Luk

Rygtetid: RB Leipzig byder på Milan-emne

| International | 13 kommentarer

Infoboks

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag i januar forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter, indtil transfervinduerne lukker.

RB Leipzig byder ind på Milan-emne

AC Milan har været tæt på at købe Dani Olmo af Dinamo Zagreb den seneste uges tid, men handlen er tilsyneladende strandet, da spaniernes agenter kræver 52 millioner kroner til sig selv plus en ukendt procentdel af et fremtidigt salg. 

Det har fået andre bejlere på banen, skriver Sportske Novosti. 

Wolverhampton har således budt små 190 millioner kroner plus en videresalgsklausul, men også RB Leipzig er på banen. 

Ifølge det kroatiske medie har Leipzig budt 120 millioner kroner plus en yderst lukrativ bonusaftale. 

Zagreb vil således få 15 millioner kroner ekstra for hver Champions League-kvalifikation i de kommende fem år samt 7,5 millioner kroner hver gang Olmo runder 15 kampe for RB Leipzig. 

Dertil kommer også 10 procent af en eventuel fremtidig transfersum. 

Wilczek skifter til Tyrkiet

Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen har åbnet for at sælge Kamil Wilczek, og ifølge det tyrkiske medie Fanatik kommer det til at ske allerede i dag.

Mediet skriver således, at Göztepe er enig med både Brøndby og Wilczek, og at skiftet altså forventes at gå igennem tirsdag.

De tyrkiske medier har det med at spekulere ganske voldsomt, når de skriver om transfers, så man skal som tommelfingerregel tage alt med et gran salt.

Rygtet om Wilczek og Göztepe har floreret på Twitter i et par dage, og nu har det altså også nået spalterne hos et af de største sportsmedier.

Tyrkiet som destination passer meget godt med, at Carsten V. Jensen har talt om, at Wilczek på grund af sin alder vil have godt af varmere himmelstrøg.

Barcelona overvejer RB Leipzig-stjerne

Med Luis Suarez skadet har Barcelona muligvis brug for en ny angriber, og spanske Sport lancerer tirsdag RB Leipzig-bomber Timo Werner som et alternativ. 

Werner antydede forleden i et interview, at han foretrækker Premier League, og ifølge Bild vil angriberen meget gerne til Liverpool og arbejde sammen med landsmanden Jürgen Klopp. 

Chelsea er den mest insisterende bejler, men Werner foretrækker altså Liverpool, mener Bild. 

Chelsea-kant genforenes med Conte

Nigerianske Victor Moses spillede nogenlunde fast, da Antonio Conte var manager i Chelsea, men siden røg han ud under Maurizio Sarri. 

Et lejeophold i Fenerbahce var været en blandet omgang, og nu er 29-årige Moses i stedet på vej til Inter og en genforening med Conte. 

Flere af de store italienske medier - La Gazzetta dello Sport og Sky Sport Italia blandt andre - har historien og flere bringer også billeder af Moses i Milano på vej til sit lægetjek. 

Mandagens rygter: 

Nabil Bentaleb nærmer sig Newcastle

Skal man tro normalt troværdige The Guardian, så er Newcastle tæt på at hente Schalke-spilleren Nabil Bentaleb, der har fortid i Tottenham.

Således skulle den 25-årige algier mandag have været til lægetjek i den nordengelske klub, som lejer Bentaleb frem til sommer.

Bentaleb har siden det tidlige forår 2019 ikke været i aktion for Bundesliga-klubben, der flere gange har smidt Bentaleb på andetholdet på grund af disciplinære problemer.

Nabil Bentaleb spillede i sin Spurs-tid 66 kampe for London-klubben, hvor det blev til et mål og seks oplæg.

I Schalke har han trods sine problemer spillet 97 kampe og scoret ni kasser og lavet to oplæg.

Inter håber på snarlig Eriksen-aftale

Christian Eriksen har længe været sat i forbindelse med et skifte til Inter, og mandag har de italienske medier FCInterNews og Calciomercato nyt om danskerens mulige transfer.

Medierne skriver således, at Inter håber at kunne lukke en aftale med Tottenham om Eriksen inden for de næste 48 timer.

Eriksens agent Martin Schoots mødes angiveligt med Tottenham senest onsdag sammen med Frank Trimboli, der er spilleragent og menes at skulle sidde med til forhandlingerne som repræsentant for Inter.

