Luk

Rygtetid: Daniel Sturridge er rejst til Tyrkiet

| International | 20 kommentarer
'Succeskriteriet er at komme i top-4 - men mindre kan også gøre det'
PL Parlamentet: 1 ud 6 vil have Pogba på sit hold
Ole Gunnar Solskjær: 'Pogba og Rashford afgør selv, hvem der skyder straffespark'
Kanonkugle fra Neves og brændt Pogba-straffe: Wolves og United deler i porten - se højdepunkterne her
Pogba tilkæmper sig straffe og vil selv sparke: Men så går det galt
Rygtetid: Daniel Sturridge er rejst til Tyrkiet
Foto: Getty Images

Infoboks

AEK Athen - Trabzonspor
Europa League Kvalifikation (22/08)
bet365 2,10 3,10 3,60
NordicBet 2,25 3,25 3,40
Oddset 2,05 3,25 3,50

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter, indtil transfervinduerne lukker.

Daniel Sturridge nærmer sig Trabzonspor

29-årige Daniel Sturridge er kontraktfri, og noget tyder på, at englænderens næste klub bliver en tyrkisk én af slagsen.

Normalt troværdige Goal.com skriver nemlig, at Daniel Sturridge er rejst til Tyrkiet for at forhandle kontrakt med Trabzonspor.

Tidligere på sommeren gik der rygter om, at Sturridge havde takket nej til sådan et skifte, men nu kan det altså alligevel ende med at blive en realitet.

Sturridge har spillet 26 landskampe for England og scoret otte mål i landsholdsdtrøjen.

Mario Balotelli nærmer sig Brescia-skifte

Mario Balotelli har på det seneste været sat i forbindelse med et skifte til Flamengo, men nu ser det ud til, at en Serie A-oprykker snupper den kontroversielle angriber for næsen af brasilianerne.

Onsdag melder flere italienske medier nemlig, at Brescia er tæt på at hente Balotelli til klubben på en fri transfer. Balotellis kontrakt med Marseille udløb denne sommer.

Gianluca Di Marzio erfarer, at Balotelli får en treårig kontrakt i Brescia, hvor Balotelli i så fald vil blive holdkammerat med den tidligere FC København-keeper Jesse Joronen, der kom til klubben tidligere denne sommer.

29-årige Balotelli har 36 landskampe for Italien på CV'et, hvori det er blevet til 14 fuldtræffere.

Real Madrid vil ofre Vinicius Junior

Real Madrid er blandt bejlerne til den tidligere Barcelona-profil Neymar, der gerne vil videre fra PSG. 

Klubben har dog ikke de knap 1,9 milliarder kroner, som PSG kræver for brasilianeren, så man har i stedet forsøgt at tilbyde forskellige spillere i bytte. 

Gareth Bale, Luka Modric og Isco har ikke været sagen for PSG, så ifølge avisen Sport, der ligesom andre spanske medier har et blandet troværdighed, vil Real Madrid nu ofre stortalentet Vinicius Junior. 

Vinicius viste sig godt frem i sidste sæson, men cheftræner Zinedine Zidane er angiveligt klar til at undvære det 19-årige stjerneskud. 

Atletico henter Rodrigo i Valencia

Ifølge Marca forstærker Atletico Madrid offensiven yderligere ved at hente Rodrigo i Valencia.

Valencia-angriberen sagde ifølge Marca farvel til sine holdkammerater i klubben tirsdag og ventes at drage mod Madrid for at skrive under på en aftale med klubben onsdag.

Ifølge avisen bliver handlen offentliggjort i løbet af onsdagen, og Atletico menes at betale 450 millioner kroner for den 28-årige spanier.

United udelukker Pogba-exit

Paul Pogba har været en ombejlet herre denne sommer, og Manchester United har angiveligt afvist et stort bud fra Real Madrid.

United udelukker dog nu ifølge Daily Telegraph at kigge på flere bud, der involverer deres værdsatte franskmand.

26-årige Pogba har ellers ytret ønske om at prøve noget nyt, men især med det engelske transfervindues lukning in mente har United altså angiveligt udelukket et exit, da klubben ikke kan hente en eventuel erstatning.

United kræver ifølge Telegraph 160 millioner pund, og ingen klub forventes at lægge dén pris, inden transfervinduet lukker, skriver Telegraph.

Tirsdagens rygter

Atalanta lurer på Daniel Sturridge

Champions League-aktuelle Atalanta har en af de mest potente offensiver i Italien, men man lurer nu på et transferfri supplement.

Både engelske The Times og italienske calciomercato.it melder Bergamo-klubben interesserede i transferfrie Daniel Sturridge, der senest var i Liverpool. 

Serie A-oprykker vil hijacke Balotelli

Brasilienske Flamengo har arbejdet på at hente transferfrie Mario Balotelli i et stykke tid, og klubben står klar til med en stor signon-fee samt en årsløn på godt 22 millioner kroner plus bonusser. 

