Luk

Rygtetid: PSG er tæt på Roma-back

| International | 5 kommentarer

Infoboks

Nantes - PSG
Ligue 1 (31/10)
Oddset 6,60 5,00 1,42
bet365 8,50 5,00 1,40

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

PSG er tæt på Roma-back

Alessandro Florenzi var i foråret udlejet til Valencia fra Roma, men nu ser det ud til, at han lander et stort skifte.

Den 29-årige back er ifølge flere italienske medier, herunder La Gazzetta dello Sport, Sky Sport Italia og Sportitalia, tæt på en aftale med PSG.

Der skulle være tale om en lejeaftale med købsoption for Alessandro Florenzi, der forventes at gennemføre sit lægetjek i den kommende weekend.

Alessandro Florenzi skal i PSG erstatte Thomas Meunier, der er rykket til Dortmund.

Real Madrid vil betale 50 procent af Bales løn

Real Madrid menes at være særdeles interesseret i få Gareth Bale sendt videre i systemet, og den spanske mesterklub er ifølge The Telegraph klar til at gå langt for at slippe af med waliseren.

Den engelske avis erfarer, at Real Madrid er klar til at bidrage med halvdelen af Gareth Bales løn i en ny klub for at hjælpe et klubskifte på vej, og der er ikke tale om håndører.

31-årige Bale har stadig to år tilbage af sin kontrakt i Real Madrid, hvor han angiveligt tjener 14,5 millioner euro svarende til knap 108 millioner kroner om året.

Premier League nævnes som den mest oplagte destination, hvis Gareth Bale skal skifte, og konkret er Tottenham og Manchester United angiveligt på banen.

Gårsdagens rygter:

Everton betalte ingen transfersum for James Rodriguez

Everton hentede for nyligt James Rodriguez i Real Madrid, og skal man tro Transfermarkt.de, så skete det på nogle ganske særlige vilkår.

Mediet skriver nemlig, at Everton har bekræftet, at man ikke betalte en overgangssum for, at James Rodriguez kunne skifte fra Real Madrid til Everton.

I stedet skulle Real Madrid få en andel af salget, hvis Everton skulle sælge den 29-årige colombianer videre. 

Ifølge Transfermarkt.de er det dog ikke nogen overvældende andel, da mediet skriver, at den skulle være i den 'normale størrelse' på omkring 10 til 20 procent.

BBC skrev i forbindelse med transferen, at Everton betalte omkring 100 millioner kroner, mens The Guardian meldte om en købspris på cirka 165 millioner kroner.

Cagliari vil fri Mourinho for Danny Rose

30-årige Danny Rose har ikke haft den store succes i Tottenham over de seneste sæsoner, og særligt siden Jose Mourinho er kommet til, har der ikke været meget spilletid til Rose.

Således var han i sidste halvdel af sidste sæson udlejet til Newcastle, og det har Serie A-klubben Cagliari noteret sig.

Træner Eusebio Di Francesco og Cagliari skulle ifølge Tuttomercatoweb have kontaktet Danny Rose, fordi man er i mangel af en venstreback, efter Luca Pellegrinis retur til Juventus.

Rose har et år tilbage af kontrakten i Spurs.

Lyon har afvist bud på Joachim Andersen

I Lyon havde Joachim Andersen ikke en strålende første sæson, og han var således også på bænken, da Lyon spillede Champions League-slutspil i august.

Rygtebørsen har sendt den danske stopper mod sin gamle klub Sampdoria, men nu skulle et andet Serie A-mandskab også være interesseret.

Ifølge Tuttosport skulle Torino, der har Andersens tidligere træner Marco Giampaolo, have fået et bud på spilleren afvist af Lyon.

Buddet skulle have lydt på en ukendt overgangssum for et års leje samt en købsoption på knap 100 millioner kroner.

Problemet skulle være, at Lyon allerhelst vil sælge Joachim Andersen, hvis man skal af med den danske stopper.

Ifølge Tuttosport skulle Joachim Andersen og den tidligere Sampdoria-træner Marco Giampaolo have været i kontakt.

Om Rygtetid: 
Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Af Martin Schmidt

5 kommentarer

KiksetIndspark 08:38          
Hvis RM vil betale halvdelen af Bales løn, skal et så forstås som om, at de vil leje ham ud? Eller giver de Bale muligheden for at tage et års løn for at smutte, og så kan han så oven i hatten få løn i sin nye klub for samme år?
undiable 08:57          
Vi antager rygtet holder vand her.

Sandsynligvis siger de til ham at de lægger 50 af hans nuværende løn oven i den han enes medny klub om og så er de ligeglade med hvad de enes om. Til gengæld kræver de nok en transfer der sandsynligvis er gratis. Det er dog ikke umuligt man kan lave FFP tricks med denne type aftale
!8r3nQ3 08:58          
Det kan både være leje eller salg.
bruger 150263 09:24          
Må være fedt og sidde på en bænk til 108 millioner om året. Det jo vanvittigt mange penge. Ingen fortjener sådan nogle lønninger.

Bare generelt alt for sindssygt med de høje lønninger. Man burde kunne sætte et maks og et maks i transfer, så alle klubber kunne deltage på lige fod stort set og spilleren kunne vælge den klub de vil til med hjertet i stedet for reb økonomi i mange tilfælde og fejlcasting.
James Doakes 10:20          
@Bruger

Problemet med det du siger her, er det samme som når folk siger at milliardærer ikke burde eksistere. Begge er noble tanker, men desværre er ingen af dem realistiske at indføre i praksis.
Uanset hvor man satte loftet ville klubberne bruge alle de smuthuller de kunne finde for at give deres stjerner en højere løn. Bare se City som allerede nu ansætter deres trænere som konsulenter for deres andre klubber osv.

Jeg er principielt fuldstændig enig, men det kommer desværre aldrig til at ske.
Lørdag 31. oktober