Luk

Rygtetid: Genoa vil hente Lasse Schöne

| International | 17 kommentarer
Officielt: Tottenham forlænger med CL-helt - se hans hattrick mod Ajax her
Eriksens næste klub, de allerstørste PL-indkøb og stor optakt til sæsonen: Se ”Verdens Bedste Liga” her
Timm om mesterskabskampen: Liverpool ser skræmmende ud – Se hele debatten her
Timm afslører: 'Fik kæmpe skideballe af Ferguson, da jeg købte ny Porsche'
NC: 'Derfor dropper Eriksen Manchester United – Her er ligger hans fremtid'
Rygtetid: Genoa vil hente Lasse Schöne
Foto: Getty Images

Infoboks

Tottenham - Newcastle
Premier League (25/08)
bet365 1,25 5,50 13,00
NordicBet 1,28 6,40 12,00
Oddset 1,25 6,00 11,00

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter, indtil transfervinduerne lukker.

Genoa vil hente Lasse Schöne

Genoa er ifølge den ikke altid lige pålidelige italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport interesseret i at hente Lasse Schöne i Ajax.

Ifølge avisen har den italienske klub allerede været i kontakt med Schöne-lejren, og forhandlingerne er angiveligt fremskredne.

33-årige Schöne forlængede sidste år sin kontrakt med Ajax til sommeren 2020, men ifølge flere hollandske medier vil han i den kommende sæson blive presset så hårdt for spilletid på midtbanen, at et skifte kan give god mening.

Den danske landsholdsspiller har efterhånden spillet 286 kampe for Ajax, hvilket har ført til 64 mål og 52 assists.

Roma trækker i Tottenham-profil

Tottenhams belgiske landsholdsforsvarer Toby Alderweireld er ifølge de italienske medier Gazzetta dello Sport og Sky Sport Italia på vej til at skifte Tottenham ud med Roma, hvis klubberne ellers kan blive enige.

Den belgiske forsvarer har et år tilbage af sin kontrakt med London-klubben, men Tottenham skal alligevel kræve 210 millioner kroner for ham.

Toby Alderweireld skal selv være interesseret i et skifte til den italienske hovedstad, men Roma vil angiveligt ikke give mere end 150 millioner kroner for den 30-årige forsvarer. 

Harry Maguire frustreret over manglende United-skifte

Ifølge Sky Sports er Leicesters Harry Maguire fast besluttet på at skulle til Manchester United, og han er træt af, at skiftet lader vente på sig. 

Sky Sports melder, at United er klar på at byde godt 650 millioner kroner for Maguire, men Leicester kræver knap 700 milloner, og klubberne er derfor ikke nået til enighed.

Leicester står ifølge Sky Sports fast på prisen, men United skulle ikke være villige til at betale den ønskede pris for en forsvarsspiller.

Forsvarsspilleren har angiveligt frabedt sig at spille Leicesters træningskamp mod Atalanta, fordi han er så frustreret over situationen. 

Juventus giver Dybala fri til skifte

Juventus vil gerne have Romelu Lukaku i Manchester United og håber på at sende Paulo Dybala den anden vej som led i handlen.

Ifølge flere medier er Lukaku enig med Juventus, mens Juve og United også er så godt som enige om handlens betingelser, og dermed mangler skiftet kun, at Dybala bliver enig med United.

Den argentinske offensivspiller er angiveligt i tvivl om, hvorvidt han ønsker at tage til United, og Juventus har nu givet Dybala fri til at tænke sig om.

Sky Italia meddeler, at Dybala ikke behøver at komme til træning de næste tre dage, men først skal møde ind igen mandag den 5. august, mens klubben håber, at Dybala i mellemtiden har besluttet sig for at tage til United.

Torsdagens rygter

Leroy Sané nærmer sig Bayern-rekordskifte

Leroy Sané skulle ifølge flere tyske medier være ganske tæt på at returnere til Bundesliga.

Den tidligere Schalke-spiller har, ifølge Bild, forhandlet kontraktdetaljer på plads med Bayern München, og Kicker skriver, at han er klar til at underskrive en kontrakt på fire eller fem år med de mangefoldige tyske mestre.

De tyske medier skriver dog også, at Manchester City og Bayern München endnu mangler at blive enige om transfersummen for den tyske landsholdsspiller.

Dén afgørende detalje skal de to klubber forhandle sig frem til over de kommende dage, og det forventes, at de to klubber bliver enige om et beløb, der overstiger 100 millioner euro - hvilket er i omegnen af 750 millioner danske kroner.

Hvis handlen falder på plads, vil det blive den dyreste transfer i historien i tysk fodbold.

Uønsket belgier tæt på Inter-exit

Radja Nainggolan har haft et blandet ophold i Inter, og den tidligere Roma-profil blev tidligere på sommeren erklæret uønsket i klubben.

