Luk

Rygtetid: Bordeaux-profil tæt på AC Milan

| International | 29 kommentarer

Infoboks

Roma - Lecce
Coppa Italia (20/01)
Oddset 1,35 5,10 8,20
bet365 1,33 4,75 9,50

Her er ugens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Bordeaux-profil tæt på AC Milan-skifte

Den normalt velinformerede transferjournalist Nicolo Schira melder, at 21-årige Yacine Adli fra Bordeaux er yderst tæt på et skifte til AC Milan, som det også har lignet i den seneste tid. 

Ifølge Schira skulle Adli have godkendt personlige vilkår i en kontrakt, der strækker sig frem til 2025 med option på et år mere. 

Milan og Bordeaux mangler at forhandle en endelig pris på plads for midtbanemanden, der skulle ligge i omegnen af 75 millioner kroner. 

Newcastle byder på Jens-Lys Cajuste

Der kæmpes for tiden en hård kamp om FC Midtjyllands svenske midtbanespiller Jens-Lys Cajuste, og nu melder Newcastle sig angiveligt på banen.

Newcastle har tidligere været nævnt som en af de interesserede klubber, og nu mener franske RMC Sport at vide, at Premier League-klubben har lagt et bud på cirka 104 millioner kroner plus 15 millioner i bonusser for Cajuste.

Tidligere har der været meldinger om, at FCM og Brentford allerede er enige om en pris for Cajuste, men andre klubber giver sig tilsyneladende ikke uden kamp.

Også Rennes og Leeds meldes interesseret i midtbanespilleren.

Martin Braithwaite kan erstatte Harry Kane i Tottenham

Martin Braithwaite har ifølge rygterne været på vej til West Ham denne sommer, selvom spanske medier har skrevet, at danskeren selv var lunken ved ideen, da han vil blive og kæmpe for sin plads i FC Barcelona.

Ifølge den Barcelona-baserede avis Sport har en ny London-klubben meldt sin interesse, nemlig Tottenham. 

Tottenham-træner Nuno Espirito Santo har angiveligt fået et godt øje til danskeren, som er på listen over mulige erstatninger, hvis Harry Kane sælges til Manchester City. 

Tottenham regner dog med at hente to spillere som erstatning, hvis Kane sælges, hvor Braithwaite altså kan blive en af de to. 

Roma er tæt på Chelsea-angriber

Jose Mourinho er angiveligt tæt på at forstærke sin Roma-trup med en angriber fra Chelsea.

Sky Sport Italia melder, at Roma er blevet enige med Chelsea om 23-årige Tammy Abraham, og prisen skulle lyde på 300 millioner kroner.

Nu er det så op til Abraham, om han ønsker at rykke til Roma, for også Atalanta og Arsenal er meldt interesserede i angriberen.

Chelsea foretrækker ifølge Sky at sælge Abraham til en udenlandsk klub og altså ikke deres London-rivaler Arsenal.

Spurs, Atletico og Arsenal følger Dusan Vlahovic

I Fiorentina havde den 21-årige serbiske angriber Dusan Vlahovic en strålende sidste sæson, hvor det blev til hele 21 kasser i Serie A.

Ikke overraskende har det fået ham til at være et spændende emne flere steder, og skal man tro italienske Gianluca Di Marzio, så følger flere storklubber den unge angriber.

Mediet beretter nemlig, at mens Fiorentina vil forsøge at holde på Vlahovic med en kontraktforlængelse, så lurer både de spanske mestre Atletico Madrid og Premier League-klubben Tottenham på Vlahovic, ligesom Arsenal skulle have Vlahovic som et transferemne.

I Atletico vægter man angiveligt mellem Atalantas Duvan Zapata og Vlahovic, mens Tottenhams interesse formentlig først bliver til mere, hvis Harry Kane forlader klubben.

Arsenal skulle have Chelseas Tammy Abraham som førsteprioriteten foran Vlahovic.

Mediet skriver, at Fiorentina altså vil forsøge at beholde Vlahovic, men et bud i omegnen af 450 millioner kroner vil formentlig få klubben på andre tanker.

Sidste uges rygter

Galatasaray henter Victor Nelsson

En noget overraskende handel kan være på vej i FC København, hvis man da ellers skal tro flere tyrkiske medier, som dog af og til har det med at ramme forbi med sine transferhistorier.

Medier som A Spor, Fanatik og Sports Digitale skriver lørdag, at FCK's Victor Nelsson er på vej til den tyrkiske storklub Galatasaray.

A Spor skriver, at 22-årige Nelsson er enig med klubben om en fireårig aftale, mens Sports Digitale melder, at FCK får syv millioner euro svarende til lidt over 50 millioner kroner fordelt over fire år.

Galatasaray har på det seneste været sat i forbindelse med FC Midtjyllands Erik Sviatchenko, men tyrkerne skulle angiveligt have det problem, at man har for mange udlændinge i truppen.

Den del melder de tyrkiske medier ingenting om i forbindelse med historien om Nelsson, ligesom ingen danske medier endnu har erfaret noget om det påståede skifte.

Nelsson har tidligere været sat i forbindelse med Premier League-klubben Crystal Palace, hvor en prislap på omkring 80 millioner kroner blev nævnt.

