Luk

Rygtetid: Tottenham er tæt på Real-back

| International | 14 kommentarer

Infoboks

Brighton - Manchester United
Carabao Cup (30/09)
YouBet 4,00 3,75 1,91
bet365 4,00 3,75 1,85

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Tottenham er tæt på Real-back

Manchester United og Tottenham har været meldt interesseret i Real Madrid-backen Sergio Reguilon, og nu ser det ud til, at London-klubben har fået et forspring.

I hvert fald skriver normalt velinformerede The Athletic, at Tottenham er meget tæt på at lande en permanent aftale med venstrebacken.

En aftale skulle ikke være på plads, men det skulle være 'højst sandsynligt', at handlen går igennem.

United har også været i forhandlinger omkring den 23-årige spanier, ligesom Sevilla angiveligt skulle have været Sergio Reguilons foretrukne destination, men Tottenham ser altså ud til at løbe med backen.

Premier League-klubber jagter Liverpool-talent

Rhian Brewster var foråret udlejet til Swansea med stor succes, men nu er det 20-årige angrebstalent tilbage i Liverpool. Her er det dog ikke sikkert, at han bliver.

I hvert fald har Premier League-klubberne Sheffield United og Crystal Palace været i dialog med Liverpool angående Brewster, erfarer Sky Sports.

Liverpool menes at være åbne for at lade Brewster skifte, men mestrene er angiveligt meget insisterende på at få en tilbagekøbsklausul, hvis klubben skal sælge angriberen.

Sky Sports skriver, at Aston Villa, Brighton og Newcastle også har vist interesse.

Rhian Brewster er et produkt af Liverpools akademi og scorede i foråret 10 gange i 20 ligakampe for Swansea.

Ronald Koeman henter Depay til Barcelona

Barcelona har over sommeren fået ny træner i form af Ronald Koeman, og han skulle være tæt på at have sin første transfer i hus i form af Lyon-angriber Memphis Depay, som han kender fra det hollandske landshold.

Ifølge De Telegraaf skulle Barcelona i denne uge få Depay på plads og klar til offentliggørelse, efter parterne er nået til enighed.

Avisen skriver, at Barcelona betaler omkring 190 millioner kroner for den hollandske angriber med omkring 40 millioner kroner i mulige bonusser.

Det forventes, at Luis Suarez forlader Barcelona i den kommende tid, og det gør altså plads til 26-årige Depay.

Yussuf Poulsen er på radaren i Marseille

Ifølge France Football har Ligue 1-klubben Marseille udset sig den danske landsholdsspiller Yussuf Poulsen som sin nye angriber.

Marseille-træner Andres Villas-Boas skulle være meget glad for Yussuf Poulsens fight og arbejdsrate i defensiven, og ifølge mediet skulle Poulsens klub, RB Leipzig, være interesseret i at skabe rum i budgettet, som er ramt af corona-følgerne.

Ifølge France Football skal RB Leipzig have omkring 75 millioner kroner for Yussuf Poulsen.

Den danske angriber fortalte under den seneste landsholdssamling, at han ikke har i sinde at forlade RB Leipzig lige foreløbigt.

Marseille skulle også have to andre Bundesliga-angribere på sin liste i form af Joel Pohjanpalo og Lucas Alario fra Bayer Leverkusen. 

Manchester United overvejer Bale-lån hvis Sancho glipper

Manchester United er på jagt efter en kantspiller, og gennem lang tid har klubben været meldt som en seriøs bejler til Dortmund Jadon Sancho.

Den transfer har trukket ud, og fra Dortmund-lejren har det lydt, at Sancho ikke skal nogen steder, og bliver det i sidste ende tilfældet, så har United nu overvejelser om at bringe en tidligere Premier League-stjerne tilbage.

Det skriver Sky Sports, der mener at vide, at Gareth Bale skulle være i Manchester Uniteds overvejelser. Her skulle Ole Gunnar Solskjær og co. være interesserede i en lejeaftale for at bringe noget rutine ind i offensiven, mens man desuden vil hente en anden ung spiller ind.

