Luk

Rygtetid: Tottenham-kriger skifter til Belgien

| International | 12 kommentarer
Rygtetid: Tottenham-kriger skifter til Belgien
Foto: Getty Images

Infoboks

Leicester - Tottenham
Premier League (21/09)
bet365 2,80 3,50 2,45
NordicBet 2,85 3,50 2,55
Oddset 2,80 3,50 2,50

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter, indtil transfervinduerne lukker.

Club Brugge er tæt på Wanyama

Tottenham er meget tæt på at sende kenyanske Victor Wanyama til Club Brugge.

Det skriver engelske Sky Sports torsdag aften, hvor det berettes, at Tottenham får omkring 100 millioner kroner for den hårdføre midtbanespiller.

Den 28-årige midtbanespiller har ikke været på banen i denne sæson endnu, og Sky Sports mener, at han håber at skifte inden det europæiske vindue lukker.

Wanyama har været i Tottenham siden 2016 og har spillet 93 kampe for Spurs.

Ankersen er aktuel i danskerklub

Peter Ankersen er fortsat FC København-spiller, selv om planen er et sommersalg. 

FCK'eren er sat i forbindelse med flere italienske klubber, og danskerglade Genoa er interesserede, skriver Il Secolo XIX torsdag. 

Lasse Schöne og Lukas Leragers klub skal bruge en ny højreback, og 28-årige Ankersen er på blokken sammen med den transferfrie Guilio Donati, der senest har været i Mainz. 

BT har tidligere skrevet, at FCK vil have 15 millioner kroner for Ankersen. 

Tyrkisk Durmisi-interesse er kølnet

Riza Durmisi har længe været sat i forbindelse med et skifte til Fenerbahce, der dog samtidig så ud til at ville kapre deres førsteprioritet Aleksander Kolarov.

Både Lazio og Durmisi har dog ifølge Gazzetta dello Sport forventet, at et skifte faldt på plads, men parterne har ikke hørt fra Fenerbahce.

Lazio kræver ifølge mediet fem millioner euro for Durmisi og er ikke interesserede i at gå ned i pris, og derfor er dialogen med Fenerbahce angiveligt stoppet.

Sisto har afvist bud fra fire lande

Pione Sisto afviste tidligere på sommeren et bud fra engelske Aston Villa, ligesom Torino har været seneste klub, der er blevet sat i forbindelse med danskeren.

Celta Vigo-danskeren har ifølge avisen La Voz de Galicia afvist konkrete bud fra England, Italien, Frankrig og Spanien denne sommer.

Avisen skriver torsdag, at Sisto muligvis kan ændre holdning til et klubskifte nu, hvor han blev vraget til Celta Vigos kamp mod Valencia i weekenden.

Celta er ifølge avisen stadig opsat på at sælge Sisto, men kan også gå med til en lejeaftale, hvis danskeren er mere interesseret i det. Det er altså tilsyneladende op til Sisto, om der skal ske noget denne sommer.

Chris Smalling skal til Roma

Chris Smalling forlængede i december sin kontrakt i Manchester United, men nu ser han ud til at forlade klubben.

I hvert fald skriver det italienske transfermedie gianlucadimarzio.it, at den engelske forsvarsspiller rykker til Roma på en lejeaftale.

Roma havde angiveligt forsøgt sig med et bud på 150 millioner for at købe Smalling, men United ville kun gå med til en lejeaftale.

Forhandlinger er ifølge mediet gået i gang for to dage siden, og det er dermed gået forholdsvis hurtigt. Smalling rejser inden længe til Italien for at gennemgå lægetjek, forlyder det.

Cagliari lejer Robin Olsen

Robin Olsen var tidligere i august på vej til franske Montpellier, men det skifte brød sammen.

Nu ser det igen ud til, at den tidligere FC København-keeper nærmer sig et farvel til Roma.

Flere italienske medier – herunder Corriere dello Sport og Tuttomercatoweb – skriver således, at Robin Olsen kun er detaljer fra at skifte til Cagliari.

Der er angiveligt tale om en lejeaftale uden købsoption.

United vil have Sancho næste sommer

Ole Gunnar Solskjær har allerede denne sommer været interesseret i at få fingre i Dortmunds engelske komet Jadon Sancho, men tyskerne afviste ifølge Evening Standard pure.

Det har dog ikke skræmt den norske Manchester United-manager væk.

Evening Standard skriver således, at Manchester United vil forsøge igen næste sommer, eftersom Solskjær har erkendt, at det bliver svært at gøre særlig meget i vinterens transfervindue.

Mediet skriver desuden, at Solskjærs scouts har været meget opmærksomme på Nicolas Pepe, som i stedet endte hos Arsenal.

Onsdagens rygter

33-årig angriber siger nej til PSG

PSG har henvendt sig til Juventus for at forsøge at lokke den kroatiske veteran Mario Mandzukic til klubben på grund af usikkerheden omkring Neymar og skaden til Edinson Cavani.

33-årige Mandzukic har dog afvist de franske mestre, da han ikke ønsker at skifte klub med så kort tid tilbage af transfervinduet.

Skriver Sky Sport Italia og tilføjer, at Mandzukic ellers er i farezonen for at blive vraget til Juventus' Champions League-trup.

