Luk

Rygtetid: Bayern jagter tysk kæmpetalent

| International | 10 kommentarer
Rygtetid: Bayern jagter tysk kæmpetalent
Foto: Getty Images

Infoboks

Manchester United - FC Astana
Europa League Gruppe L (19/09)
bet365 1,28 5,25 12,00
NordicBet 1,30 6,10 10,00
Oddset 1,27 6,00 10,00

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter, indtil transfervinduerne lukker.

Bayern jagter Leverkusens kæmpetalent

Bayern München er ifølge Sueddeutsche Zeitung i forhandlinger med Bayer Leverkusen om stortalentet Kai Havertz.

Den 20-årige landsholdsspiller har igennem længere tid været i søgelyset for europæiske storklubber, og nu skal han altså ifølge avisen være på vej til München.

Den offensive midtbanespiller har allerede scoret to mål i to kampe indeværende sæson, ligesom han nettede 20 gange i 42 kampe for Leverkusen i sidste sæson.

Ifølge Sueddeutsche Zeitung skifter stortalentet dog formentlig første næste sommer, det for en pris på omkring 670 millioner kroner. 

Monaco jagter Mauro Icardi

Argentinske Mauro Icardi har sommeren igennem været rygtet væk fra Inter, men angriberen er stadig på kontrakt i Milano-klubben.

Nu ser Ligue 1-klubben Monaco dog ud til at melde sig ind i kampen om Icardi, og klubben har ifølge Rai Sport lagt et bud på 65 millioner euro – 485 millioner kroner – plus bonusser.

Napoli skulle også fortsat være på banen, men Icardi menes ikke at være interesseret i et skifte dertil. Hvis han skal blive i Italien, er det angiveligt kun Juventus, der kan friste Icardi.

Inter ser ud til at være mest lun på at sælge Icardi til en klub uden for Italien.

Inter er tæt på Alexis Sanchez

Det ligner et sommerskifte for Alexis Sanchez, og destinationen ser ud til at blive Inter.

Sanchez' agent er i hvert fald ifølge Sky Italia i England for at forhandle en lejeaftale med Manchester United i hus.

Gazzetta dello Sport og Mirror skriver begge det samme og tilføjer, at knasten lige nu er, at United skal give et tilskud til Sanchez' høje løn, og at det bliver dét, som agenten skal forhandle med klubben om i de kommende dage.

Alexis Sanchez var til træning i Manchester United søndag, men det trækker op til et sommerskifte for den 30-årige chilener.

PSG lægger billet ind på Dybala

PSG er seneste klub til at blive sat i forbindelse med Juventus' Paulo Dybala.

Flere medier, herunder Sport Mediaset og Il Bianconero skriver, at Juventus og PSG mødes tirsdag for at diskutere en handel om Dybala.

Manchester United og Tottenham var tidligere meldt som bejlere til Dybala, men som bekendt rykkede klubberne ikke på det i det engelske transfervindue.

Nu er PSG én af de få klubber, der vil have råd til Dybala, og hvis de skal af med Neymar, kan argentineren være et oplagt bud på en afløser.

Søndagens rygter

Real Madrid på vej med Eriksen-bud

Tidligere søndag kom det frem i den britiske tabloidpresse, at Christian Eriksen havde sagt nej til et kæmpe kontrakttilbud fra Tottenham.

Nu skriver ikke altid voldsomt pålidelige The Sun, at Real Madrid skal være klar til at byde på den danske midtbanestjerne.

Kongeklubben er ifølge den engelske avis klar til at smide 450 millioner kroner på bordet for danskeren, hvis kontrakt med Spurs udløber næste sommer. 

Fiorentina favorit til at hapse Ribery 

Bayern München-legenden Franck Ribery er ifølge Sky Sports Italia tiltrukket af tanken om en kontrakt med Fiorentina.

Det er den sædvanligvis velorienterede reporter Gianluca Di Marzio der oplyser, at Fiorentina er favorit til at hente den 36-årige franskmand på en fri transfer.

Klubber som Arsenal, Frankfurt, Dynamo Moskva og Spartak Moskva har også været meldt interesserede i at tilknytte den rutinerede kantspiller.

Franck Ribery nåede 124 mål og 182 assister i 425 kampe for Bayern München. 

Eriksen afviser Tottenham-kæmpekontrakt

Christian Eriksen viser ingen interesse i at forlænge kontrakten med Tottenham Hotspurs.

