Luk

Rygtetid: La Liga-kant skal afløse Sane i City

| International | 14 kommentarer
Er Virgil van Dijk menneskelig alligevel? Se Liverpool-stjernen blive snydt for første gang i 65 kampe
City vinder Community Shield: Se målene fra straffesparksejren over Liverpool her
Vanvittig clearing på stregen: Sakseredning i sidste sekund snyder Salah
Forsvarerne udligner for Liverpool: Van Dijk sender den lige ind i farezonen - Matip netter
City-stjerne vrider sig i smerte - udskiftet efter få minutter
Rygtetid: La Liga-kant skal afløse Sane i City
Foto: Getty Images

Infoboks

Everton - Watford
Premier League (17/08)
bet365 1,72 3,80 4,75
NordicBet 1,76 4,00 4,85
Oddset 1,72 3,90 4,70

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter, indtil transfervinduerne lukker.

Manchester City vil udløse Mikel Oyarzabals frikøbsklausul

Bayern München flirter heftigt med Manchester Citys Leroy Sane, og ifølge spanske AS er Premier League-mestrene derfor på udgik efter en afløser.

Her overvejer Manchester City ifølge mediet Real Sociedads Mikel Oyarzabal. Englænderne har angiveligt taget kontakt til La Liga-klubben og sagt, at man er klar til at betale frikøbsklausulen på 75 millioner euro - omkring 560 millioner kroner.

22-årige Mikel Oyarzabal har imponeret for Real Sociedad, hvor han blandt andet scorede 13 mål og lagde op til fire i 37 La Liga-kampe i den seneste sæson. Denne sommer var han en del af det spanske U21-landshold, der vandt EM

Kantspilleren er ifølge AS glad i Real Sociedad, hvor han har kontrakt til 2024. Men han kan alligevel blive fristet af Manchester Citys interesse.

Everton byder 450 millioner for Zaha

Everton har ifølge sædvanligvis pålidelige Sky Sports lagt et bud på 450 millioner kroner på bordet for Crystal Palace-fløjen Wilfried Zaha.

Tidligere har Arsenal været favorit til at snuppe den farlige Palace-kant, men the Gunners synes nu at være tættere på at hente Lille-fløjen Nicolas Pepe.

Everton har i indeværende transfervindue spillet aggressivt ud i et forsøg på at manifestere sig som engelsk topklub, og Liverpool-klubben har således også snøren ude efter Juventus' stortalent Moise Kean.

26-årige Zaha har over flere perioder spillet i Crystal Palace, og han er efterhånden nået op på 53 mål og 65 assister i 323 kampe for klubben.

Martin Dubravka på blokken i PSG

Martin Dubravka blev aldrig den helt store succes i Esbjerg fB, men den 30-årige keeper har imponeret siden skiftet til Newcastle. 

Ifølge franske RMC har Ligue 1-mestrene PSG fået øjnene op for slovakkens præstationer i Premier League, og derfor har de sendt følere ud til Newcastle.

Det er den forventede afgang af Kevin Trapp, der ifølge mediet har fået PSG på jagt efter en afløser, som skal være reservemålmand for Alphonse Areola i den kommende sæson.

RMC skriver dog, at der endnu ikke er konkrete forhandlinger i gang med PSG og Newcastle omkring Dubravka, som spillede 76 kampe for Esbjerg.

Manchester United er enige med Bruno Fernandes

Igennem flere transfervinduer har Manchester United været sat i forbindelse med den portugisiske midtbanespiller Bruno Fernandes, og nu kan et skifte endelig være under opsejling.

Avisen Sport skriver nemlig, at United er nået til enighed med Sporting CP om en pris i omegnen af 70 millioner pund, hvilket svarer til godt 580 millioner kroner.

Handlen kan ifølge avisens oplysninger blive offentliggjort i løbet af de næste 48 timer.

24-årige Bruno Fernandes strålede for Sporting i sidste sæson, hvor det blev til 20 mål og 12 assists i den portugisiske liga.

Roma holder møde med Gonzalo Higuain

AS Roma vil ikke risikere at stå uden en kvalitetsangriber, hvis Edin Dzeko smutter til Inter, og derfor har romerne angiveligt Gonzalo Higuain på blokken.

Avisen Corriere dello Sport skriver, at Roma af Juventus har fået lov til at mødes med Higuains bror og agent, Nicolas, for at diskutere et muligt skifte.

Juventus menes at være interesseret i Romas 18-årige midtbanetalent Alessio Riccardi og vil angiveligt bruge Higuain til at overtale Roma til at lade italieneren rykke til Torino.

Den idé ser Roma dog ikke ud til at være lun på, da de ser en lysende fremtid for Riccardi, der er født og opvokset i klubben.

31-årige Higuain har kontrakt til sommeren 2021 i Juventus.

Dybala vil blive og kæmpe for sin plads i Juventus

Tottenham og Manchester United er denne sommer blevet sat i forbindelse med Juventus' Paulo Dybala, men nu lader det til, at argentineren har tænkt sig at blive i det italienske.

