Luk

Rygtetid: Henke nærmer sig League One-job

| International | 18 kommentarer

Infoboks

Partizan Beograd - Manchester United
Europa League Gruppe L (24/10)
bet365 3,40 3,30 2,20
NordicBet 3,30 3,40 2,28
Oddset 3,25 3,30 2,20

Her er ugens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Henke skal til jobsamtale i MK Dons

Den tidligere Helsingborg-træner Henrik Larsson er ifølge den engelske avis Echo på vej til MK Dons i den tredjebedste engelske række.

For knap en måned siden sagde Henrik Larsson op i Helsingborg grundet verbale angreb fra dele af klubbens fans, men nu ser Henke ud til at nærme sig et nyt trænerjob.

Den engelske avis Echo erfarer nemlig, at Henke er på blokken i League One-klubben MK Dons.

Ifølge avisens oplysninger overværer Henke MK Dons' hjemmekamp mod Southend lørdag eftermiddag og skal senere i weekenden til jobsamtale.

David Silva skifter til Beckhams Miami-mandskab

Det engelske medie The Independent skriver torsdag, at Manchester City-anfører David Silva skifter til David Beckhams kommende MLS-hold, Inter Miami.

David Silva har tidligere meldt ud, at indeværende sæson bliver hans sidste hos de forsvarende engelske mestre, og The Independent mener at vide, at den spanske kreatør tager turen til Florida, når hans kontrakt udløber i sommeren 2020.

Inter Miami, som den tidligere Manchester United- og Real Madrid-stjerne David Beckham er medejer af, træder ind i den bedste amerikanske fodboldrække, MLS, i den kommende sæson, og David Silva skulle være tiltænkt en bærende rolle i debutsæsonen. 

Barcelona holder øje med Håland

Den 19-årige norske angriber Erling Håland er på alles læber efter en fantomstart med 17 mål i 9 kampe for Salzburg i denne sæson. 

Senest strålede Håland med et hattrick i Salzburgs 6-2-sejr over Genk i Champions League, og siden er blandt andre Manchester United meldt som interesserede i teenageren. 

Spanske Mundo Deportivo skriver torsdag, at også Barcelona har bestemt sig for at kigge nærmere på nordmanden i den kommende tid, omend klubben ikke ligefrem har haft stor tradition for at bruge store angribere i de seneste år. 

Chelsea vil binde kometduo

Transferforbuddet i Chelsea har givet plads til flere af klubbens unge spillere, og et par af de mest succesfulde talenter kan se frem til en belønning. 

The Guardian skriver således, at Chelsea har taget hul på forhandlingerne med Tammy Abraham og Fikayo Tomori om nye femårige aftaler. 

Abraham kan ifølge mediet formentlig se frem til en fordobling af sin løn - fra 22 til cirka 44 millioner kroner om året. 

Kai Havertz har fået 'hemmeligt' lønhop

Bayern München, Liverpool og Barcelona er nævnt som interesserede i det 20-årige tyske stortalent Kai Havertz fra Leverkusen.

Den unge midtbanedynamo er fortsat bundet af den kontrakt til sommeren 2022 med Leverkusen, som han lavede for to år siden, selv om han i mellemtiden har brudt igennem med bulder og brag.

Ifølge Sport Bild har Leverkusen i løbet af sommeren dog sørget for at holde Havertz tilfreds med en opgraderingen af kontrakten, hvilket dog ikke er meldt ud på nogen af klubbens officielle kanaler. 

Havertz er stadig bundet til sommeren 2022, men i stedet for en årsløn på 15 millioner kroner får han nu 30 millioner kroner om året plus bonusser.

Premier League-duo lurer på Fenerbahce-tank

25-årige Vedat Muriqi er denne sommer skiftet fra Alanyaspor til Fenerbahce, men et par store klubber fra Premier League holder øje med den store angriber. 

Således har både Tottenham og Manchester United ifølge tyrkiske NTV angriberen fra Kosovo på sin blok. 

Muriqi scorede forleden på straffespark, da England slog Kosovo med 5-3 i EM-kvalifikationen. 

Superliga-klubber holder øje med islandsk fighter

Tre-fire Superliga-klubber skulle have den tidligere Aston Villa-spiller Birkir Bjarnason på transferradaren.

Det skriver B.T. mandag.

FC København og FC Midtjylland skulle være blandt Superliga-klubberne, der har kig på islandske Bjarnason, mener B.T. at vide.

Den 31-årige islænding havde kontraktudløb denne sommer, og han er derfor transferfri, men han skulle angiveligt ikke være indstillet på et skifte til skandinavisk fodbold i øjeblikket.

Bjarnason har tidligere tørnet ud for klubber som Sampdoria, Basel og Standard Liege.

I 2016 spillede han fuld tid i alle det islandske landsholds kampe ved EM-slutrunden i Frankrig og scorede to mål.

Real Madrid-chef lurer på Chelsea-bomber

21-årige Tammy Abraham er med syv mål i fem kampe aktuel topscorer i Premier League, og det er ikke gået ubemærket hen. 

Ifølge det spanske medie Don Balon følger Real Madrids præsident Florentino Perez således interesseret med i Abrahams udvikling. 

Ifølge Don Balon kræver Chelsea mere end 750 millioner kroner for Abraham. 

