Luk

Rygtetid: Atletico vil forene Cavani og Suarez

| International | 12 kommentarer

Infoboks

Manchester United - Chelsea
Premier League (24/10)
Oddset 2,45 3,55 2,75
bet365 2,37 3,50 2,90

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Atletico vil også have Cavani

Aletico Madrid har sikret sig Luis Suarez, som kommer til klubben fra Barcelona, men klubben vil have en angriber fra Uruguay mere.

Edinson Cavani, som er ledig på markedet efter afskeden med PSG, er angiveligt på blokken i klubben, det skriver Goal.

Atletico vil forene de to landsmænd i klubben, men for at Suarez og Cavani skal udgøre ny frontduo for Atletico, kræver det, at klubben kommer af med Diego Costa.

Cavani er ifølge Goal blevet tilbudt en etårig kontrakt med option på et år mere.

Manchester United vil have Porto-stjerne

Manchester United menes at ville have ny venstreback, og nu går klubben angiveligt efter Portos Alex Telles.

United missede Sergio Reguilon, som i stedet skiftede til Tottenham, og nu skulle Ole Gunnar Solskjær altså have udset sig Porto-profilen Alex Telles. Det skriver TalkSport.

Den 27-årige brasilianer har kontrakt med Porto frem til næste sommer, og United menes at ville lægge 180 millioner for ham. 

Telles er en offensiv stærk back. Det har han allerede vist i denne sæson, hvor han har spillet en enkelt kamp for Porto,  hvor han scorede to mål og lagde op til et.

Gårsdagens rygter

Spurs og Inter forhandler om Skriniar

Jose Mourinho og Tottenham er ude efter forstærkninger til midterforsvaret, og her kunne Inters Milan Skriniar blive aktuel.

Det engelske medie Sky Sports skriver, at Tottenham og Inter forhandler om den 25-årige slovakiske landsholdsspiller.

De to klubber skulle angiveligt være et stykke fra hinanden, da Inter kræver 60 millioner euro, det der svarer til omkring 447 millioner kroner, for Skriniar.

Ifølge mediet er Tottenham dog kun klar til at give omkring halvdelen af det, som Inter forlanger for spilleren. 

Barcelona fører kapløb om Ajax-komet foran Bayern

Den 19-årige Ajax-komet Sergino Dest blev for nylig rygtet tæt på Bayern München, men noget tyder på, at skiftet til den tyske storklub kan gå i vasken.

Angiveligt har FC Barcelona nemlig intensiveret jagten på den amerikanske højreback, efter catalanerne vinkede farvel til Nelson Semedo tidligere på ugen, og Barca menes nu at føre kapløbet om Sergino Dest, skriver Marca.

Sergino Dest har kontrakt til 2022 i Ajax, og angiveligt skulle hollænderne være nået til enighed med Barcelona om en pris på knap 150 millioner kroner samt yderligere bonusser til en værdi af godt 35 millioner kroner.

Dest spiller for USA's landshold, men er født i Holland, og det skulle være Barcelona-træner Ronald Koeman, der specifikt har ønsket at få den talentfulde back til Barcelona.

Om Rygtetid: 
Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

 


Af Mikkel Nøhr

12 kommentarer

LFC4Life 08:27          
Nu er jeg ikke FC Porto ekspert, men 180 millioner for Alex Telles virker meget, meget billigt, i dagens marked. Også selvom han er 27 år og ikke har 10 år tilbage af karrieren.
TheUnitedWay 08:46          
Ja Telles er en klassespiller, jeg håber virkelig der er kød på det rygte. Mht. prisen kan Corona spille en rolle.
Mathews 09:01          
Klassespiller? Haha, har du set ham spille? Husker stadig hvordan han blev kørt rundt i CL i begge kampe mod LFC, men helt fint hvis det er niveauet United satser på fremover.
Pindhunden 09:17          
Telles stats er ret vilde for en venstre back, men jeg blev faktisk lidt skuffet, da jeg så YouTube-videoer af ham. Hans helt store force er nok indlæg og dødbolde. I selve spillet virker han til gengæld til at mangle en smule på boldkontrol, fart og overblik (altså relativt til fx Reguillon, som også har været på tale til United).

