Luk

Rygtetid: Stor United-handel er gået i stå

| International | 16 kommentarer

Infoboks

Vitoria de Guimaraes - Sporting CP
Primeira Liga (04/06)
bet365 2,37 3,60 2,75
NordicBet 2,40 3,20 2,90
Oddset 2,40 3,20 2,85
YouBet 2,45 3,25 2,90

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag i januar forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter, indtil transfervinduerne lukker.

Stor United-handel er strandet

Både Sky Sports og BBC meddeler lørdag, at Manchester United og Sportings forhandlinger om midtbanespilleren Bruno Fernandes er gået i stå. 

Sporting holder fast i, at de vil have 600 millioner kroner for midtbanespilleren, og vil United under ingen omstændigheder betale, skriver BBC. 

Sky Sports mener, at det seneste United-bud var på 380 millioner kroner plus op til 150 millioner kroner i bonusser. 

United er allerede enige med Fernandes om en kontrakt, der vil give ham en årsløn på cirka 55 millioner kroner. 

Inter vil leje Moses og sælge flop

Inter har brug for et alternativ til sin venstre wingback, og Leonardo Spinazzola-byttehandlen ligner en død fisk, melder stort set alle italienske medier.

Sky Sport Italia skriver, at Inter i stedet forsøger at arrangere en lejeaftale med Chelsea-ejede Victor Moses, der er udlejet til Fenerbahce, hvor han dog ikke har været nogen succes.

Samtidigt melder The Sun – der har en tvivlsom troværdig – Newcastle klar med godt 150 millioner kroner for Inters østrigske sommerindkøb Valentino Lazaro, der trods et hårdt program primært har været brugt som joker, da han ikke har Antonio Contes tillid.

Olmo-agenter vil have 52 millioner kroner

Milan er enige med Dinamo Zagreb om et køb af den spanske offensivprofil Dani Olmo for 150 millioner kroner plus op til 37,5 millioner kroner i bonusser. 

Men handlen er alligevel strandet, og det skyldes ifølge det normalt velinformerede kroatiske medie Sportske Novosti Olmos agenter. 

De kræver således godt 52 millioner kroner plus en ukendt procentdel af et fremtidigt salg for deres roller i handlen. 

Juventus vil bytte med Barcelona

Ivan Rakitic har spilletidsmæssig haft en blandet sæson i Barcelona, og Juventus har nu genoplivet sin tidligere interesse i den 31-årige kroat. 

Det skriver italienske La Reppublica, der videre beretter, at man vil forsøge at bytte sig til Rakitic ved at sende 25-årige Federico Bernardeschi til Barcelona. 

Byttehandlen var også aktuel i sommer, men Juventus-træner Maurizio Sarri sagde nej tak. Siden er han dog blevet åben for idéen. 

Fredagens rygter:

Bournemouth ude efter Jacob Bruun Larsen

Ifølge Sky Sports er Bournemouth særdeles interesserede i at hente Jacob Bruun Larsen til klubben. Den 21-årige dansker har blot optrådt fire gange i Bundesligaen i denne sæson.

Ifølge Sky Sports er de to klubber i forhandling med hinanden om en eventuel aftale om Bruun Larsen.

Dortmund ønsker angiveligt at udleje Bruun Larsen med en købsoption som en mulighed for den engelske klub. 

Inter og Roma aflyser byttehandel

Inter og Roma har den seneste uges tid arbejdet på en byttehandel, der skulle sende Matteo Politano til Roma og Leonardo Spinazzola den anden vej. 

Men den er nu aflyst.

Det skriver flere italienske medier fredag eftermiddag - blandt andre Il Tempo. 

Spillerne gennemgik lægetjek tidligere på ugen, men Inter krævede et ekstra lægetjek på Spinazzola og ønskede samtidigt at ændre på forholdene, så de ikke var forpligtet til at købe Spinazzola til sommer, men kun havde en option. 

Roma var åbne for at forhandle, men slutteligt brød handlen altså sammen. 

Inters kapring af Olivier Giroud i Chelsea afhænger af, om de får afsat Politano, antydes det desuden. 

Liverpool lurer på italiener

Liverpool har taget kontakt til Brescia for at høre mere til den unge midtbanespiller Sandro Tonali. 

Det beretter journalisten Tancredi Palmeri på Twitter, og ligesom avisen Corrierre Dello Sport har stort set samme historie. 

19-årige Tonali rykkede i sommer op i Serie A med Brescia og har været sat i forbindelse med stort set alle de italienske storklubber, ligesom han er blevet aktuel på det italienske A-landshold. 

Manchester United får tilbudt Cavani

32-årige Edison Cavani har kontraktudløb med PSG til sommer og kan derfor forhandle frit med sine bejlere om et sommerskifte. 

Det har Atletico Madrid angiveligt benyttet sig af, men Cavani-lejren forsøger også selv at skabe andre muligheder. 

Ifølge normalt meget troværdige Manchester Evening News er Manchester United således blevet tilbudt den stærke uruguayanske målmager. 

Indtil videre har klubben ikke taget stilling til, om man er interesserede eller ej, men meldingen fra Cavani-lejren er under alle omstændigheder, at kun et sommersalg er aktuelt. 

Om Rygtetid: 
Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Af Mikael Blond

16 kommentarer

turbocharlie 09:55          
52 mio er jo bare et greb i lommen for evigt rige milan ;) vær de glade for, at han ikke har Raiola som agent, så havde det nok været 250 mio ;D
spartan 10:07          
Jeg kan godt lide, hvis klubber begynder at sige fra over for grådige agenter.
Kaalhovedet 10:08          
Fuck jeg HADER!! Hvad agenter gør for fodbolden og hvad de har gjort de sidste 10 år.

De forbandede grådige svin, skal til at styre sig!!!
Milanistar 10:48          
Milan kunne snildt betale de 52 millioner. Fint at man ikke hopper med på den vogn. I stedet tror jeg nu at man er ved at undersøge, hvorfor i alverden agenterne skal have så mange penge..

Vi må se hvad det ender med. Jeg vil gerne have Olmo, men ikke hvis det skal være med en absurd agentbetaling oveni hatten. Dér stopper moralen både klubben og mig selv.
lfc_ob 10:58          
Jeg har begrænset indsigt i den verden. Men var der ikke en gang, hvor det var agentens rolle at "markedsføre" og forhandle spillerens kontrakt med klubben og ikke andet?? Hvornår er det blevet agenternes opgave at sætte handlerne op ti klubber imellem?
Adamantium_1 11:08          
Hvornår er det blevet agenternes opgave at sætte handlerne op ti klubber imellem?
Med de enorme summer i fodbold er der opstået en hel fødekæde og urskov af services man kan købe.

Nogle agenter har specialiseret sig i at sætte handler op mellem to klubber - og ofte repræsenter disse mennesker ikke engang spilleren, der så kan have sin egen lille hær af agenter og rådgivere.

I den tragiske sag, hvor Nantes spilleren omkom i et flyuheld blev handlen sat op af mellemmænd, der ikk engang repræsenterede Sala.

I Olmos konkrete sag lyder det meget vildt, at agent gruppen også vil have procenter af fremtidige salg - udover de skyhøje 54 mio. kr. Det er fandme fishy og kan sige noget om, hvorfor så få har prøvet at hente Olmo - og hvorfor en spiller et lidt særligt sted som Kroatien.
Tirsdag 2. juni
Mandag 1. juni