Her er Inters håb at lukke en aftale på 18 millioner euro inklusiv præstationsafhængige bonusser - godt 135 millioner kroner - selvom Tottenham ikke har villet gå under 20 millioner euro - 150 millioner kroner.

Forventningen er dog ifølge de italienske medier, at klubberne bliver enige, og at Eriksen torsdag aften kan gennemgå lægetjek i Inter.

Arsenal henter gratis back i PSG

Arsenal er på jagt efter en mand til venstre back, og ifølge det store franske medie France Football, så får klubben gratis tilgang til sommer.

Mediet skriver, at Arsenal allerede nu er blevet enig med den Paris Saint-Germains Layvin Kurzawa, som har kontraktudløb i Frankrig til sommer.

Dermed skifter Layvin Kurzawa gratis til Arsenal, hvor han angiveligt får en femårig aftale.

Franskmanden har ifølge France Football afvist Inter for at tilslutte sig Mikel Arteta i Arsenal.

Om Rygtetid: 
Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Af Mikael Blond

13 kommentarer

Eiskalt 10:57          
Han kan med rank ryk forlade BIF velvidende han har gjort alt hvad han skulle og mere til.
Men wow, BIF kommer til at mangle profiler fremover og man må håbe nogle af de andre angribere træder i karaktér hurtigt, for ellers ser det tandløst ud i offensiven.
Unikum 11:06          
Så er vi godt nok mildest talt på røven, hvis han blir solgt. Han fortjener det helt klart, men det kommer sgu til at gøre ondt både at miste vores klart bedste spiller på midtbanen og så den allervigtigste spiller i hele truppen. Og så i et meget kort januar vindue som lukker i om 10 dages tid. Jeg har svært ved at tro på top 3, ja faktisk top 6 hvis ikk snart vi får fingeren ud, den erstatning finder vi ikk i truppen, Mraz er lige lidt for ung vil jeg mene, Erceg og Uhre er helt væk og burde slet ikk være Brøndby-spillere overhovedet.
Fjelle80 11:18          
Er Goztepe et skridt op?
Snigskytten 11:25          
Tror jeg Kamil er lige glad med. Han er hvad, 32 år, han skal have penge på kontoen.
Holluf1980 11:27          
Tror der er lidt flere penge i Tyrkisk bold
Snigskytten 11:30          
Det tror jeg ikk Kamil bekymre sig om i denne situation.
Brevklubben 11:32          
@Fjelle80
Jeg tror ikke, at KM tænker i skridt op i forhold til fodboldmæssige ambitioner. Han er snart 32, og det er måske derfor mere økonomi, han har fokus på. Om Göztepe kan tilbyde ham noget lukrativt, ved jeg ikke noget om. Kender ikke til deres økonomi.
Tirsdag 31. marts
UEFA advarer PSG-spillere efter Haaland-hån
00:18
Toure: Yaya kunne have vundet Ballon d'Or
00:13
FCK - Bliv Ståle!
00:08
Coronaramte Reina: Mit livs værste øjeblik
00:03
Divisionsforeningen: SL kan blive afkortet
00:02
Coronaramte Reina: Mit livs værste øjeblik
23:59
Hviderussisk fodbold får tv-aftaler i 10 lande
23:55
UEFA advarer PSG-spillere efter Haaland-hån
23:38
Dortmund-motor får to dage for Neymar-skub
23:25
Man United-tråden
23:23
Coronaramte Reina: Mit livs værste øjeblik
23:19
Kirkeskov vil undgå skrivebordsafgørelse
23:15
FCK: Spillere, trænere og ledere går ned i løn
23:12
SERIE A
23:08
FCK - Bliv Ståle!
23:06
Villa bekræfter: Umoden Jack Grealish straffes
23:06
Leeds-stjerne: Var skuffet over Bielsa i starten
23:05
Divisionsforeningen: SL kan blive afkortet
23:01
Leeds-profil: Bielsa har forberedt mig på alt
23:01
United-motor: McTominay kan blive en legende
22:57
UEFA advarer PSG-spillere efter Haaland-hån
22:56
Coronaramte Reina: Mit livs værste øjeblik
22:55
Ny udfordring til de "nye" brugere! (Ny tråd)
22:53
Tidligere Marseille-præsident død af corona
22:49
Coronaramte Reina: Mit livs værste øjeblik
22:31