Sky Sport Italia skriver nemlig, at Dybala er indstillet på at blive og tage kampen op i Juventus og dermed dropper et potentielt skifte til Premier League.

Ifølge mediet er Dybala klar til at vende tilbage fra sin sommerferie tidligere end planlagt for at lære Maurizio Sarris spillesystem bedre at kende.

Engelske Sky Sports erfarer, at Juventus jagter Manchester Uniteds Romelu Lukaku og havde været villige til at inkludere Dybala i den handel, men umiddelbart ser det altså ikke ud til at ske.

Lørdagens rygter

Napoli jagter Hirving Lozano i PSV

Carlo Ancelottis Napoli har længe været inde i kampen om Lille-profilen Nicolas Pepe, men han ser ud til at skifte til Arsenal, og derfor kigger Napoli nu angiveligt mod Æresdivisionen.

Ifølge en række italienske medier – heriblandt Calciomercato.com og Tuttosport – vil Napoli nemlig bruge en del af de 600 millioner kroner, der var sat af til købet af Pepe, på at købe PSV Eindhovens Hirving Lozano.

Den mexicanske landsholdsspiller, der fylder 24 om få dage, menes at koste omkring 337 millioner kroner plus diverse bonusser.

Lozano har været i PSV siden sommeren 2017 og scorede i sidste sæson 17 mål og leverede 11 assists i 30 ligakampe.

Everton fører kapløbet om Juventus-stortalent

19-årige Moise Kean er en eftertragtet herre, og Juventus er angiveligt klar til at sælge angrebstalentet, hvis de vel at mærke kan få en tilbagekøbsklausul inkluderet i handlen.

Klubber som Arsenal, Borussia Dortmund og Sevilla har alle været nævnt tidligere, men det tyder på, at Everton er et skridt foran alle konkurrenterne i jagten på Kean.

Interessen fra Everton er ifølge italienske medier den mest konkrete, og klubben skulle være klar til at smide i omegnen af de 300 millioner kroner, som Juventus ifølge Sky Sports kræver.

Moise Kean har kontraktudløb i Juventus næste sommer.

Ben Yedder dropper storklubber og tager til Kina

Den 28-årige Sevilla-angriber Wissam Ben Yedder har tidligere været sat i forbindelse med blandt andre Manchester United, PSG, AC Milan, Roma og Napoli.

Nu ser det dog ud til, at franskmanden vinker farvel til Europa og i stedet drager til kinesisk fodbold.

I hvert fald skriver franske L'Equipe, at den kinesiske klub Beijing Guoan har meddelt Sevilla, at de er klar til at betale Ben Yedders frikøbsklausul, der lyder på 40 millioner euro – cirka 300 millioner kroner.

Ben Yedder, der i alle turneringer scorede 30 mål for Sevilla i sidste sæson, kan eftersigende se frem til en årsløn på omkring 12 millioner euro i den kinesiske klub.

Arsenal slår Napoli i kampen om Pepe

Lille-profilen Nicolas Pepe kan meget vel stå foran et skifte til Arsenal. I hvert fald skriver Sky Sport Italia, at London-klubben er foran Napoli i kampen om kantspillerens underskrift.

Begge klubber er nået til enighed med Lille om en pris på cirka 600 millioner kroner, men Arsenal tilbyder angiveligt Pepe en højere løn end Napoli.

Mediet skriver, at Napoli tilbyder Pepe en årsløn på omkring 30 millioner kroner, men den ivorianske landsholdsspiller kræver angiveligt godt en million euro mere, nemlig knap 38 millioner kroner om året.

Arsenals tilbud menes at være nærmere det ønskede beløb, og englænderne er derfor angiveligt i førersædet lige nu.

Manchester United er ude - Pepe har tre bejlere

Lille-stjernen Nicolas Pepe står over for et stort skifte i løbet af den kommende uges tid, hvis man skal tro Lille-præsident Gerard Lopez, der har accepteret fire bud på kantspilleren. 

Adskillige medier skriver om sagen, og udover Napoli, der selv har bekræftet sit kandidatur, er også PSG og Arsenal ifølge de fleste medier med i ræset om 24-årige Pepe. 

Derudover skriver franske Le10sport, at Manchester United er den fjerde bejler, men englænderne trukket sig igen for at søge andre alternativer. 

Alt efter kilden meldes både Napoli og Arsenal i førersædet i forhold til at sikre sig Pepe. 

150 millioner kroner skiller Lazio og United

Lazio-præsident Claudio Lotito har accepteret at sælge stjernespilleren Sergej Milinkovic-Savic denne sommer, og Manchester United er den mest interesserede bejler. 

Ifølge Corriere dello Sport er der dog stadig et pænt stykke mellem parterne. Lazio vil således have 750 millioner kroner for serberen, og United vil kun betale 600 millioner kroner. 

United har har endnu ikke afgivet et officielt bud endnu, og det er Milinkovic-Savicø agent, den tidligere topspiller Matej Kezman, der fungerer som mellemmand i dialogen mellem klubberne. 

