Luk

Rygtetid: PL-duo lurer på Joakim Mæhle

| International | 7 kommentarer

Infoboks

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag i januar forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter, indtil transfervinduerne lukker.

PL-duo lurer på Joakim Mæhle

Joakim Mæhle har før tiltrukket sig interesse fra Premier League i form af Southampton, men det er ikke den eneste engelske klub, der har et godt øje til danskeren.

HITC skriver i hvert fald, at også Crystal Palace er interesseret i at tilknytte den danske Genk-back.

Sky Sports har tidligere skrevet, at Southampton overvejede at lægge et bud på Mæhle i januar, men HITC skriver, at der ikke pt. er noget konkret tilbud på bordet for Mæhle.

Mæhle forlængede i september kontrakten med Genk frem til 2023, så der skal findes en pose penge frem, hvis danskeren skal købes fri.

Milan vil have Bournemouth-keeper

Pepe Reina er efter alt at dømme på vej til Aston Villa, og AC Milan finder angiveligt afløseren i Premier League.

Bournemouth-målmand Asmir Begovic er ifølge flere italienske medier, herunder Sky Sport Italia, tæt på et skifte til AC Mlan som backup for Gianluigi Donnarumma.

32-årige Begovic' har været udlejet til Qarabag i efteråret, hvor det blev til 17 kampe.

Simon Kjær er til lægetjek i Milan

Simon Kjærs skifte til AC Milan ser ud til at være tæt på.

Danskeren er ifølge Sky Sport Italia-journalisten Gianluca Di Marzio på vej til lægetjek i AC Milan, hvilket der florerer flere billeder af på hans medies hjemmeside.

Kjær skifter formentlig til AC Milan på en lejeaftale frem til sommer, og klubben skulle have sikret sig en købsoption på forsvarsspilleren.

Spurs vil hijacke Hammers-emne

Sky Sports skrev fredag, at West Ham var enige med Benfica om midtbanespilleren Gedson Fernandes, men sagaen er angiveligt ikke færdig.

Tottenham har således ifølge Sky også afgivet et bud på portugiseren som erstatning for skadede Moussa Sissoko.

Buddet skulle - ligesom West Ham - lyde på en 18 måneder lang lejeaftale, og nu er det altså formentlig op til Gedson Fernandes at vælge, hvilken klub han vil til.

Chelsea har også lagt et bud på en 18 måneder lang kontrakt samt en købsoption, og det er altså ikke afgjort endnu, hvor midtbanespilleren ender.

Inter tilbyder Eriksen fireårig aftale

Fredag blev Christian Eriksens agent meldt i Milano, og lørdag morgen skriver The Guardian, at Inter har tilbudt danskeren en fireårig kontrakt.

Inter håber allerede at kunne hente Eriksen denne vinter, hvilket i så fald vil gøre det til en kontrakt på fire et halvt år, skriver mediet.

Den italienske klub skulle være klar til at smide 20 millioner euro - 150 millioner kroner - for at få Eriksen til klubben seks måneder før kontraktudløb.

Fredagens rygter

Barcelona har holdt møde med Xavi

Ifølge radiostationen RAC1, som ved meget om, hvad der sker i Barcelona, har Barcelona fredag holdt møde med Xavi i Doha.

Barcelona-direktørerne Eric Abidal og Oscar Grau har angiveligt talt med den nuværende Al-Sadd-træner, og det har straks sat spekulationerne i gang om, at Xavi skal afløse Ernesto Valverde.

Valverde har længe været under kritik, og kritikken har taget til efter torsdagens nederlag til Atletico Madrid i den spanske super cup.

Mens flere medier altså mener, at Xavi kan blive ny træner, spekulerer andre i, at Barca-delegationen kun var i Doha for at se til Ousmane Dembele, som her er i gang med sin genoptræning, og at mødet med Xavi bare blev klemt ind i programmet.

Cenk Tosun til lægetjek hos Palace

Ifølge Sky Sports er den tyrkiske angriber Cenk Tosun til lægetjek hos Crystal Palace fredag. 

Det er ikke blevet til spilletid for Cenk Tosun siden Carlo Ancelotti overtog roret som Everton-manager i slutningen af december. 

Samtidigt har cheftræner for Crystal Palace, Roy Hodgson, været ude og efterlyse forstærkninger til truppen, der blot har fundet vej til nettet 19 gange i 21 kampe. 

 Tyrkiet skal med til sommerens EM-slutrunde, hvorfor Sky Sports mener at vide, at den 28-årige angriber er på jagt efter fast spilletid i håbet om en plads i den tyrkiske EM-trup. 

Eriksens agent er i Milano

Christian Eriksen er den seneste uges tid blevet rygtet på vej til Inter, og calciomercato.com skriver fredag, at danskerens agent i dag er i Milano. 

