LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Rygtetid: United ikke skræmt af Maguire-pris

| International | 10 kommentarer
'He was a freak. An unbelieveable goalkeeper' - se den smukke hyldest til Peter Schmeichel
28 mål i 45 kampe: Se målkavalkade fra Zlatan Ibrahimovics tid i Manchester United
Schmeichels rivalisering med Arsenal-stjerne: 'Vi hadede hinanden'
'Premier League er en stor test for mig, men jeg er klar' - se det første interview med Daniel James
Factfile: Mød Manchester Uniteds nye walisiske wing
Rygtetid: United ikke skræmt af Maguire-pris
Foto: Getty Images

Her er dagens udgave af Rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter, indtil transfervinduerne lukker.

Manchester United vil forhandle om Maguire

Leicester har angiveligt sat et prisskilt på hele 670 millioner kroner for stopperen Harry Maguire, men det skræmmer tilsyneladende ikke Manchester United væk. 

Ifølge ESPN er United ikke villige til at betale den pris, men manager Ole Gunnar Solskjær er insisterende på, at han gerne vil have englænderen, og derfor vil klubbens indlede forhandlinger. 

Ifølge ESPN er Napolis Kalidou Koulibaly et muligt alternativ til Leicester-profilen. 

FCK jagter ghanesisk angriber

Ifølge mediet Football Ghana overvejer FC København at byde ind på den 25-årige Alaves-angriber Patrick Twumasi, der fik 13 kampe uden at score i den forgangne sæson.

Tidligere har Twumasi dog imponeret for Astana, og de skotske mestre Celtic er angiveligt også ude efter ghaneseren. 

Arsenal vil hente keeper i 2. Bundesliga

Arsenal har sagt farvel til Petr Cech, som har indstillet karrieren, og derfor er klubben på jagt efter en keeper, der kan give Bernd Leno kamp til stregen.

Angiveligt arbejder London-klubben lige nu på at købe Dynamo Dresdens 21-årige keeper Markus Schubert. Det skriver The Independent.

Mediet skriver, at handlen er tæt på at gå igennem, og at Arsenal i første omgang planlægger at udleje den unge tysker til en klub i Championship.

På den lange bane skal han så tilbage og konkurrere med Bernd Leno.

Markus Schubert har kontraktudløb denne sommer, så Arsenal kan få ham kvit og fri. Schubert er i øjeblikket en del af det tyske U21-landshold.

Dortmund klar til at slippe Philipp

Maximilian Philipp startede sæsonen som fast mand i Dortmund, men er siden dumpet ned i hierarkiet, og nu er han angiveligt på vej væk fra klubben.

Bild skriver således, at den 25-årige offensivspiller er et emne hos både RB Leipzig og Wolfsburg.

Ifølge mediet skal Dortmund være klar til at slippe Philipp, hvis en af de ovenstående klubber kommer med omtrent 150 millioner kroner.

Borussia Mönchengladbach har tidligere været interesseret, men er det angiveligt ikke længere.

Leverkusen vil hente Ajax-back

Leverkusen er ifølge Bild gået på rov hos Ajax, hvor klubben gerne vil forsøge at få fingre i 23-årige Daley Sinkgraven.

Forsvarsspilleren indledte den forgangne sæson plaget af en knæskade og fik siden svært ved at komme på holdet i Holland.

Daley Sinkgraven spillede i sæsonen 2016/17 fast for Ajax på venstre back. Dengang var Peter Bosz træner. Han er nu træner i Leverkusen.

Den tidligere Ajax-træner har tidligere været sat i forbindelse med en anden Ajax-spiller, danske Kasper Dolberg.

Sheffield United vil have Franck Ribery

Sheffield United er rykket op i Premier League, og i jagten på forstærkninger kigger klubben angiveligt mod Tyskland.

Kicker skriver i hvert fald, at oprykkerne undersøger muligheden for at tilknytte Franck Ribery, hvis kontrakt med Bayern München udløber ved udgangen af juni.

36-årige Ribery foretrækker dog ifølge mediet et skifte til europæisk topklub, hvis muligheden ellers byder sig. 

