-Germain er klar til at smide 825 millioner kroner for den ivorianske offensivspiller.

Wilfried Zaha skal i PSG være erstatning for Neymar, som meldes på vej væk fra det franske.

Mirror har et lidt blakket ry i forhold til rygtehistorier, så historien skal formentlig tages med et gran salt – men den florerer altså derude.

Om Rygtetid:

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.


Af Mikael Blond

23 kommentarer

Kasperyolo 07:26          
Hold nu kæft en omgang lort at lave en artikel om. Fordi Real spiller 1-1 skal Zidane fyres? En mand som vandt 3 CHL titler i træk. Mest latterlige opslag nogensinde på ellers fornuftige Bold.dk
Unicef 07:48          
Hvis det fortsætter er Mourinho vel en god kandidat til at tage over?
Ducktor 07:48          
Er der nogen der kan fortælle Kasper hvad "Rygtetid" går ud på...? :)
Jeg tænker at det vil kunne spare ham for mange skuffelser i fremtiden.
HGW 08:11          
Er der nogen der kan fortælle Kasper hvad "Rygtetid" går ud på...? :)
Jeg tænker at det vil kunne spare ham for mange skuffelser i fremtiden.
rygtetid har du styr på og der skal jo også være content for Se og Hør. Ift. seriøst indhold, så har Kasper fat i noget.

Bolds rygtetid artikler er ikke kendt for at ramme plet på særlig meget, så rygter: ja, kvalitet: nej. Det her er vist i sidstnævnte kategori.
Snigskytten 08:42          
Kan ikk huske hvor jeg læste det... Men i forhold til hele farcen med Bale, og Zidane ikk har fået den ønskede indflydelse på indkøb, eller dem han ønsker. Så overvejer Zidane selv a smutte. Men som sagt. Kan ikk huske hvor jeg læste det, og er vel os kun Et rygte.
14Guti 09:02          
Rygtetid er "inspireret" af BBC Football gossip, som hver dag bringer et overblik over de transferhistorierne hos forskellige medier.

https://www.bbc.com/sport/football/gossip

OT: Jeg tror, at sandheden er Mourinhos muligheder for at lande et job hos en klub på samme niveau, som dem han har forladt er meget begrænsede.

Kan ikke se hvilket tophold i England, Italien Spanien det skulle være. Han bedste bud er nok at enten Real eller Inter starter katastrofalt og måske gør ham aktuel.

Personligt tror jeg, at Mou er done. Hans kompromisløshed har ændret sig og det ultra defensive spil og den sure indstilling er ikke tiltalende.
RaSMuS. 09:09          
Hvis det fortsætter er Mourinho vel en god kandidat til at tage over?
Hvis hvad fortsætter?
Lørdag 21. september
Fredag 20. september