Gareth Bale rykker til Kina

Ifølge spanske Marca er Gareth Bales skifte til kinesisk fodbold nu på plads, og det bliver Jiangsu Suning, der henter waliseren i Real Madrid. 

Bale står til at tjene 165 millioner kroner om året på en treårig aftale i Kina, hvor han skal spille sammen med folk som Alex Teixeira og italienske Eder. 

Jiangsu Suning ejes af et søsterselskab til Inters ejergruppe.

Om Rygtetid:

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.


Af Martin Schmidt

14 kommentarer

bruger 130068 12:38          
Bale kommer til at tjene det tre-dobbelte, nemlig i underkanten af 500.000.000 om året (1 mil pund om ugen).
Danish-Viking 12:41          
Everton, køb Kean med det samme!
NnS 13:08          
Der florerer en video af Bale i Kina, så den er vidst god nok.
Indspark med bolden 13:19          
Det er lidt sjovt med det der rygte journalistik...

Sarri har hele tiden sagt, at han satser på Dybala & Ronaldo i offensiven
Dybala har hele tiden sagt, at han ikke skal nogen steder
Juves ledelse har hele tiden, udtrykt, at Dybala har en høj stjerne i ledelsen

(hvilket muligvis også har haft lidt indflydelse på, at Allegri endte med at måtte gå, fordi han satsede alt på Ronaldo, kørte Dybala lidt ud på et sidespor og fik så den dårligste sæson i 5 år)

Alligevel har der mere eller mindre konstant været artikler med Dybala til Bayern, Inter, Man U, Tottenham osv.

Bevares, money talks, og andre klubber kan selvfølgelig godt udtrykke interesse, men Dybala har aldrig skulle væk fra Juve i dette vindue (men så har de selvfølgelig haft noget at skrive om), både ledelse, træner og spiller har meget tydeligt givet udtryk for, at de arbejder også sammen i den kommende sæson...
Patrick8 15:19          
True, altid spekulationer. Men tiderne skifter hele tiden. Chiesa udtalte også for et par måneder siden at han var sikker på at blive i Fiorentina, og nu er han på vej væk fordi Fiorentina ikke kan holde på deres profiler. Dybala er for god til at skulle sidde på bænken. Har kvalitet til meget mere, men man kan tvivle på om der er plads til ham, for han har aldrig rigtig været god på kanten. Hvilken start 11 forventer man Juve stiller med fra den nye sæson?
Indspark med bolden 17:19          
Tja...

Rigtigt at han ikke har scoret særligt meget, når han er blevet brugt som h.wing i Allegri´s 4-3-3 med Wing Forwards -Outer wings- (dog havde Ronaldo frihed til at vandre), han spillede dog ok, men han bliver jo bedømt på mål som angriber, og han er klart bedst (verdensklasse) når han spiller, det der hedder Second Striker, hvor han også i de 11 kampe, hvor han blev brugt på den måde scorede 6 mål og lavede 5 assists (= i gennemsnit involveret i 1 mål pr. kamp), men han blev jo så mest brugt (smidt rundt) som h.(ydre)wing, Second Striker, Center Forward og en håndfuld gange Offensiv Midt, og endte så med 10 mål og 6 assists i 39 kampe, og så falder gennemsnittet for mål/assists jo ganske tydeligt...

Indtil nu har det været hans foretrukne 4-3-3 opstilling, men han har ytret, at han også tænker på, at spille en 4-3-1-2, men pt. er Dybala på ferie, så det (4-3-1-2) har ikke været brugt pt.

Forskellen er jo, at Ronaldo nu skal spille fast Center Forward uanset om det bliver en 4-3-3 eller 4-3-1-2, og at Sarri så spiller en 4-3-3- med det som kaldes Inside Forwards -Inner Wings-, hvor de skal søge mere direkte mod mål, fremfor at løbe ud på kanten og lave indlæg -det skal komme fra backs, der løber meget frem-, så stilen bliver helt sikkert anderledes...

I hans standard 4-3-3 formation (med forbehold for køb/salg), ligner det:

GK - Szczesny

LB - Sandro
CB - Chiellini
CB - De Ligt/Bonucci
RB - Cancelo

DM - Pjanic (Can er åbenbart primær reserve her, men er også brugt som CM)
CM - Rabiot/Matuidi
CM - Ramsey/Matuidi

LF - Costa
CF - Ronaldo
RF - Dybala

I en 4-3-1-2 formation (med forbehold for køb/salg), kunne det være -men det er som sagt ikke prøvet endnu-:

GK - Szczesny

LB - Sandro
CB - Chiellini
CB - De Ligt/Bonucci
RB - Cancelo

DM - Pjanic (Can er åbenbart primær reserve her, men er også brugt som CM)
CM - Rabiot/Matuidi
CM - Ramsey/Matuidi

AM - Bernadeschi (Ramsey kan også spille den plads)
SS - Dybala
CF - Ronaldo
Silkegooner 19:44          
Hvorfor pokker giver vi 600 for Pepe i stedet for 420 for Zaha, som Everton gør nu? ..anyone?
Lørdag 17. august
Fredag 16. august