Da hans kontrakt løber ud om 9 måneder, er han relativt billig, men der er nok en grund til, at alle de store klubber ikke står i kø.
Jeg vil dog sige, at United godt kunne bruge en venstrebenet backup med assists i støvlerne, så måske er han et ok og billigt sats i det nuværende marked.
TheUnitedWay 10:23          
Han er nu også en god bolderobrer, og Mathews du bliver klogere hvis han kommer :) Men hans indlæg og dødbolde er helt vildt højt niveau, og det savner vi også lidt fra Shaw synes jeg.
Mathews 11:01          
Med til historien skal så også siges at Telles sparker straffe for Porto, hvor 9 ud af de 11 mål han lavede i forrige sæson var på netop straffe. Det glemmer de fleste, der lader sig forblænde af hans stats offensivt. Altså har han lavet 2 mål i åbent spil for mesterholdet over en hel sæson i en relativt svag liga. Ikke et offensivt input der IMO gør ham fortjent til et prædikat som "verdensklasse", så er det i hvertfald blevet lettere udvandet. Læg dertil at han er helt forfærdelig defensivt.

Så at jeg skulle blive overrasket når/hvis han lander i PRL, har jeg svært ved at tro, især når jeg har set ham spille flere gange tidligere.

Der er lang vej op til Chilwell og Reguilon, men er han blot tiltænkt som backup til Shaw er det vel isoleret set en ok handel, Williams har ikke set for heldig ud på den plads. Har man tabt tålmodigheden med Dalot?
Vince71 12:14          
Hvorfor gik United ikke mere efter Sergio Reguilon i stedet for Telles? Det virker som det mere åbenlyse valg af de to. Reguilon bliver klasse for Tottenham og det er lidt af et scoop de har hentet ham til den pris. Håbede selv at man hentede ham i stedet for Chilwell.
Der er lang vej op til Chilwell og Reguilon, men er han blot tiltænkt som backup til Shaw er det vel isoleret set en ok handel,
Præcis. Telles blev også rygtet til Chelsea længe, men både Chilwell og Reguilon virkede til at være langt højere på deres liste. Der var en dybde analyse af dem alle 3 hvor man virkelig gik i detaljer og sammenlignede dem. Der virkede Telles også som den svageste af de 3.
Lørdag 24. oktober
Fredag 23. oktober
Braithwaite: Satte mit ansigt på El Clasico-foto
11:30
AaB'er fortryder udtalelse: Var meget barnlig
11:30
Man United-tråden
11:28
BIF-fans´ fiktive billetkøb imponerer direktøren
11:27
BIF-fans´ fiktive billetkøb imponerer direktøren
11:26
Hattrick-Bamford: En drøm der går i opfyldelse
11:24
LBK-direktør om Michelsen-kritik: Helt godnat
11:21
Chelsea Football Club
11:20
Brøndby-legenden Ebbe Skovdahl er død
11:19
Mulig debutant afløser Hedlund for Brøndby
11:19
Brillante Bamford bankede Aston Villa
11:16
Braithwaite: Satte mit ansigt på El Clasico-foto
11:10
Quiz: Kan du kende El Clasico-spilleren?
11:10
Coronavirus - snart ovre?
11:08
Coronavirus - snart ovre?
11:07
Braithwaite: Satte mit ansigt på El Clasico-foto
11:07
Liverpool har kedelig rekord efter PL-triumf
11:06
Liverpool har kedelig rekord efter PL-triumf
11:02
Braithwaite: Satte mit ansigt på El Clasico-foto
10:59
Liverpool har kedelig rekord efter PL-triumf
10:57
Mulig debutant afløser Hedlund for Brøndby
10:56
Pjanic: Kun Barca kunne lokke mig fra Juve
10:55
LBK-direktør om Michelsen-kritik: Helt godnat
10:53
To måneders lønnedgang reddede jobs i VB
10:51
Man United-tråden
10:50