Luk

Rygtetid: Mario Balotelli kan firedoble sin løn

| International | 34 kommentarer
Rygtetid: Mario Balotelli kan firedoble sin løn
Foto: Getty Images

Infoboks

Inter - Dortmund
Champions League gruppe F (23/10)
bet365 2,25 3,50 3,10
NordicBet 2,26 3,55 3,30
Oddset 2,20 3,50 3,30
Se ALLE Barcelona kampe på Den Glade Gris
1 GRATIS MÅL-Øl til alle i Barca trøje eller tørklæde ved første Barca scoring
1/2 PRIS i baren (alle hverdage, i week-end til kl. 24)
LÆS MERE!

Her er ugens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Mario Balotelli kan firedoble sin løn

Mario Balotelli fravalgte større klubber for at tage hjem til Italien og Brescia, hvor angriberen har familie. 

Balotelli har lavet en aftale med en beskeden grundløn i forhold til sine andre tilbud og tidligere kontrakter, skriver Corriere della Sera. 

7,5 millioner kroner får Balotelli i første omgang i årsløn, men ifølge mediet kan lønnen bliver op til fire gange så stor. 

Balotelli kan således ende med at få op til 30 millioner kroner, hvis Brescia redder livet i Serie A, og han samtidigt scorer 15 mål undervejs. 

Indtil videre har den 29-årige angriber bidraget med et mål i to kampe. 

Storklubber lurer på Napoli-indkøb

Napoli betalte i sommer Fenerbahce i underkanten af 115 millioner kroner for midtbanespilleren Elif Elmas. 

Indtil videre har den 20-årige makedoner fået syv kampe for Napoli, og storklubberne PSG, Real Madrid og Barcelona følger ifølge calciomercato.com alle tæt med i Elmas udvikling. 

Torsdag scorede Elmas begge mål, da Nordmakedonien slog Slovenien med 2-1 og holdt liv i sine EM-drømme. 

Napoli lurer på Joakim Mæhle

Napoli har været meldt interesseret i Sander Berge, og det er angiveligt ikke den eneste spiller, de lurer på fra Genk.

Corriere dello Sport skriver således, at Napoli også har fidus til danske Joakim Mæhle, som de skulle anse som 'et emne til fremtiden'.

Mæhle spillede en god kamp, da Genk mødte Napoli i Europa League i sidste uge, og de to hold tørner sammen igen den 10. december.

Joakim Mæhle har kontrakt med Genk frem til 2023.

Ranieri afløser igen Di Francesco

Claudio Ranieri afløste i sidste sæson Eusebio Di Francesco, der blev fyret i Roma, og det gav bedre resultater for romerne. 

Siden er Di Francesco blev hyret og fyret i Sampdoria, der har tabt seks kampe i streg efter en sejr i premiererunden. 

Og nu er Sampdoria tæt på at kunne præsentere Ranieri som afløser for Di Francesco, skriver flere italienske medier - blandt andre La Gazzetta dello Sport og Sky Sport Italia. 

Real Madrid vil prøve Eriksen til vinter

Christian Eriksen og Real Madrid kan stadig blive til noget, skriver spanske Marca torsdag.

The Times skrev forleden, at Tottenham var klar til at sælge Eriksen til vinter for at få lidt penge for ham inden kontraktudløb til sommer.

Nu følger Marca op med historien om, at Real seriøst overvejer et bud på Eriksen til vinter.

Klubben er ifølge avisen opmærksom på ikke at tage kontakt til Eriksen før 1. januar, hvor de har lov til det, men klubben afviser ikke at lægge et bud til Tottenham før årsskiftet.

Zinedine Zidane ville i sommer helst have Paul Pogba, men nu har Reals ledelse angiveligt insisteret på ikke at lade muligheden for at hente Eriksen gå.

Thomas Müller vil væk fra Bayern

Ifølge Sport Bild har Thomas Müller fået nok af sin reserverolle i Bayern München og vil derfor væk fra klubben.

Müller var for få sæsoner siden blandt de største profiler på holdet, men i sidste og denne sæson starter han mere ude end inde, og det har han ifølge Sport Bild altså fået nok af.

Den tyske avis meddeler, at 30-årige Müller, som har kontrakt med Bayern München til sommeren 2021, ønsker at forlade klubben allerede til vinter.

AC Milan hyrer Stefano Pioli (bekræftet)

AC Milan har fyret cheftræner Marco Giampaolo, og de seneste forlydender fra Italien går på, at Stefano Pioli bliver præsenteret som afløser onsdag eftermiddag.

Milan har angiveligt haft Luciano Spalletti som førsteprioritet, men ifølge Sky Sport Italia kræver han for høj en løn for Milan.

