Luk

Rygtetid: Barcelona jagter Dortmund-profil

| International | 13 kommentarer

Infoboks

Southampton - Arsenal
FA Cup (23/01)
Oddset 3,15 3,45 2,25
bet365 3,10 3,40 2,30

Her er dagens udgave af Rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter, indtil transfervinduerne lukker.

Barcelona jagter Dortmund-profil

FC Barcelona er på jagt efter en venstre back, der kan konkurrere med Jordi Alba om spilletid, og han kan muligvis findes i Dortmund. Ifølge Sport har La Liga-klubben nemlig udset sig Raphael Guerreiro.

Den 25-årige Dortmund-back har kun 12 måneder tilbage af sin kontrakt med Bundesliga-klubben, og Barcelona mener derfor, at han kan hentes til en forholdsvis billig pris. Ifølge mediet er den spanske klub dog klar over, at de langt fra er alene om interessen.

Ifølge Sport var det Barcelonas plan at hente Felipe Luis eller Alberto Moreno på en fri transfer, fordi de havde brugt mange millioner på Matthijs de Ligt. Den unge hollænder ser dog ud til at ende et andet sted, og derfor vil klubben bruge en del af de penge på en back.

La Liga-mestrene var ifølge mediet allerede interesserede i Raphael Guerreiro i 2016, men han følte ikke, at han ville få nok spilletid og valgte derfor at skifte til Dortmund fra Lorient.

Nu har han 12 måneder tilbage af kontrakten og vil gerne videre fra Dortmund. Derfor har de to klubber i de seneste uger forhandlet om et skifte. Dortmund vil angiveligt have 186 millioner kroner, men med så kort tid tilbage af kontrakten mener Barcelona, at han bør være billigere.

Manchester United vil hente West Ham-profil

Ole Gunnar Solskjær er på jagt efter forstærkninger til Manchester United-truppen forud for den kommende sæson, og ifølge Sky Sports har nordmanden udset sig West Ham-stopperen Issa Diop.

Ifølge mediet er Manchester United meget interesserede i at hente forsvarsspilleren til klubben, men de to engelske mandskaber er ikke enige om prisen.

Sky Sports skriver, at Manchester United er klar til at betale 377 millioner kroner, men West Ham vil have 500 millioner kroner for den stærke stopper.

22-årige Issa Diop spillede 33 Premier League-kampe for West Ham i den seneste sæson, efter han kom til klubben fra Toulouse før sæsonen. Dengang betalte West Ham angiveligt 184 millioner kroner for ham.

Arsenal klar med tredje bud på Lorient-profil

Arsenal er på jagt efter forstærkninger i offensiven, og 21-årige Alexis Claude-Maurice ligner et godt bud på en kommende spiller for Premier League-holdet.

Ifølge flere engelske og franske medier - heriblandt Metro og Get French Football News - har Arsenal netop fået afvist bud nummer to på angriberen, der spiller for Ligue 2-klubben Lorient.

Det seneste bud lød angiveligt på 120 millioner kroner, men det var altså ikke nok for den franske klub. Ifølge medierne har det dog ikke skræmt Arsenal væk, og Premier League-klubben sender inden længe et tredje bud af sted mod Frankrig.

Alexis Claude-Maurice scorede 14 mål i 35 Ligue 2-kampe for Lorient i den seneste sæson, og Arsenal-manager Unai Emery mener altså, at han kan forstærke englændernes offensiv.

Rygtetid: Napoli enige med Roma-profil

Den græske landsholdsforsvarer Kostas Manolas er ifølge Sky Sport Italia blevet enig med Napoli om sine personelige betingelser for et skifte fra Roma.

Ifølge det italienske medie har Manolas et transferloft på 270 millioner kroner i sin kontrakt med romerne, men klubben kan være interesseret i en form for byttehandel.

Napoli skal have udset sig den 28-årige centerforsvarer som den perfekte makker til Kalidou Koulibaly, og Manolas ville samtidig angiveligt erstatte Raul Albiol, som ifølge mediet er på vej tilbage til Villarreal.

Mexicanere jagter PSV-stjerne

28-årige Luuk de Jong var sidste sommer genstand for stor interesse fra mexicanske Club America, men valgte at blive i PSV, og det kastede hele 32 mål af sig i den forgangne sæson.

Nu er det så Monterrey fra Mexico, der har kastet sin kærlighed på angriberen, men ifølge Eindhovens Dagblad er interesseren endnu ikke konkret.

De Jongs succesrige sæson kan også være en forhindring for skiftet, da han endnu har to år tilbage af sin kontrakt med PSV og desuden er blevet aktuel for det hollandske landshold igen.

Serie A-klubber lurer på Onuachu

Både Bologna og Roma følger ifølge det italienske medie Tuttomercatoweb FC Midtjyllands nigerianske topscorer Paul Onuachu.

Midtjyderne har lagt op til, at den 25-årige angriber skal sælges denne sommer, og ifølge Tuttomercatoweb er også engelske klubber ude efter den store forward.

