Ludwig Augustinsson fik i slutningen af november comeback for Werder Bremen efter en lang skadespause. Siden da har han spillet alle seks kampe – men nu er han skadet igen.
I lørdagens opgør mod FC Köln pådrog svenskeren sig en muskelskade i det ene lår, bekræfter cheftræner Florian Kohfeldt.
- Det er selvfølgelig bittert, at Ludwig er blevet skadet igen bare et par uger efter sit comeback. Vi håber, han kan vende tilbage til træning i opstarten til foråret. Om han skal med på træningslejr, beslutter vi, når vi begynder træningen 2. januar, siger Kohfeldt ifølge klubbens hjemmeside.
Den skade, der holdt Augustinsson ude i starten af sæsonen, var en knæskade. Det er dermed ikke den samme skade, der har ramt ham denne gang.
Werder Bremen holder pause indtil 18. januar.


Werder Bremen
Bundesliga

































