Luk

Rygtetid: Mandzukic er landet i Milano

| International | 7 kommentarer

Infoboks

Sevilla - Barcelona
La Liga (27/02)
Oddset 3,20 3,50 2,20
bet365 3,20 3,50 2,20

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Mandzukic er landet i Milano

AC Milan er tilsyneladende meget tæt på at kunne præsentere Mario Mandzukic.

Den kroatiske angriber er ifølge flere medier - herunder Sky Sport Italia og Tuttomercatoweb - landet med et privatfly i Milano, hvor han skal til lægetjek.

34-årige Mandzukic har stået uden klub siden i sommer, hvor han forlod Al-Duhail i Qatar.

 Mandzukic ventes at få en seks måneder lang kontrakt med automatisk forlængelse, hvis Milan kvalificerer sig til Champions League.

Wijnaldum afviser Liverpool og tager til Barcelona

Georginio Wijnaldum har tidligere været sat i forbindelse med FC Barcelona, og til sommer skifter den 30-årige hollænder angiveligt til den catalanske storklub.

Her har han nemlig kontraktudløb i Liverpool, og ifølge det engelske medie Mirror har Wijnaldum besluttet sig for at afvise Premier League-mestrene for i stedet at opfylde sin drøm om at komme til Barcelona, hvor han kan spille under sin landsmand og tidligere landstræner Ronald Koeman.

Wijnaldum har siden 2016, hvor han kom til fra Newcastle, spillet 211 kampe i Liverpool-trøjen med 21 mål og 16 målgivende afleveringer til følge.

I indeværende sæson har hollænderen trods tilgangen af Thiago Alcantara været fast mand, da han har spillet 17 ud af 17 Premier League-kampe, hvoraf langt de fleste har været fra start.

Gårsdagens rygter

Mourinho vil hente Eriksen tilbage

Christian Eriksen ventes at forlade Inter her i januar, og det bliver måske til et gensyn med en tidligere klub fra Eriksen.

I hvert fald skriver den anerkendte italienske transferjournalist Fabrizio Romano, at Jose Mourinho gerne vil have Eriksen tilbage til Tottenham.

Ifølge Romano vil der i så fald blive tale om en lejeaftale, men udfordringen skulle være Eriksens høje løn i Inter, og parterne skulle ikke være så langt i forhandlingerne endnu.

Eriksens agent arbejder på en løsning for danskeren, som ifølge Romano gerne vil retur til Premier League.

Lyon lurer på Paul Onuachu

Paul Onuachu har stor succes i belgiske Genk, og det har medført interesse fra større europæiske klubber.

Flere nigerianske medier, blandt andre Complete Sport og OJB Sports, melder lørdag om massiv interesse fra den franske storklub Lyon for den tidligere FC Midtjylland-spiller.

De to og andre nigerianske medier mener at vide, at en handel her i januar er så godt som på plads, men det kommer ifølge belgiske VoetbalNieuws næppe på tale.

Mediet skriver, at Genk på ingen måde vil slippe Onuachu her i januar efter bare halvandet år i klubben og citerer Genks sportsdirektør for at sige, at klubben ikke sælger Onuachu efter bare halvandet års samarbejde.

VoetbalNieuws skriver dog, at et skifte til sommer kan blive en mulighed, hvis 26-årige Onuachu selv ønsker at prøve noget nyt, og mediet nævner Lyon som en seriøs bejler.

Barca henter City-stopper til sommer

Ifølge flere spanske medier, blandt andre Sport og Mundo Deportivo, har Barcelona sikret sig Manchester Citys forsvarsspiller Eric Garcia.

Barcelona har længe været meldt interesseret i Garcia, og en handel denne vinter har været på tale, men den bliver sandsynligvis ikke til noget.

Skulle Garcia hentes til Barcelona her i januar, ville det kræve, at en ny præsident var på plads og kunne godkende handlen, men da præsidentvalget i klubben er udsat grundet corona, kommer det ikke til at ske.

I stedet skriver medierne altså, at Garcia kommer til Barcelona på sommer på en fri transfer, da hans kontrakt med City løber ud.

Om Rygtetid: 
Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Af Martin Schmidt

7 kommentarer

bruger 150263 09:58          
Tag afsted Eriksen. Du har allerede fået 56 millioner netto for det første år. Du fortsætter med lønnen, får spilletid og du kender holdet. Afsted!
guus 10:07          
håber Gini bliver i Liverpool. Han har to par af lungerne. eller som Klopp siger : cement mellem brikker og box til box spiller. Også for Holland .og derfor også en af Koeman s ynglings spillerne .
Liverpool Football Club 10:31          
Som Liverpool-fan er jeg en smule splittet. For på den ene side har han gjort det rigtig godt over en lang årrække, og er oftere blandt vores farligste midtbanespillere - omvendt trænger tænker jeg, at vi med signingen af Thiago, har erstatningen klar, og derfor er på tide at finde noget nyt til midtbanen.

Der er mange spændende spillere derude, som man kunne erstatte ham med. Her tænker jeg Brighton´s Yves Bissouma, Leicester´s Youri Tielemans, Lazio´s Sergej Milinkovic-Savic, Lyon´s Houssem Aouar eller en Denis Zakaria fra Gladbach.
Istanbul05 12:06          
Gini har været fantastisk god for LFC, men skiftet er helt ok for mig, alderen er på vej op, så et skridt ned rent niveau mæssigt både som klub og liga er vel fuldt forståeligt, vil ønske ham alt det bedste hvis han skifter
VIF57 12:10          
Hvad skal Barca med Wijnaldum...en udmærket rugbrødsspiller,men sgu ikke i Barca!
krissy 12:35          
Hahaha, sjovt. Et skift ned i klubniveau og liga? Næppe. LFC har spillet flot i 2-3 år, og er en kæmpe klub, men at kalde Barca "et skridt ned" må være ren provokation.

Om La Liga eller PL er stærkest kan (og har været) debateret i hele min levetid, og er vel umuligt at afgøre. Men jeg tvivler stærkt på, at nogle spillere på det niveau vil se det som et skridt ned niveaumæssigt at gå fra PL til La Liga. Jeg hører til dem, der på baggrund af empiri mener, at La Liga de sidste 10 år har været den stærkeste liga i verden. Om PL eller Bundesligaen for tiden er over La Liga kan debateres - men mon ikke Serie A, La Liga, Bundesligaen og PL er på ca samme niveau (heldigvis).

Jeg synes, Wijnaldum ville være en fed signing for Barcelona, men tænker faktisk, holdet er ok dækket ind på midtbanen allerede. Garcia og en erstatning for Braithwaite er i mine øjne vigtigere.
Lørdag 27. februar
Fredag 26. februar