Ribery har tidligere været været interessant i Qatar og Australien, men de to destinationer virker ifølge Kicker til at være ude af billedet for ham.

Bayer Leverkusen byder på Martin Ødegaard

Martin Ødegaard er tilbage i Real Madrid efter endt lejeophold i Vitesse, men nordmanden ser ikke ud til at have en fremtid under Zinedine Zidane.

Det har fået Bayer Leverkusen op af stolen, og ifølge den spanske radiostation Cadena SER har den tyske klub lagt 'et meget seriøst bud' på den 20-årige.

Marca skrev for nyligt, at Leverkusen var interesserede, og nu skulle der altså angiveligt ligge et konkret bud for Ødegaard.

Ødegaard har tidligere ytret, at han enten vil sælges eller ud på en lang lejeaftale for at få stabilitet. 

I Bayer Leverkusen vil han i så fald erstatte Julian Brandt, som rykker til Dortmund.

Onsdagens rygter:

Tottenham byder på Lyons Ndombele

Lyon har onsdag aften sagt farvel til Ferland Mendy, men snart kan det være tid til endnu et farvel i den franske Ligue 1-klub.

Engelske The Sun skriver nemlig, at Tottenham har budt omkring 500 millioner kroner for Lyons 22-årige midtbanespiller Tanguy Ndombele, der den seneste sæson har fået debut på det franske landshold.

Også Sky Sports skriver om interessen fra Spurs, men mediet melder intet om, at Champions League-finalisterne endnu skulle have budt på den unge franskmand.

Ndombele har eftersigende også tiltrukket sig interesse fra Manchester City og Juventus efter en flot første sæson i Lyon, som han kom til fra SC Amiens sidste sommer.

PSG vil tilbyde et år mere til Cavani

32-årige Edinson Cavani har lige nu kontrakt til sommeren 2020, men ifølge franske RMC har PSG endelig besluttet at åbne for en snak om kontraktforlængelse med den målfarlige uruguayaner.

Således melder RMC, at den fremtidige sportsdirektør Leonardo, der bragte Cavani til PSG i 2013, skal forsøge at få en etårig forlængelse i hus, så de to parter har papir på hinanden til 2021.

De to parter mødes formentlig i næste uge for at begynde de formelle forhandlinger.

Porto køber FC Midtjyllands Evander

Ifølge portugisiske TVI24 har FC Porto sikret sig FC Midtjyllands brasilianske midtbaneprofil Evander for næsten af ligarivalerne Sporting CF.

Brasilianske Globoesporte har tidligere meldt om en pris på cirka 60 millioner kroner for Evander, som FCM angiveligt har betalt omkring 15 millioner kroner for. 

Dog får FC Midtjylland ikke hele beløbet, da ex-klubben Vasco da Gama skal have en 14 procent. 

PSG tilbyder tre mio. om ugen til De Ligt

Ifølge engelske The Guardian har PSG fremlagt en kæmpe kontrakt for 19-årige Matthijs De Ligt.

Avisen skriver, at den franske storklub har tilbudt en femårig aftale til en værdi af tæt på tre millioner kroner om ugen, efter PSG har budt omkring 580 millioner kroner for spilleren.

Ajax skulle ifølge The Guardian være beredt på at acceptere et bud i den kaliber.

Getafe vil have Braithwaite

Martin Braithwaite skal efter alt at dømme ud af sin kontrakt i Middlesbrough, og efter et godt halvt år i Spanien har den danske angriber tiltrukket sig opmærksomhed.

Ifølge avisen AS er Getafe interesseret i Martin Braithwaite, men en handel ligger ikke lige for.

Avisen skriver nemlig, at Middlesbrough formentlig vil kræve mellem 45 og 60 millioner kroner for Braithwaite, som samtidig ønsker sig en høj løn.

Getafe skal ruste truppen til en sæson, hvor klubben skal være med i Europa League, og det er ikke utænkeligt, at en spiller som Braithwaite, der kan spille flere pladser, vil være interessant.

Bayern kigger på Carrasco

Bayern München vil gerne have fingre i Leroy Sané fra Manchester City, men tyskerne kan ikke vide sig sikre på at få fat i den dyre tysker.

