22-årige Emmanuel Sabbi er denne sommer begyndt i sin nye klub OB, hvor der er store forventninger til den amerikanske offensivspiller.
Han har gennem de seneste sæsoner været en spiller, som har stået for det uventede i Hobro, hvor det på tre sæsoner blev til 16 mål og syv oplæg i 81 kampe.
Med skiftet til OB er han taget et skridt op ad rangstigen fra Superliga-nedrykkerne, men der er stadig flere skridt at tage for den unge amerikaner.
Fremtiden skulle nemlig meget gerne bringe et skifte til en større liga med sig, inden Sabbi drømmer sig til Premier League.
Det fortæller han, da bold.dk spørger, om Sabbi forventer at blive i OB i sin fireårige kontraktperiode.
- Jeg forventer at gøre det bedste for klubben. For mig handler det om at score mål, stå for oplæg og forhåbentligt blive solgt til en større klub, siger han og tilføjer:
- Jeg drømmer om at spille i den engelske Premier League, for det er i min optik den bedste liga, man kan spille i.
Direkte fra OB til Premier League er dog nok et for stort skridt.
- Fra OB er det nok et for stort skridt, så det bliver nok med et skridt på vejen inden da.
- I de næste år i karrieren vil jeg stile efter at nå en større klub i top fem-ligaerne, og så gøre det godt der. Præcis som jeg håber at gøre her i OB.
Sabbi har i opstarten spillet sammenlagt en kamp, da han planmæssigt spillede en halv time mod Brøndby og en time mod AaB.
- Vil opnå ting, jeg ikke nåede i Hobro
Sabbi kan søndag få sin første kamp i den stribede OB-trøje, og han håber, at hans OB-tid kan bringe flere mål med sid end de 16, som Hobro-tiden gjorde.
- OB er et godt skridt for min karriere, og det er et skridt op fra, hvor jeg var. Jeg føler, at jeg kan udvikle mig mere her og opnå nogle af de ting, jeg ikke nåede i Hobro, siger han og tilføjer:
- Jeg ville gerne have scoret mere i Hobro, og vores mål som hold var at holde Hobro oppe. Det nåede vi ikke, og her er målet top seks, og det vil jeg være med til at opnå, og så skal jeg score nogle flere mål.
Sabbi kom til Hobro i 2017 fra spanske Las Palmas, hvor han havde været et år efter sit skifte fra Chicago Magic i USA. Ifølge transfermarkt.com har Sabbi kun spillet seniorkampe for Hobro.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
3F Superliga
































