Luk

Rygtetid: Klopp overvejer Olympiakos-stopper

| International | 12 kommentarer

Infoboks

AC Milan - Atalanta
Serie A (23/01)
Oddset 2,70 3,70 2,45
bet365 2,62 3,80 2,45

Her er ugens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Klopp overvejer Olympiakos-stopper

Liverpool er i store problemer i midterforsvaret, hvor både Virgil van Dijk og Joe Gomez er ude med langtidsskader, og klubben planlægger derfor defensiv forstærkning til januar.

Ifølge Daily Star kigger Liverpool mod Olympiakos, hvor 26-årige Ruben Semedo angiveligt er én af mulighederne.

Semedo bliver ifølge avisen anset som en løsning på den korte bane, men prisen kan løbe op i 150 millioner kroner.

Den portugisiske tv-station Sic Noticias mener at vide, at en femårig aftale er på tale

AC Milan jagter tidligere Hobro-lejesvend

Anel Ahmedhodzic havde et fremragende lejeophold i Hobro, og sidenhen har den unge midtstopper for alvor grebet chancen under Jon Dahl Tomasson i Malmö FF, og det har en række storklubber bemærket.

Tidligere er Chelsea blevet meldt interesserede i den 21-årige forsvarsspiller, og skal man tro de italienske medier CalcioMercato og TuttoSport, er AC Milan det samme.

Tuttusport skriver, at AC Milans talentspejdere er blevet overbevist, og at den italienske storklub vil forsøge at hente Ahmedhodzic så hurtigt som muligt, og dermed kan han komme til at spille sammen med Simon Kjær i Milans centrale forsvar.

Anel Ahmedhodzic har kontrakt til 2023 i Malmö.

Milan tilslutter sig jagten på Eriksen

Christian Eriksen er længe blevet rygtet væk fra Inter, hvor han ikke virker til at indgå i Antonio Contes planer, og flere klubber har allerede været sat i forbindelse med danskeren.

Nu melder også AC Milan sig ind i jagten på Eriksen, som skulle være én af kandidaterne til at erstatte Hakan Calhanoglu, skriver Calciomercato.

Også klubber som Roma, Bayern München, Dortmund og PSG har været nævnt som bejlere, ligesom en retur til Tottenham til januar heller ikke virker udelukket, skriver Calciomercato.

Mandzukic tæt på La Liga-klub

Mario Mandzukic står uden klub, efter han forlod Qatar-klubben Al-Duhail, men det ser ud til, at den 34-årige angriber fortsætter karrieren i La Liga.

Celta Vigo er i hvert fald ifølge flere spanske lokalmedier, herunder NoticiasCelta og G24, tæt på at lande en aftale med Mandzukic.

Mario Mandzukic har tidligere været i Atletico Madrid i La Liga, og han har klubber som Wolfsburg, Bayern München og Juventus på cv'et.

Jovic slipper for fængsel efter brud på corona-regler

Real Madrid-angriberen Luka Jovic brød tidligere på året lovgivningen i forhold til coronavirussen i hjemlandet Serbien, og derfor var der åbnet en sag mod Jovic.

Han stod ifølge det spanske medie Cadena Cope foran en mulig fængselsstraf på seks måneder, men i stedet er han gået med til at betale en bøde på godt 225.000 kroner i stedet for.

Jovic brød en obligatorisk karantæne på 14 dage, da han vendte hjem til Serbien i marts efter nedlukningen i marts og kort efter blev set feste i Beograd.

Ifølge mediet nægtede Jovic i begyndelsen at betale bøden, og derfor udviklede sagen sig til, at Jovic kunne havne i fængsel.

Norge lurer på Ståle Solbakken

Ståle Solbakken står som bekendt uden job efter fyringen i FC København, men måske har han en fremtid som norsk landstræner.

VG's sportsjournalist Knut Espen Svegaarden skriver i hvert fald i en kronik på mediets hjemmeside, at mange i det norske fodboldforbund gerne vil have Solbakken som ny landstræner.

Der har ikke været kontakt mellem parterne, og Ståle har heller ikke takket ja til noget andet tilbud, lyder det i VG.

Ståle Solbakken bekræftede også selv tidligere, at han ikke havde talt med det norske fodboldforbund.

Solskjær har fortsat spillernes opbakning

Manchester Evening News skrev i sidste uge, at Manchester United havde kontaktet Mauricio Pochettino med henblik på at blive ny manager i stedet for Ole Gunnar Solskjær.

Nordmanden har dog fortsat spillernes opbakning trods den manglende kontinuitet i denne sæson, skriver Mirror.

Dermed ligner det altså ikke et trænerskifte i landskampspausen, som flere medier ellers har spekuleret i tidligere.

Sidste uges rygter:

FC Nordsjælland lurer på Fremad Amager-komet

FC Nordsjælland har tradition for at hente talentfulde ghanesere fra Right to Dream-akademiet, men nu lurer Superliga-klubben angiveligt på en lovende ghaneser i Fremad Amager.

Det drejer sig naturligvis om 20-årige Emmanuel Toku, der trods sin unge alder har udviklet sig til en stor profil i 1. divisionsklubben.

