Luk

Luk

Rygtetid: Chelsea kigger på back i PSG

| La Liga | 1 kommentar

Infoboks

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Kurzawa lappeløsning i Chelsea

Chelsea er presset på venstreback-positionen. Ben Chilwell står til at misse resten af sæsonen med en knæskade, hvorfor man har brug for en erstatning til forsvarets venstreside. 

Det har tidligere været på tale at hente backen Emerson Palmieri tilbage fra et lejeophold i Lyon, men den franske klub skulle have afvist at sende ham tilbage før tid. Samme situation er gældende for hollandske Ian Maatsen, der udlejet til Coventry, hvor han har spillet kampe nok til, at Championship-klubben kan holde på ham.

De manglende muligheder sender Chelsea ud på markedet, og her mener Sky Sports at vide, at blikket er faldet på 29-årige Layvin Kurzawa fra PSG.

Franskmanden er ikke inde i varmen i Paris, og en lejeaftale skulle være den ønskede handel. 

Atletico vil gafle back i Lille

Diego Simeone og co. har angiveligt interesse i at styrke sig på venstre back.

Ifølge L'Equipe kigger Atletico mod Lille, hvor mozambiquiske Reinildo huserer på venstre back og blandt andet har gjort det glimrende i den nordfranskde klubs Champions League-kampagne.

Den 27-årige backs kontrakt i Lille udløber til sommer og e ifølge l'Equipe ikke interesseret i at forlænge, og derfor har Atletico tilbudt ham en kontrakt.

Reinildo, der har spillet i Lille siden 2019, vakte i sommers interesse hos både Porto og Napoli, men nu tyder det altså på, at han skal slå sine folder i den spanske hovedstad fra næste sæson.

Chiquinho til lægetjek i Wolves

Den portugisiske angriber Chiquinho er på vej til England for at gennemgå et lægetjek forud for et skifte til Wolves.

Det skriver det portugisiske medie Record.

21-årige Chiquinho, som spiller for Estoril i den bedste portugisiske række, ventes at koste klubben i omegnen af 26 millioner, hvilket kan stige til 38 millioner senere hen.

Det ventes at Chiquinho får en kontrakt, der løber frem til sommeren 2026.

Hatem Ben Arfa på radaren som erstatning i Lille

Hatem Ben Arfa har været kontraktfri siden juni måned, hvor hans aftale med Bordeaux udløb. Nu er den franske teknikker efter sigende på blokken hos en anden fransk klub.

Ifølge det franske medie RMCsport er Ben Arfa udset som erstatning for den tyrkiske landsholdsspiller Yusuf Yazici, som er tæt på et skifte til CSKA Moskva.

Lilles præsident, Olivier Létang, skulle have udtalt på et pressemøde, at Hatem Ben Arfa er en spiller, man overvejer som erstatning for Yazici, hvis salget går igennem.

34-årige Ben Arfa er tidligere fransk landsholdsspiller, og han har tidligere repræsenteret klubber som Lyon, Marseille, Newcastle og PSG.

Hollændere vil have Nicolai Jørgensen

I sommer forlod Nicolai Jørgensen hollandsk fodbold efter fem år i Feyenoord og rykkede til tyrkiske Kasimpasa, men nu rygtes danskeren tilbage.

Det tyrkiske medie Sportcell melder om hollandsk interesse for den tidligere landsholdsangriber, og der spekuleres i, at Heerenveen og Vitesse kan være på banen.

Nicolai Jørgensen har hidtil scoret to mål i 15 kampe for Kasimpasa, hvor den 31-årige dansker har kontrakt til 2023.

Gårsdagens rygter

Eriksen tilbage i Premier League inden mandag

Christian Eriksen meddelte for nyligt, at han har i sinde at fortsætte sin professionelle fodboldkarriere, og siden da er rygterne om danskerens fremtid taget til.

Nu skulle Eriksen efter sigende være tæt på at vende tilbage til Premier League. Det skriver The Times lørdag aften.

Det er ikke fremme, hvilken klub det drejer sig om, men den danske midtbanekreatør skulle have fået tilbud fra flere forskellige klubber i den bedste engelske række.

Christian Eriksen satser, ifølge The Times, på, at skrive under med en Premier League-klub inden ugens udgang, hvorfor et skifte altså skulle være nært forestående.

Gosens accepterer Newcastles kontrakttilbud

Newcastle har angiveligt tilbudt Atalanta-spilleren Robin Gosens en kontrakt, som han ikke har kunnet sige nej til. 

Ifølge Sky Sports Italia vil Premier League-klubben fordoble tyskerens nuværende løn, og det har Gosens altså takket ja til.

Robin Gosens har ikke spillet en kamp siden slutningen af september grundet en muskelskade. Sky Sports Italia skriver, at Newcastle lige nu afventer, at den tyske kantspiller gennemgår en række tests, der skal give svar på, om han fortsat kan være tilbage til midten af februar. 

Når det er på plads, vil Newcastle komme med et officielt købstilbud til Atalanta, lyder det fra Sky Sports Italia.

Chelsea har budt på Frenkie de Jong

FC Barcelona har en lang kontrakt med Frenkie de Jong til 2026, men catalanerne er angiveligt ikke helt afvisende over for at sælge den hollandske midtbanespiller.

Mediet El Nacional erfarer, at Champions League-vinderne fra Chelsea har budt 40 millioner euro, hvilket svarer til cirka 300 millioner kroner.

Barca menes dog at kræve 450 millioner kroner, hvis man skal sælge Frenkie de Jong, der er fast mand på holdet.

Bayern München er efter sigende også interesseret i De Jong, som Barcelona betalte godt 550 millioner kroner for til Ajax i 2019.

Barcelona overvejer Mauro Icardi

Xavi vil have nyt blot til angrebet, og Barcelona-trænerens foretrukne signing menes at være Alvaro Morata.

Juventus har dog ikke nødvendigvis tænkt sig at lade Morata, der er lejet i Atletico Madrid, gå, og det kan tvinge Barcelona til at kigge i andre retninger.

Ifølge det franske medie Le10Sport kan PSG-argentineren Mauro Icardi i den forbindelse blive en mulighed.

PSG er efter sigende åbne for at sende 28-årige Icardi videre. I forhold til Barcelona nævnes en lejeaftale som det mest sandsynlige.

Arsenal byder 521 millioner for Fiorentina-stjerne

21-årige Dusan Vlahovic scorer mål på samlebånd for Fiorentina, og han er eftertragtet i flere større klubber.

En af de meget interesserede er Arsenal, som tidligere angiveligt har budt 60 millioner euro, og nu ser London-klubben ud til at have hævet sit bud.

I hvert fald erfarer det italienske medie La Repubblica, at Arsenal nu har lagt et bud på 70 millioner euro, hvilket svarer til 521 millioner kroner.

Dusan Vlahovic ønsker efter sigende ikke at forlænge sin kontrakt med Fiorentina, der udløber i sommeren 2023, så italienerne overvejer at sælge sin serbiske juvel.

Vlahovic har trods sin unge alder allerede spillet 107 kampe for Fiorentina og scoret 48 kasser.ntrakt til 2023.


Af Martin Schmidt
Fredag 27. maj