Den sidste del af historien har umiddelbart været udelukket i et lang stykke tid, da Onuachu formentlig ikke ville kunne få arbejdstilladelse i England.

Men Onuachu debuterede i marts for et nigerianske A-landshold og er med i truppen til det kommende African Cup of Nations, så det er ikke længere helt så urealistisk, at de engelske bejlere kan få lov at byde ind.

Dortmund er meget tæt på Mats Hummels

Bild og Sport Bild har begge meldt Dortmund interesserede i at hente Mats Hummels tilbage til klubben, og det historie følger tyske Sky nu op på. 

Ifølge Sky er handlen således meget tæt på at blive en realitet, og Dortmund betaler Bayern München omkring 225 millioner kroner for forsvarsspilleren. 

Parma jagter Mario Balotelli

Mario Balotelli er fri til at finde sig en ny klub efter opholdet i Marseille, og ifølge det italienske medie gianlucadimarzio.com er Serie A-klubben Parma meget interesserede i angriberen.

28-årige Balotelli har også selv tidligere udtrykt stor interesse i at spille for Parma, men angriberens lønkrav er angiveligt en betydelig stopklods for et fremtidigt samarbejde.

Også Frosinones 20-årige angriber Andrea Pinamonti er på ønskelisten i Parma, skriver mediet.

Brighton vil have Genk-kaptajn

Premier League-klubben Brighton er ifølge Sky Sports ude efter Genks 24-årige anfører og vicetopscorer Leandro Trossard.

Brighton har indledt snakken med belgierne om kantspilleren, der scorede 22 gange i den forgangne sæson – blandt andet to mål mo Brøndby i Europa League-kvalifikationen.

Fredagens rygter:

Ajax vil have 250 millioner for Ziyech

Ajax-profilen Hakim Ziyech er blevet et varmt navn i Europa efter en strålende sæson hos de hollandske mestre, og det har nu fået klubben til at fastsætte den pris, det kræver at vriste ham væk fra Amsterdam.

Det kommer til at koste interesserede omkring 250 millioner kroner, skriver engelske Mirror.

Marokkanske Ziyech scorede 21 mål og lavede 24 oplæg i 49 kampe for Ajax i den forgangne sæson, og det har eftersigende fået Premier League-klubberne Liverpool og Arsenal til at rette sigtekornet på Ajax-spilleren.

Ziyech har to år tilbage af den femårige kontrakt, som han skrev med Ajax i 2016, da han skiftede fra Æresdivision-holdet Twente.

Marcos Llorente på vej fra Real til Atletico

24-årige Marcos Llorente er ifølge Deportes Cope på vej til det forbudte skifte i Madrid, da midtbanespilleren er på vej fra Real Madrid til Atletico Madrid.

Avisen oplyser, ifølge Sport, at de to klubber har forhandlet de sidste par uger, og handlen forventes at gå igennem i de kommende dage.

Llorente skulle have gjort Atletico-træner Diego Simeone opmærksom på sig under et lejeophold i Alaves for to sæsoner siden, og Atletico skulle have bydt, men da ønskede Real Madrid at få Llorente ind omkring førsteholdet.

I den netop overståede sæson nåede Llorente dog blot 16 optrædener for Real Madrid. 

Hos Atletico mener Deportes Cope, at Llorente skal erstatte Rodri, som er på vej til Manchester City.

Derby kræver 34 millioner for Lampard

I disse dage rygtes Chelsea-manageren Maurizio Sarri til Juventus, og som afløser for Sarri ventes Chelsea at hente klublegenden Frank Lampard.

Men det bliver ikke uden problemer, for Lampards klub Derby County kræver nemlig 34 millioner kroner i kompensation for at lade træneren skifte til Chelsea, før kontrakten udløber.

Det skriver The Telegraph, der mener at vide, at Derby forholder sig roligt til situationen og fortsat planlægger efter, at Lampard er træner for Championship-klubben næste sæson.

Avisen skriver også, at Derby endnu ikke er blevet kontaktet af Chelsea.

Juve klar til stjerne-bytte for Pogba

Juventus’ sportsdirektør Fabio Paratici befinder sig i disse dage i London, hvor han har møder med Manchester United angående Paul Pogba i klubbens kontorer i den britiske hovedstad. Det beretter Sky Sport Italia.

Juventus har længe været rygtet interesseret i deres tidligere franske stjerne, og nu de første forhandlinger mellem storklubberne angiveligt begyndt.

En af de løsninger, der ifølge Sky Sport Italia drøftes, er at gøre den eftertragtede portugiser Joao Cancelo til en del af handlen.

Manchester United betalte omkring 800 millioner kroner for 26-årige Paul Pogba i 2016, hvilket selvsagt gør ham til en noget dyr fornøjelse for Juventus.

Derfor giver det god mening, at de vil forsøge at bløde beløbet op ved at lave en byttehandel med Joao Cancelo, der angiveligt har et prisskilt på 370 millioner kroner.