Tidligere har der været rygter om, at Real Madrid meget gerne ville af med Bale, og den madrilenske klub skulle endda være villig til at betale halvdelen af Bales løn for at slippe af med ham.

Walisiske Bale har selv fortalt, at han gerne vil videre fra Real Madrid.

Gårsdagens rygter

AGF lurer på FC Midtjylland-fløj

AGF er ifølge det islandske fodboldmedie Fotbolti.net interesseret i at hente Mikael Anderson hos FC Midtjylland.

Anderson var ikke med i truppen til midtjydernes premierekamp mod SønderjyskE, og det kan skyldes, at et klubskifte er under opsejling.

Mediet skriver, at AGF planlægger at sende et bud afsted i løbet af de næste par dage. 

Derudover skulle det ikke kun være AGF, der er interesseret. Ifølge samme medie er flere andre danske klubber også interesseret i FC Midtjylland-spilleren. 

Real snyder Barca for Inter-spids

Barcelona har været meldt særdeles interesserede i Lautaro Martinez, men nu forlyder det, at Real Madrid i stedet har lavet en aftale med Inter-angriberen.

Italienske Sport Mediaset melder således, at Real Madrid er enige med Inter om en transfer på angriberen, der lyder på omkring 750 millioner kroner.

Real Madrid skulle ifølge samme kilde endda have fået de personlige vilkår på plads med Martinez, som Barcelona har været meldt lune på i over et år.

United og Spurs jagter Real-back

Manchester United og Tottenham har angiveligt begge set sig varme på Real Madrid-reserven Sergio Reguilon.

AS skriver, at United har forhørt sig hos Real Madrid angående venstrebacken, der ifølge mediet hellere vil til Sevilla, hvor han i sidste sæson var på leje.

Tottenham har dog ifølge Daily Mail også meldt sig ind i kampen om den 23-årige spanier, der angiveligt koster 200 millioner kroner. En pris som både United og Tottenham ifølge Daily Mail er i stand til at betale.

Om Rygtetid: 
Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Af Jonas Dalgård

13 kommentarer

JakobVest 08:05          
Marseille, ville da være et skridt ned i forhold til leipzig
Badbonez 08:08          
Liga mæssigt ja men klub mæssigt nej

Marseille har vel en af de fedeste hjemmebaner i Europa/verden og alene det og så beliggenheden og holdet pt så må det samlet set være et skridt op
Roberto Pellegris 09:24          
Klubmæssigt er det da også et skridt ned, når man tænker på RBs faciliteter og resultater i Europa i sidste sæson.
Mike Ashley 09:35          
Er man seriös omkring sin fodboldkarriere, så skal beliggenhed og fedhed af hjemmebane vägtes lige präcis 0%. Det samme når det kommer til klubbens historie da det hele drejer sig om den historie du laver eller er med til at starte mens du er i klubben.

Bundesligaen er en bedre og mere attraktiv liga end Ligue 1 og Yussuf Poulsen er i den grad med til at skrive historie med dem. Väret med fra den trejdebedste räkke og op til andenplads i ligaen og CL semifinale.
Badpublicity 10:00          
Objektivt tror jeg den gode Yussuf har brug for en ny udfordring i sin karriere, vi kan vel alle blive enige om han virker lidt til at være gået i stå i sin udvikling som fodboldspiller?

Marseille spiller flot bold, når det tager dem, spillere som payet og en vild tradition og atmosfære og som andre nævner bestemt et af de federe sted i verden at bo..

Jeg havde sgu også givet det et skud, kunne jo være man blomstrede bedre i anden jord...
Lunst 11:06          
Spørgsmålet er, hvor meget mere han kan udvikle sig alderen taget i betragtning. Er det ikke typisk omkring 26-28 år, at markspillere peaker?
BoogieDk 11:29          
Youssuf Poulsen til Marseille . . Ja, ja fint nok.

Men hvad med svenskeren til GF ? Kan vi overhovedet bruge ham? Er han en styrkelse ?
her spørger jeg vitterligt "Ulve", jeg har ikke set nok FCM til at vide hvad han er for en dimmer . .
Tirsdag 29. september