Chelsea hæver bud på Lukaku til 967 millioner kroner

Forleden skrev engelske Sky Sports, at Chelsea havde budt først 85 millioner pund - svarende til 740 millioner kroner - for Inters Romelu Lukaku. 

Det havde italienerne afvist, ligesom de havde afvist samme tilbud, men med venstrebacken Marcos Alonso oveni hatten. 

Det har dog ikke skræmt Chelsea væk, hvis man skal tro italienske Sky Sports. Mediet skriver, at englænderne har hævet buddet til 130 millioner euro, hvilket svarer til 967 millioner kroner. 

Derudover mener Sky Sports Italia at vide, at Chelsea står klar med en kontrakt på 12 millioner euro om året, hvilket er en markant lønstigning for de otte millioner euro, som belgieren tjener lige nu. 

I kroner og ører svarer det til en lønstigning fra 60 millioner til 90 millioner. 

FCK fik små to millioner kroner for Karlo Bartolec

FC København meddelte mandag, at klubben havde indgået en aftale med den kroatiske klub NK Osijek, der sender FCK-reserven Karlo Bartolec tilbage til hjemlandet efter en skuffende tid i FCK.

I den forbindelse meddelte sportsdirektør Peter Christiansen, at FCK havde fået 'en fin økonomisk løsning', men FCK nævnte altså intet om udseendet af selve aftalen.

Nu skriver det kroatiske medie Glas Slovanije så imidlertid, at kroaterne betalte 250.000 euro svarende til små to millioner kroner for den 26-årige kroat, der havde to år tilbage af kontrakten med FCK.

Karlo Bartolec stod i FCK bag både Peter Ankersen og Kevin Diks i køen til spilletid, mens Peter Christiansen også har fortalt, at der er talenter på vej frem på netop højrebacken, hvorfor det var den bedste løsning at skibe Bartolec videre.

Inter afviser Lukaku-bud fra Chelsea

Chelsea er ifølge engelske Sky Sports interesserede i at hente Romelu Lukaku til klubben. 

Ifølge mediet er der blevet sendt et bud på 85 millioner pund til den italienske klub. Det svarer til 740 millioner kroner.

Inter har dog afvist buddet, hvilket ifølge Sky Sports Italia har fået Chelsea til at smide Marcos Alonso med i puljen, men også dette bud er blevet afvist. 

Romelu Lukaku var på kontrakt hos Chelsea fra 2011 til 2014. 

Pescara-dansker bliver i Italien

Frederik Sørensen er rykket ned i Serie C med Pescara denne sommer, men den danske forsvarsspiller drager sandsynligvis videre.

Sørensen har angiveligt interesse fra flere italienske klubber, og Sky Sport Italia skriver, at Serie B-klubben Ternana ligner bedste bud på en kommende klub for danskeren.

Mediet skriver, at det er muligt med en byttehandel mellem Pescara og Ternana, så klubben ikke skal betale den fulde transfersum for Sørensen.

Brøndby har tidligere været nævnt i forbindelse med Frederik Sørensen, men der har end ikke været dialog, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

Om Rygtetid: 

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.


Af Jonas Dalgård

29 kommentarer

losamigoss 09:08          
STOP DET NU CHELSEA
Lukaku er overhovedet ikke en milliard kroner værd. Max 6-700 mio!! Han er for pokker da 28 år. Så så jeg sgu hellere der blev ofret halvanden milliard på Haaland næste sommer og vi beholdte Tammy, selvom det også er absurde tal.
Brug nu pengene efter min fornuft please!!
Bauelasen 09:34          
Koster vel "kun" 850 mio... Vil elske at se Lukaku tilbage, ´den fortabte søn´ ish historie, men er selv meget ærgerlig over formentlig at se Abraham smutte. Det gør lidt ondt. Han er ellers nice, men når alt kommer til alt, formentlig heller ikke en angriber i den absolutte top verdensklasse.
Bb12345 10:19          
@losamigoss
Jeg tror ikke abramovic og chelsea boarded læser bold.dk dsv.
bruger 146586 11:53          
Er nu enig med losamigoss elskede lukaku da vi fil ham som 18 årig nu er han 28 og er dygtig slet ikke det men cmon så mange penge for 2 år Max i peak MAX og haaland ser kun ud til at blive endnu bedre med blot 20 år. Jeg hat utal gange set lukaku brænde den ene efter den anden på klods hold også. Han er endimensionel af h til og hans frist touch er kun få pct bedre end tammy. Spild af penge makes no sense
Deutschland seit 1981 12:24          
Hvorfor hidse sig op over at Abramovic brænder penge af hurtigere end Timo Werner brænder chancer tæt under mål?
Bookel82 12:30          
"Braithwaite kan erstatte Harry Kane"

Kæft en god griner!!
Manden forlader ikke Barcelona i år og at nævne MB i samme sætning som Kane, er et hån mod Kane

Jeg skulle kunne bo i Barcelona 1 år. Nu er jeg stuck 7 år efter i denne fantastiske by.
bruger 164567 12:32          
Nej han ikke, hvad er det for noget bawl
Onsdag 19. januar