Skulle det ikke lykkes, er Bayern München klar med en plan B, skriver Sport Bild.

Klubben vil således forsøge at hente Yannick Carrasco, hvis Leroy Sané ikke bliver landet.

Yannick Carrasco spiller lige nu i Kina, men han har selv sagt, at han er klar til at vende tilbage til Europa.

Hidtil har Arsenal virket som det varmeste bud på en kommende arbejdsgiver, men Bayern München melder sig altså nu i kampen.

United spørger til Rakitic

Manchester United er i gang med at ruste op til den kommende sæson, og ifølge den spanske avis Sport er klubben interesseret i at få fingre i Barcelonas Ivan Rakitic.

Englænderne har ifølge det spanske medie spurgt efter en pris på den kroatiske midtbanespiller.

Sport skriver, at Barcelona er klar til at slippe Ivan Rakitic, hvis det rigtige tilbud kommer.

Selv er kroaten dog ikke særlig interesseret i at forlade den spanske storklub. Det har han tidligere udtalt.

Han har kontraktudløb i sommeren 2021.

Darmian på vej væk

Som nævnt herover er Manchester United meget interesseret i at få spillere ind ad døren, men angiveligt kan spillere også være på vej ud af klubben.

I hvert fald skriver ESPN, at United taler med flere klubber, der er interesserede i at hente Matteo Darmian, som aldrig rigtig har fået fat i England.

Mediet skriver, at Valencia og to unavngivne italienske klubber er i spil til at hente Darmian, som kom til Manchester United fra Torino i 2015.

Det er ifølge ESPN Darmian selv, der har bedt om at få lov at skifte klub.

West Bromwich hyrer Slaven Bilic

Slaven Bilic har tidligere haft pæn succes som manager i engelsk fodbold, og nu ser han ud til at vende tilbage.

Ifølge Sky Sports er han således meget tæt på at lande jobbet som cheftræner i West Bromwich, som lige nu gør sig i den næstbedste engelske række.

Mediet skriver, at de to parter tidligere har været et stykke fra hinanden i forhold til blandt andet løn, men at der nu er enighed om tingene.

Det eneste, der mangler, er angiveligt nogle juridiske formaliteter.

Slaven Bilic var fra 2015 til 2017 manager i West Ham. Siden har han været træner i Ittihad i Saudi Arabien. Her blev han fyret i februar.


Af Sara Margren

10 kommentarer

Muqqi 11:38          
Ribery i Sheffield? Ej nu stopper galskaben, der kan umuligt være nogen realistisk chance for dette.
Mikefck 20:53          
Hvad skal FCK dog bruge
En ny angriber til? De har mere end nok!
Så fuck et skod rygte :)
Theanimal 22:34          
FCK kunne sagtens bruge en angriber mere...
Mikefck 22:43          
Theanimal.
De har Dame N´Doye, Pieros Sotiriou.
Jonas Wind. Mohamed Daramy. Viktor Fischer.

Du synes ikke det er nok?
Mikefck 22:43          
Theanimal. 
De har Dame N´Doye, Pieros Sotiriou.
Jonas Wind. Mohamed Daramy. Viktor Fischer. 

Du synes ikke det er nok?
quazz 23:53          
Utroligt at man hellere vil betale 670 mio for Maguire end knap 600 for De Ligt. Det beviser vel bare værdien i et engelsk pas. Bevares Maguire er da dygtig, men han er ikke iblandt verden bedste på sin position.
Joejoe2 00:00          
Nu er det her rygter, men bare den her "Ifølge ESPN er Napolis Kalidou Koulibaly et muligt alternativ til Leicester-profilen. "

Et muligt alternativ? Kæft hvor er United inkompetente af rang hvis de foretrækker Maguire fremfor Koulibaly, eller bare har dem vurderet som værende hip-som-hap. Så håber jeg næsten at United kollapser, så debil har man ikke lov til at være. Harry Maguire, endnu endnu en overvurderet engelsk spiller, de findes i hobetal.
Mandag 17. juni
Søndag 16. juni