Stefano Pioli blev fanget af Sky Sport Italia på vej væk fra et hotel i Milano tirsdag aften, hvor han blot ytrede 'Vi taler om det i morgen'.

Pioli skriver ifølge calciomercato under på en aftale frem til 2021.

Tottenham vil sælge Eriksen og fire andre

Tottenham har planer om en større revolution af sin trup til januar, skriver The Times. 

Ifølge mediet vil klubben blandt andre sætte Christian Eriksen, der har kontraktudløb, til sommer til salg. 

Derudover vil klubben også af med Eric Dier, Victor Wanyama, Danny Rose og Serge Aurier for at gøre plads til frisk blod. 

Karim Benzema får lønforhøjelse

Karim Benzema har under to år tilbage af sin nuværende kontrakt med Real Madrid, men den bliver snart forlænget. 

Ifølge El Chiringuito er parterne således enige om en ny aftale, der løber med sommeren 2022. 

31-årige Benzema får samtidigt en lønforhøjelse. Fra omkring 65 millioner kroner om året til omkring 82 millioner kroner om året. 

Luciano Spalletti nærmer sig AC Milan-job

Efter en særdeles sløj sæsonstart er Marco Giampaolos fremtid som træner i AC Milan usikker, og noget tyder på, at klubben allerede har en afløser i kikkerten.

Mandag skriver de italienske medier Sky Sport Italia, Sportitalia og Tuttomercatoweb nemlig, at Milan har kig på den fyrede Inter-træner Luciano Spalletti.

Problemet er dog, at Spalletti stadig har to år tilbage af sin kontrakt med Inter, men de to klubbers ejere er angiveligt åbne for at forhandle en løsning på plads, så Spalletti kan komme fri af kontrakten.

Efter syv kampe i Serie A er AC Milan nummer 13 med ni point.

Arsenal lurer på 16-årig komet

Arsenal købte i sommer venstrebacken Kieran Tierney og har et stærkt forhold til Celtic, som man håber at drage nytte af. 

Det skriver engelske Teamtalk, der melder Arsenal interesserede i den 16-årige kantkomet Karamoko Dembele. 

Dembele debuterede i maj med 45 fine minutter i en 2-1-sejr over Hearts, men har indtil videre ikke været på banen for Neil Lennons tropper i denne sæson. 

Ifølge mediet er også Juventus, PSG og Dortmund ude efter den purunge skotske U-landsholdsspiller. 

Rygter fra sidste uge: 

Læs hele sidste uges rygtetid her

Sol Campbell i spil til managerjob

League One-klubben Southend har haft den svenske legende Henrik Larsson til samtale omkring klubbens ledige managersæde. 

Men i følge Sky Sports er også en anden tidligere topsspiller aktuel. 

Mediet skriver således, at den tidligere Arsenal- og Tottenham-profil Sol Campbell ligesom Larsson har været til samtale i Southend. 

Campbell har trænererfaring fra ti måneder i League Two-klubben Macclesfield. 

Manchester United bejler til mexicansk komet

Den 20-årige angriber Jose Macias er efter et forrygende 2019 for Club Leon kommet på ønskelisten i flere europæiske klubber. 

Ifølge mexicanske Terreno De Juego har Manchester United, Betis og FC Köln således snøren ude efter angriberen. 

Tidligere har dokumentaren Inside Dortmund også afsløret, at klubben holder øje med med Jose Macias. 

Barcelona snakker med succestræner 

Barcelona ser ud til at være fundet tilbage på sporet med tre sejre i rap, men klubben kigger sig stadig omkring efter en mulig ny cheftræner. 

Ifølge argentinske Primera Tapa har repræsentanter fra Barcelona således været i kontakt med River Plates succestræner Marcelo Gallardo. 

Indtil videre har 43-årige Gallardo takket for interessen, og han fokuserer nu fuldt ud på opgaver i River Plate, skriver mediet.

Real Madrid kigger på 16-årig Rennes-komet

Det spanske medie Marca, der har fingeren på pulsen i de spanske storklubber, skriver torsdag, at Real Madrid skulle have tilføjet 16-årige Eduardo Camavinga til ønskesedlen.

Den purunge midtbanespiller har startet i alle otte Ligue 1-kampe i indeværende sæson for Rennes, og hans præstationer har fået storklubberne til at spærre øjnene op.

16-årige Camavinga blev Rennes' yngste spiller nogensinde, da han fik sin debut for førsteholdet i december 2018, hvor han blot et måned forinden var fyldt 16 år.

Ligue 1-kometen er nu en måned fra sin 17-årsfødselsdag, og Real Madrid skulle angiveligt være interesseret i at hente Camavinga til klubbens Castilla-hold som en start.

Om Rygtetid:

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.


Af Mikael Blond
Onsdag 23. oktober
Tirsdag 22. oktober