Belgieren har angiveligt håbet på et skifte til ex-klubben Cagliari, men har nu i stedet affundet sig med, at han skal til Fiorentina på en lejeaftale. Det skriver Tuttomercatoweb.

Napoli vil kapre Wilfried Zaha

Både Everton og Arsenal har angiveligt fået bud på Wilfried Zaha afvist af Crystal Palace, og nu melder en udenlandsk klub sig på banen.

Ifølge Daily Mail er Napoli således ved at forberede et bud, der er større, end dem de to Premier League-klubber har præsenteret for Palace.

Napoli skal således være klar til at smide 490 millioner kroner efter den ivorianske offensivspiller.

Ifølge Daily Mail har Arsenal fået et bud på 325 millioner kroner afvist, mens Everton forsøgte sig med 448 millioner kroner.

Belgiere ser på Onuachu-alternativ

Både Genk og Club Brugge er interesseret i Paul Onuachu, men klubberne har angiveligt lidt svært ved at forstå, at den store angriber af FC Midtjylland er værdisat til 90 millioner kroner.

Derfor er de to klubber, som åbenbart har tradition for at jagte de samme spillere, begyndt at kigge andre steder for at finde en angriber.

Ifølge en journalist, Feno Tartaglia, på det argentinske medie De Primera er de to klubber interesseret i den argentinske angriber Francisco Apaolaza, som spiller i Estudiantes.

Historien florerer allerede på flere belgiske medier, hvor de altså tager historien for gode varer.

Besiktas dropper Durmisi

Besiktas har i efterhånden et stykke tid været meldt interesseret i Riza Durmisi. Men det har også forlydt, at Riza Durmisi ikke har lyst til at skifte til Besiktas.

Nu ser den mulige handel da også ud til at være faldet til jorden.

Det italienske medie Cittaleste, som er et søstermedie til La Gazzetta dello Sport, skriver, at Besiktas og Riza Durmisi ikke kan få enderne til at mødes, og at tyrkerne nu kigger andre veje.

Helt specifikt skal Besiktas være meget interesseret i peruvianske Miguel Trauco fra Flamengo.

Om Rygtetid:

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.


Af Mikkel Nøhr

17 kommentarer

turbocharlie666 09:22          
Forstår nul og niks af det her, hele tiden har jeg troet at det bare var spin fra Juves side, for at presse Inter. Men nu virker det jo til, at en byttehandel med Lukaku for Dybala er "sikker"

Gad vide om Juves plan er, at få Lukaku i bytte for DYbala og så igen bytte Lukaku for Icardi hos inter ?

Men som United fan, ville det glæde mig enormt at få Dybala til klubben, tror han kan blive vores nye "Ronaldo" som vi virkeligt mangler på dette hold ( ja okay vi mangler mange) haha :P
Graceland 09:29          
Men som United fan, ville det glæde mig enormt at få Dybala til klubben, tror han kan blive vores nye "Ronaldo" som vi virkeligt mangler på dette hold ( ja okay vi mangler mange) haha :P
Der mangler bare lige lysten fra Dybala for at det kan kan realiseres.
God spiller, men så længe han er i tvivl så skal United ikke skrive med ham.
Strategien er jo netop at få spillere ind der er sultne og villige...ikke flere De Maria, Sanchez typer tak !
turbocharlie666 09:41          
Graceland absolut enig der, ikke flere mega høje lønninger til bænken.....
Adamantium_1 09:44          
Juve havde ellers et nært perfekt vindue - og har en beundringsværdig trup, der er blandt de bedste i Europa.

... Men så henter de fandme en yngre og mørk Higuain i form af Lukaku. Hvad sker der for det. Lukaku passer jo slet ikke ind, især når Higuain og Mandzukic fortsat er i klubben. Helt tosset, hvis det går igennem.
ilpolpopogba 10:57          
Jeg forstår mig heller ikke helt detaljerne i denne transfer, og virker som hul i hovedet. Men hvis jeg har lært noget de seneste 7-8 sæsoner, så er det at Agnelli og Paratici ved præcis hvad de gør. Vi sidder i sofaen og tænker dit og dat, imens det er deres arbejde og hjertebarn, så jeg har tiltro til at de ved hvad de gør.

Måske passe kluntede Lukaku virkelig godt ind i Juve, Dybala passer ikke, da man ikke spiller med hængende angriber.
Der har været snak om Icardi og Neymar i krogene.
Jeg tror simpelthen ikke på, at de bare har taget hovedet under armen og skulle lave den dårligst handel i næsten et årti
Simonlebon 11:05          
Dybala bliiiiiv. Sikker på Sarri kan give ham det skub han har brug for.
Swup 11:57          
Fatter hverken at Dybela vil til ManU, eller at Juventus vil have Lukaku (Eller at Lukaku vil til Juventus ifht konkurrencen).... Men der er nok mening i galskaben :)
Søndag 25. august
Lørdag 24. august