Det konkluderer den engelske tabloidavis Daily Mirror, der skriver, at Premier Leagu-klubben skulle have tilbudt den danske stjerne en ganske attraktiv kontrakt økonomisk set.

Daily Mirror mener at vide, at sidste sæsons Champions League-finalister skulle have tilbudt Christian Eriksen en ugeløn i omegnen af 1,6 millioner kroner.

Eriksen ville dermed blive en af klubbens bedst betalte spillere, men det engelske medie skriver, at danskeren ikke har vist nogen interesse i at påbegynde kontraktforhandlinger med London-klubben.

Den tidligere Ajax-stjerne har tidligere sagt, at han var klar til en ny udfordring, og ifølge Daily Mirror foretrækker danskeren et skifte til FC Barcelona, Real Madrid eller Juventus.

Danskerens kontrakt udløber i sommeren 2020.

Claudio Marchisio forhandler med Brescia

33-årige Claudio Marchisio står uden kontrakt, efter hans aftale med russiske Zenit tidligere på sommeren blev ophævet.

Nu kan midtbanespilleren være på vej tilbage til Serie A, hvor han for Juventus var med til at vinde syv mesterskaber. Sky Sport Italia, Sportitalia samt en række andre medier skriver ifølge Football Italia, at Claudio Marchisio forhandler med Brescia.

Medierne fortæller, at Serie A-oprykkerne har tilbudt en toårig kontrakt med en årsløn på én millioner euro - 7,5 millioner kroner - plus en række bonusser.

Claudio Marchisio forlanger angiveligt mellem to og en halv og tre millioner euro i løn, men handlens stopklods kan ende med at blive lægetjekket på grund af midtbanespillerens tidligere korsbåndsskade.

Alexis Sanchez har afvist Roma - kan ende i Inter

Alexis Sanchez har aldrig slået til i Manchester United, og manager Ole Gunnar Solskjær er angiveligt opsat på at komme af med ham. 

Har har Roma blandt andre været nævnt som en mulig destination for chileneren, men det kommer ikke til at ske. I hvert fald hvis man skal tro engelske the Mirror, der dog ikke hører til de mest troværdige medier på rygtenyheder.

Manchester United og Roma var ellers enige om en to-årige lejeaftale med en købsoption, og Premier League-klubben var ifølge mediet gået med til at betale en stor del af hans løn. En løn, der angiveligt ligger på 560.000 pund - 4,5 millioner kroner - om ugen inklusiv diverse bonusser.

Alexis Sanchez afviste dog aftalen, men derfor kan han alligevel ende med at være fortid i Manchester United, inden transfervinduet lukker. 

Ifølge heller ikke altid troværdige Daily Mail er Manchester United og Inter tæt på en étårig lejeaftale for 30-årige Sanchez, der kan skifte i løbet af de næste 24 timer.

Om Rygtetid:

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.


Af Sara Margren

10 kommentarer

Mathiasv09 16:26          
Vanvittigt at en bundklub i Ligue 1 kan byde en halv milliard
bruger 143580 16:53          
Monaco har endda også lige købt Ben Yedder
hollie 19:36          
De har solgt for over 3 milliarder de senere år, så penge mangler de nok ikke. Og Monaco er nu et større hold, selvom de har haft en krise.
RPenguin 19:41          
Er der vel ikke så meget vanvittigt ved, når man tænker på deres salg de sidste 5-10 år.
OT så tror jeg Icardi ville være perfekt der! Havertz i Bayern ville være for sindsygt!
De har jo ikke plads til alle de spillere på CM.
Men man kan vist roligt sige fremtiden er sikret på CM hvis han hentes. I hvert fald de næste 10 år. Så mangler de bare Tonali også
TimE 19:46          
Havertz er vel også en 10´er fremfor en centermidt. Men ja, fremtiden ser nu ganske lys ud for Bayern på den midtbane.
haraltidret 22:26          
Bayern støvsuger endnu en gang potentielle Bundesliga konkurrenter for deres bedste spillere. En effektiv måde at konsolidere sin dominans på i Bundesliga regi. Men skidt for spændingen i Bundesligaen, at klubberne bagved Bayern ikke i højere grad er i stand til at holde på deres profiler.
ASH10 10:20          
Tror du skal kigge paa hvad Dortmund har gjort i de sidste 5-6 aar...
Reus. Bürki. Hitz. Toprak. Schulz. Delaney. Dahoud. Brandt. Hazard. Wolf. Philipp........ alle sammen var bärende kräfter i deres klubber
Torsdag 19. september