Men ifølge calciomercato.com blander nu også Serie A-oprykkerne Brescia sig med et ambitiøst bud efter klubbens standarder. Brescia vil således give Balotelli 7,5 millioner kroner om året plus op til hele 15 millioner kroner i diverse bonusser. 

Balotelli er opvokset i Brescia, og en stor del af hans familie bor i byen. 

Roma og Liverpool skal blive enige om Lovren-pris

Den 30-årige kroatiske forsvarer Dejan Lovren er endt bagerst i køen i Liverpool-forsvaret, og derfor kan et skifte til Roma snart blive en realitet.

Det skriver engelske Sky Sports, som mener at vide, at Lovren og Roma nemt når til enighed om de personlige forhold i en kontrakt.

Derimod mangler Roma og Liverpool dog fortsat at blive enige om en pris, som alle kan være tilfredse med.

Ifølge Sky Sports, håber Roma at hente Lovren inden sæsonen begynder på lørdag mod Genoa i Serie A.

David Beckham vil hente fri Cavani 

PSG-angriberen Edinson Cavani kan være på vej til en mere eksotisk destination, når hans kontrakt med de franske mestre udløber efter denne sæson.

Den uruguayanske journalist og tidligere fodboldspiller Alvaro Izquirdo skriver nemlig på sin Twitter-profil, at den David Beckham-ejede kommende MLS-klub Inter Miami har set sig lune på den 32-årige angriber.

Derfor håber de at kunne tilføje Cavani til truppen på en fri transfer efter den europæiske sæson, så han altså skifter til sommer.

Inter Miami er for første gang med i MLS i næste sæson, der sparkes i gang efter årsskiftet.

Tottenham vil forgylde Eriksen

Tottenham er ifølge den engelske tabloidavis Daily Mail villige til at tilbyde Christian Eriksen en markant lønforhøjelse.

Avisen skriver således, at Spurs er klar til at mere end fordoble danskerens løn i form af 200.000 pund - 1,6 millioner kroner - om ugen. Hans nuværende løn skulle være 80.000 pund om ugen.

Tottenham skulle dog stadig være i tvivl om, hvorvidt lønstigningen vil være nok til at overtale Eriksen til at blive.

Danskeren vil formentlig i så fald bede om at få en klausul med i en eventuel forlængelse, for han har stadig et brændende ønske om at prøve sig af andetsteds, skriver avisen.

Ingen bud på Durmisi - spøger i Fenerbahce

Riza Durmisi er ude i kulden i Lazio, og eks-klubben Betis samt flere tyrkiske klubber har denne sommer været meldt interesseret i danskeren.

Ifølge Cittaceleste - der samarbejder med den store avis La Gazzetta dello Sport - har Durmisi lige nu ingen konkrete bud på bordet.

Der er ifølge mediet interesse for venstrebacken fra Fenerbahce og Besiktas, og Lazio kræver angiveligt fem millioner euro for ham.

Calciomercato skriver, at en lejeaftale med Fenerbahce er inde i billedet, men at Durmisi kun er andenprioritet for klubben.

32-årige Aleksandar Kolarov fra Roma skulle således være topmålet for Fenerbahce. Hvis det ikke lykkes at hente serberen, kan en aftale med Durmisi falde på plads i denne uge, lyder meldingen.

Om Rygtetid:

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.


Af Sara Margren

20 kommentarer

Bookel82 10:18          
Helt væk at betale så meget for en 28-årige Rodrigo når man har Joao Felix, Morata og Diego Costa.
Mathews 11:26          
Mon ikke det er planen at Costa skal videre, manden har jo tabt sutten fuldstændigt nu. Må selv Simeone kunne erkende.
Stagger Lee 12:17          
Endnu et superkøb. Atletico bliver rigtig gode i denne sæson. Eriksen også, så ser de modbydelige ud.
Tbh-dk 13:48          
Så bliver Eriksen nummer et i løn hierakiet sammen med Kane efter at have været nummer 10 lønhierakiet efter selv Lamela og Sissoko:) Mon ikke det er det rigtige tilbud alt for sent. Eriksen bliver nok og forhandler en god sign on fee i januar 2020, han skylder Tottenham intet, de fik ham for sølle 100 mio. kr. og har haft ham alt for billigt i mange år.
Snigskytten 13:52          
Præcis. De skulle have givet Eriksen den lønforhøjelse for 2 år siden. Det er deres egen nærighed, der bider dem i måsen nu (ved godt de har brugt penge på nyt station osse).
MR11 14:10          
Ved i da intet om hvordan Tottenham fungerer? Havde man forgyldt Eriksen for to sæsoner siden, havde det smadret løn hierakiet. Efter at klubben begyndte at give højere lønninger, har man da også prøvet i langt over et år, at få Eriksen til at forlænge.
sansiro 14:38          
Bold.dk har ikke mange oplysninger fra Tyskland, men der kører jo et rygte om Coutinho til Bayern. Prisen skulle dog afskrække en del.
Onsdag 21. august
Tirsdag 20. august