Her skal parterne forsøge at nå til enighed om en kontrakt, hvilket sker uden om Tottenham, da Eriksen som bekendt har kontraktudløb til sommer. 

Inter overvejer at byde ind på Eriksen, så han kan komme til allerede i januar, men det afhænger også, at om klubben lykkes med at hente Barcelonas Arturo Vidal eller ej. 

Moyes vil hente Fellaini hjem fra Kina

David Moyes ser en stor stjerne i Marouane Fellaini, som han i sin tid hentede med sig fra Everton til Manchester United – og nu kan de to komme til at arbejde sammen igen.

I hvert fald mener Sky Sports at vide, at West Ham-manageren har tænkt sig at hive den store belgier hjem fra sin kinesiske klub Shandong Luneng.

Der skal dog noget overtalelsesarbejde til. Ifølge Sky Sports skal Marouane Fellaini gå hele 75 procent ned i løn, hvis han skal til West Ham.

Marouane Fellainis kontrakt i Kina udløber ved udgangen af 2021. Han har spillet 22 ligakampe i Shandong Luneng, og det er blevet til syv mål og fire oplæg.

Om Rygtetid: 
Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Af Sara Margren

7 kommentarer

Token33 12:38          
Lad os håbe han (Kjær) vokser med opgaven. Alternativt er det formentlig en fin pension og - forhåbentlig - et farvel til EM.
mtotheice 12:43          
Så forhåbentlig, skal vores bedste midterforsvar og bedste spiller undet slutrunden 2018 og anfører, ikke med? Det fatter jeg ikke lige. Hvis du altså holder med Danmark....
Lacroix 13:16          
Milan Milan Milan, altså det jo ikke dårlige spillere, men ALTSÅ.
Ak de gode gamle dage
Token33 14:28          
Hvis du læser den igen, ser du, at jeg håber, han vokser med opgaven. Han kan ikke komme på holdet i Atalanta. Måske derfor heller ikke i Milan. Så bliver det problematisk med ham til EM. Kjærs top-niveau er super. Hans bund-niveau er en skændsel.
Aarhus-Zapp 14:37          
Ufatteligt hvordan Milan kun køber segunda spillere..
proege 14:40          
Milan har masser af målmands talenter, så tvivler stærkt på, at de henter! Mon ik plizzari er mere end klar
smalldeine 16:11          
@Token33 Er det meningen at du skal tages seriøst?

Simon Kjær er anfører for det danske landshold, et landshold som ikke har tabt i ordinær tid i hvad 33 kampe? Hvad mere kan en forsvarsspiller gøre? På landsholdet er det fuldstændig ligegyldigt, hvem der spiller omkring ham, de bliver altid bedre af at have ham ved sin side.

Jeg er da enig i, at det er bedste er at han får spilletid og præsterer i klubben, men logikken i at sætte en anden forsvarsspiller på banen, fordi vedkommende får spilletid i sin klub og så se bort fra alt andet er da... ikke særlig logisk og bare ekstrem unuanceret.
Tirsdag 31. marts
Mandag 30. marts
Allan Gaarde: Ingen bad feelings overfor AaB
14:56
Besøgte vandpibecafe: Schalke-stjerne straffet
14:56
Coronavirus - vi åbner 14. april?
14:54
Tobias Mikkelsen stopper karrieren
14:49
TV-serier
14:45
AGF træner: Vigtigt socialt - nul nærkampe
14:45
Afgjort: Ingen tysk fodbold før 30. april
14:40
Barca-chef: Messi tilbød lønnedgang fra start
14:40
FCK: Spillere, trænere og ledere går ned i løn
14:36
Ståle: Hjemsendelse har ikke været aktuelt
14:33
TV-serier
14:30
Bayern: Forlæng Bundesligaen til efteråret
14:29
Bayern: Forlæng Bundesligaen til efteråret
14:28
Coronavirus - vi åbner 14. april?
14:26
Tobias Mikkelsen stopper karrieren
14:26
Bayern: Forlæng Bundesligaen til efteråret
14:24
Besøgte vandpibecafe: Schalke-stjerne straffet
14:23
Ny udfordring til de "nye" brugere! (Ny tråd)
14:22
Coronavirus - vi åbner 14. april?
14:20
Tottenham-ansatte går ned i løn i to måneder
14:20
Willian stikker til Chelsea: Stabilitet er nøglen
14:17
Absurd betting-kaos aflyste svensk serie-test
14:16
Coronavirus - vi åbner 14. april?
14:08
Besøgte vandpibecafe: Schalke-stjerne straffet
14:05
Ståle: Hjemsendelse har ikke været aktuelt
14:04