Napoli lurer på Diego Costa

Mauro Icardi er stadig et emne i Napoli, der mangler en ny angriber, og det samme er klubløse Fernando Llorente angiveligt. 

Syditalienerne lurer ifølge La Repubblica dog også på Atletico Madrids Diego Costa, der ikke helt har fundet melodien siden sin tilbagekomst til den spanske hovedstad.

Cagliari og Roma mødes onsdag om Robin Olsen

Robin Olsen ligner en mand, som er umådeligt langt fra spilletid i Roma, men det lader endnu vente på sig med en ny destination for den svenske keeper.

Onsdag kan der dog angiveligt sættes skub i tingene, da ikke altid troværdige SportItalia beretter, at Serie A-klubben Cagliari mødes med Olsens klub Roma for at drøfte en lejeaftale.

De to klubber skal blandt andet blive enige om, hvordan økonomien i en låneaftale skal se ud.

Olsen har tidligere været sat i forbindelse med klubber i Frankrig, Portugal og Rusland.

PSG vil have fingre i Mandzukic

Båe Kylian Mbappe og Edinson Cavani døjer med skader, og derfor er Paris Saint-Germain angiveligt gået på jagt efter en angriber.

Ifølge transfermediet gianlucadimarzio.com har franskmændene taget kontakt til Juventus for at høre, om det er muligt at få fingre i Mario Mandzukic.

Mediet vurderer dog samtidig, at Mandzukic ikke er typen, der bare sådan lige skifter klub i de sidste dage af transfervinduet - han kan godt lide at tænke tingene igennem, siges det.

Nu får han mulighed for at tænke lidt over, om han vil den franske hovedstad.

United lejer Sanchez ud til Inter

Onsdag morgen går de seneste meldinger i et af de mest omtalte skifter i disse tider, at Manchester United-spilleren Alexis Sanchez skifter på en sæsonlang lejeaftale til Serie A-klubben Inter.

Det skriver både Sky Sport Italia og BBC Sport, men aftalen skulle angiveligt ikke indeholde en købsoption i lejeaftalen.

Ifølge BBC overtager Inter blot en fjerdedel af Sanchez' enorme løn på 3,3 millioner kroner om ugen.

Sanchez er den bedst betalte spiller i Manchester United, men har endnu ikke spillet i denne sæson.

Om Rygtetid:

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

12 kommentarer

bruger 145181 07:59          
Hvorfor skulle dortmund ville sælge? Og vil Manu ikke været et skridt ned ift dortmund på nuværende tidspunkt?
FalconLFC 08:41          
Hvorfor skulle Sancho ville til United? Det er da noget af et trin nedad
Betjenten 08:41          
Det køb af United vil være stærkt, men jeg er sikker på det bliver en absurd dyr affære.
WilliamOstgaard 08:41          
På nuværende tidspunkt, ja, så ville det være et skridt ned. Sæsonen er dog kun lige begyndt, så skulle United ende blandt de 3 øverste og komme med i ChL igen (hvilket jeg selv tvivler på), så vil han måske begynde at overveje det. United har uden tvivl pengene til at betale transfersummen og den løn, han vil kræve ved et skifte. Realistisk set vil han dog nok hellere skifte til City eller en af de spanske topklubber end United.
CPH-Hotspur 08:48          
Rygetid ligefrem?
Peter Nielsen 09:29          
Hvis jeg var top spiller gad jeg ærlig talt ikke United. Jeg ved godt at det er en stor klub, men det er længe siden klubben har vist ambitioner. Der er intet de senere år der tyder på at Woodward eller Glazers har et ønske om at gå efter at vinde PL. Som de har handlet denne sommer kan man tvivle på om top 4 er en prioritet.

Som kommende stjerne fra en mindre liga eller mindre klub ville Man United være en overvejelse værd, men selv da ville jeg måske se tiden an indtil jeg var rimelig sikker på at ingen af de klubber der plejer at kæmpe om mesterskabet var ude efter mig.

Som jeg ser det har United ingen chance for at ende i top 4. De har ingen chance for at hente Sancho. Woodward har længe kun forstærket truppen akkurat nok til at nå top 4, men i år har han forregnet sig. Uniteds midtbane er jo ikke bedre end Crystal Palace. Angrebet er ligeledes ikke en top 4 klub værdigt.

Jeg må indrømme at efter nederlaget til CP er jeg vild pessimist. Midtbane og angreb så præcis lige så elendig ud som de sidste par kampe i sidste sæson. OGS burde have været mere efter Woodward og insisteret på som minimum at hente en erstatning for Herrera, men i bund og grund burde Woodward selv have indset at midtbanen trænger til forstærkning.

Nu ved vi ikke hvor meget OGS har været efter Woodward, men jeg tvivler på han har presset Woodward så meget som en større trænerprofil havde gjort. Kan stadig godt lide Solskjær, men jeg er usikker på om ikke Solskjær kan lide United for meget. Han har sit ønskejob og han ville aldrig sætte sit job på spil over for Woodward ift. at kræve forstærkninger.
bruger 130086 12:31          
150 millioner for Smalling. Skulle de ikke bare have solgt ham?
Lørdag 21. september
Fredag 20. september