Historien stammer fra det ghanesiske medie Sports World Ghana, der skriver, at FCN holder et vågent øje med Toku og allerede til januar skulle være klar til at byde.

Emmanuel Toku har scoret seks mål og lavet tre oplæg i ti ligakampe for Fremad Amager i denne sæson.

Flere klubber bejler til Christian Eriksen

Christian Eriksens situation i Inter er ikke optimal, eftersom danskeren ikke får fast spilletid, og det har sat spekulationer om midtbanekreatørens fremtid i gang.

Ifølge det italienske medie Calcio Mercato er tre klubber i form af PSG, Tottenham og AS Roma interesserede i Eriksen. Skal man tro Tuttosport er Serie A-konkurrenterne fra Napoli også en mulighed.

Angiveligt er Inter ikke afvisende over for at lade Eriksen gå til januar, hvor han har været i klubben i et år, men altså endnu ikke har fået sit helt store gennembrud.

28-årige Christian Eriksen har kontrakt til 2024 i Inter, hvor han hidtil har spillet 33 kampe, scoret fire mål og lavet tre assists.

United har kontaktet Pochettino

Ifølge Manchester Evening News har Manchester United kontaktet Mauricio Pochettino med henblik på at placere argentineren i trænersædet i stedet for Ole Gunnar Solskjær.

Manchester United har fået en forfærdelig start på Premier League, og det skulle have fået klubben til at kontakte Pochettinos repræsentanter.

Solskjærs situation blev ikke forbedret af onsdagens Champions League-nederlag til Istanbul Basaksehir, men Manchester Evening News beretter også om, at der fortsat er noget opbakning til nordmanden i klubben, hvorfor han ikke er fyret endnu.

Manchester United spiller næste gang lørdag mod Everton i en kamp, der kan blive afgørende for Solskjærs skæbne.

Liverpool, Real Madrid og trio jagter Alaba

David Alaba har ifølge Bayern München takket nej til klubbens tilbud om en kontraktforlængelse, og derfor ser østrigeren ud til at forlade klubben ved udløb til sommer.

Spørgsmålet er, hvor 28-årige Alaba i så fald fortsætter karrieren, og skal man tro den spanske avis AS, mangler han bestemt ikke bejlere.

Avisen erfarer således, at Alaba er eftertragtet i Liverpool, Manchester City, Real Madrid, Juventus og PSG.

Tidligere har det været fremme, at David Alaba personligt er mest interesseret i at komme til enten Barcelona eller Real Madrid, men om det stadigvæk er tilfældet, melder historien ikke noget om denne gang.

Chelsea vil have tidligere Hobro-spiller

Chelsea er ifølge svenske Kvällsposten ude efter Malmö FF-spilleren Anel Ahmedhodzic, der var udlejet til Hobro fra sommeren 2019 og et halvt år frem.

Chelsea er angiveligt klar til at byde godt 60 millioner kroner for den 21-årige forsvarsspiller, der har kontrakt med Malmö frem til udgangen af 2023.

Anel Ahmedhodzic har haft en glimrende sæson i 2020, hvor han er blevet fast mand under Jon Dahl Tomasson og er blevet belønnet med debut på Bosniens A-landshold.

Om Rygtetid: 
Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Af Sara Margren

12 kommentarer

madin 14:25          
Det har allerede været fremme i de norske medier at man ønsker Ståle, men spørgsmålet er vel om han selv vil.
Bobby Wrenøe 14:29          
perfekt tidspunkt at overtage det norske landshold.

Enhver træners drøm at overtage en offensiv i form af:
- Ødegaard
- Sørloth
- Hauge
- Haaland

Så skal der bare bygges en betonklods op bag et udvalg af dem. Og det er Norge jo kendt for at kunne ligesom Staale har brillieret med en solid defensiv.
Teshin1990 15:45          
Med Ståles defensive evner og de offensive spillere som Norge har til rådighed, kunne Ståle og Norge godt være et rigtig godt match.
Liverdrengen 22:44          
perfekt tidspunkt at overtage det norske landshold.

Enhver træners drøm at overtage en offensiv i form af:
- Ødegaard
- Sørloth
- Hauge
- Haaland

Så skal der bare bygges en betonklods op bag et udvalg af dem. Og det er Norge jo kendt for at kunne ligesom Staale har brillieret med en solid defensiv.
Lig dertil Sander Berge, Kristoffer Ajer, Morten Thorsby med flere.
Det ser godt ud for Norge.
Peter0811 23:16          
Ståle er lige blevet fyret , fra et hold med relativt mange gode offensive spillere , målt op imod de hold , som man har spillet imod i superligaen ...
km2014 08:42          
Gode offensive spillere i FCK? Hvem ud over Falk.
Biel passer ikke ind, Fischer er faldet mega langt i niveau, Mudra har vi ikke rigtig set endnu på toppen, andre?
Altså Wind og Daramy er overvurderet og dovne
Nickdkinter 10:03          
Er Wind dårlig og doven?? Du må da have spist søm hehe. Hvis det er så sender du ham da bare til Odense.
Fredag 22. januar
Torsdag 21. januar