Manchester City har tidligere været nævnt som favorit til portugiseren, men her afskrækker angiveligt både pris samt det faktum, at Danilo ikke lykkedes at skifte til Inter.

Pogbas agent, Mino Raiola, fik først sin karantæne suspenderet af CAS - pånær i Italien - indtil sagen færdiggøres, og han kunne dermed arbejde minimum frem til juli.

Torsdag behandlede en italiensk appealdomstol så sagen og afsagde dom i Raiolas favør, hvorfor han igen kan arbejde helt frit i og uden for Italien og altså forhandle med Juventus og andre italienske klubber.

Brescia vil have Joronen

Jesse Joronen har i Sten Grytebust fået hård konkurrence i FC København, men det er ikke sikkert, at de to overhovedet når at konkurrere om pladsen i de danske mestres mål.

I hvert fald skriver den italienske transferjournalist Gianluca di Marzio, at det kommende Serie A-hold Brescia er interesseret i at hente Jesse Joronen.

Rygtet har ikke mange detaljer på sig, men Gianluca di Marzio har flere gange ramt rigtigt, når han har forudset handler i italienske klubber.

Brescia vandt Serie B og rykkede dermed direkte op i Serie A.

Juventus og Chelsea endelig enige om Sarri-pris

Maurizio Sarri har efterhånden længe været sat i forbindelse med et skifte til Juventus, som dog hidtil ikke har været villig til at betale den pris, Chelsea vil have for manageren.

Nu er de to klubber dog blevet enige, hvis man skal tro Sky Sport Italia.

Juventus kommer ifølge mediet til at slippe 26 millioner kroner for Sarri – prisen kan stige til omtrent 30 millioner kroner.

Sky Sport Italia skriver, at pengene er nok til, at Chelsea kan købe Frank Lampard fri af Derby.

Lukaku er enig med Inter

Romelu Lukaku ligner en færdig mand i Manchester United, og Inter er lige nu det bedste bud på en kommende arbejdsgiver for den belgiske angriber.

La Gazzetta dello Sport skriver således, at Lukaku er nået til enighed med den italienske traditionsklub.

Mediet mener at vide, at aftalen kommer til at løbe til sommeren 2024, og at den kan indbringe Lukaku op mod 55 millioner kroner.

Inter mangler dog fortsat at blive enig med Manchester United om en pris, skriver La Gazzetta dello Sport.

Rygterne om Inter har svirret længe, og Lukaku var så sent som torsdag ude og rose klubbens nye træner, Antonio Conte.

Liverpool dropper Fekir

Nabil Fekir var sidste år meget tæt på at skrive under på en kontrakt i Liverpool, men et dårlig lægetjek kostede ham angiveligt klubskiftet fra Lyon.

I franske medier har det igen denne sommer været fremme, at Liverpool vil forsøge nok en gang, men det er der uenighed om.

Engelske The Independent skriver således, at Liverpool ikke har i sinde at forsøge sig med Nabil Fekir igen.

Det skyldes både det dårlige lægetjek sidste år, hvor en tilbagevendende knæskade ødelagde det for Fekir, og så vil Lyon angiveligt have alt for mange penge for offensivspilleren.

Om Rygtetid:

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.


Af Mikael Blond

13 kommentarer

Euro2020herewecome 08:53          
Kunne være fint for AC at få Sarri væk.
Maradona-Messi 12:55          
Jeg tror ikke på, at Lukaku "kun" kommer til at tjene 11 millioner om året, så der må mangle noget...fx 55 millioner OM ÅRET?
HerbalAttraction 13:37          
tror at Ziyech ville passe godt hos Liverpool og klopp. jeg er godt nok city fan og frygter lidt det sker, men det kunne nu være fedt for konkurrencen i Premier. han er en klasse spiller
Slettet(350105202712) 14:29          
Jeg fatter ikke en klub som Roma eller den generelle interesse for Onuachu.

De har allerede købt en Robin Olsen til overpris i en dansk klub, de kan se på FCM´s salgshistorik at Sørloth heller ikke var sine penge værd.

Godt for Midtjylland, verdensmestre i bondefangeri, hvis de lykkeses at få solgt Paul til det beløb de oprindeligt har krævet.
Footboy 14:29          
Forklaring udbedes ang Onuachu:

Engelske klubber vil gerne have ham, men han vil få svært ved at få arbejdstilladelse. Men nu er han på landsholdet og med i Nations cup, så nu kan de Engelske klubber godt "få lov" at byde ind??? Det giver ingen menig.
quazz 14:56          
@Footboy

For at få arbejdstilladelse i England som fodboldspiller fra et ikke-eu land kræver det at man er aktuel landsholdsspiller. Onuachu er først nu blevet nigeriansk landsholdsspiller, hvorfor han nu kan få engelsk arbejdstilladelse.
Desrouleaux 15:21          
Så det giver fin mening.

Men man kan godt undre sig over at Roma meldes interesserede i Vavro og Onuachu når nu de har brændt nallerne lidt på Robin O. På den anden side så kan man ikke skære alle over en kam.
Fredag 22. januar