Klubløs Lewis Holtby er på vej til England

Efter fem sæsoner hos HSV er den tidligere Tottenham- og Fulham-spiller Lewis Holtby på vej tilbage til England. 

Det skriver Fussball Transfers

Holtby er uden klub siden et brud med HSV i sommer, og da et skifte til Besiktas ikke blev til noget alligevel, er tyskeren nu i stedet tæt på Blackburn fra midten Championship. 

Manchester United scouter italiensk komet

Manchester United var på plads til Brescias 3-4-nederlag mod Bologna søndag, og her så englændernes scouts nærmere på den 19-årige Sandro Tonali. 

Det skriver Calciomercato og tilføjer, at også Dortmund og Ajax så nærmere på midtbanespilleren, der er aktuel på det italienske U21-landshold, men tidligere har været med omkring A-landsholdet. 

Tonali har to år tilbage af sin kontrakt med Brescia. 

Sidste uges rygter: 

Tottenham er klar til at slippe Eriksen for Dybala

I sommerens transfervindue blev Paulo Dybala rygtet til Premier League-klubben Tottenham, men argentineren endte som bekendt med at blive i Juventus.

Tottenham har dog ikke opgivet håbet om at hente Dybala til det nordlige London, og angiveligt er Spurs klar til at slippe Christian Eriksen i jagten.

Italienske Tuttosport skriver nemlig, at Mauricio Pochettino vil forsøge at lokke Dybala til Tottenham til januar, og at klubben skulle være klar til at lade Eriksen gå den anden vej.

Christian Eriksen har kontraktudløb i Tottenham næste sommer og kan derfor forhandle med interesserede klubber efter nytår.

PSG belønner italiensk profil 

26-årige Marco Verratti er i gang med sin ottende sæson i PSG, og klubben har ingen intentioner om at slippe italieneren. 

Ifølge Calciomercato er PSG og Verratti således næsten enige om en ny femårig aftale, der vil betyde en stor lønstigning for midtbanespilleren - fra 52 til 90 millioner kroner om året. 

Samtidigt har PSG stillet Verratti anførerbindet i PSG i udsigt. 35-årige Thiago Silva har lige nu den tjans, men brasilianeren har også kontraktudløb til sommer. 

Arsene Wenger fortsætter i FIFA

Flere internationale medier har beskrevet den tidligere Arsenal-træner Arsene Wengers fremtid, og den 70-årige franskmand har selv talt om, at han ønsker at træne et landshold.

Men inden da, så skal Wenger ifølge New York Times bestride en senior-rolle i FIFA med et teknisk ansvar.

Den amerikanske avis skriver, at Wenger får ansvar for at rådgive om forbedringer til standarden af træninger på internationalt plan, men han skal samtidig bistå med råd til udviklingen af spillet.

FIFA's talsmand har nægtet at kommentere på historien, som NY Times forventer offentliggøres i de kommende dage.

Daniel Wass' træner får kniven - BEKRÆFTET: LÆS MERE HER

Daniel Wass og Valencia har åbnet sin sæson med et nederlag, en uafgjort og en sejr i den rækkefølge, og nu er en trænerfyring på vej. 

Ifølge CV Radio er hovedaktionær Peter Lim så utilfreds med cheftræner Marcelino, at klubmanden er få timer fra en fyring. 

Den tidligere Real Madrid- og Barcelona-spiller Albert Celades er angiveligt kørt i stilling som afløser for Marcelino.

Om Rygtetid:

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Oplev F.C. København på hjemmebane i Telia Parken. Se kampprogrammet og mulighederne her!


Af Mikael Blond

18 kommentarer

Ruben Sosa 11:55          
Hvordan er det relevant med overskrifter om, hvem United scouter? De er vel efterhånden så langt nede på prioriteringslisten, at det altså er en rimelig doven måde at hive clicks fra 40-something United-hoveder. "Lille scouter 12-årig Peruvianer." ..nåh.
TST 12:41          
Helt enig!
Mere relevant ville være:"Ruben Sosa har slået hovedet, og han er nu HELT hjerneskadet".
#GGMU! 12:52          
Hvis thiago Silva er blevet 25 igen, så skal United satme bare få ham købt! :´)
madin 13:32          
Ruben Sosa:

Hvad er det for en indgangsvinkel at have? Hvis klubben tænkte som dig, så kunne de ligeså godt spare deres scouts væk. Til at starte med så gætter du jo sådan set bare. Kan godt være United ikke ligefrem vinder mesterskabet eller er med i Champions League i denne sæson, måske heller ikke i næste, men det er stadig en stor klub som kan tiltrække mange spillere. Liverpool var i samme situation for ikke så mange år siden, men kunne stadig tiltrække fine spillere som har været med til at bringe dem frem til hvor de er i dag.
Vince71 13:48          
Spørgsmålet er om der overhovedet er nogle store klubber som ikke scouter Tonali?
Roscoe 14:08          
@Ruben Sosa

Du troller sandsynligvis, men alligevel: United er unægteligt dårligere som hold og længere fra at vinde de store trofæer end de var for 6 år siden. Der er dog stadig tale om et af de hold med aller-aller-allerflest fans i Danmark, og så tror jeg sgu bold er pænt fuckin ligeglade med om de fans er over 40 eller whatever.
proege 16:38          
Tonali snupper Milan, så ham behøver i ikke spekulere i :)
Torsdag 24. oktober
Onsdag 23. oktober